- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møllesten - Mølletvang - Møllevalse - Møllgaard, Holger Christian - Möllhausen, Balduin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omhyggelig paa Forsiden (Malefladen) og derpaa
vendes den, hvorefter den af Hensyn til den
fornødne Vægt ønskede Tykkelse tilvejebringes
ved Hjælp af Paastøbning af Beton. Sluttelig
forsynes M. med Luftstraaler, hvis Antal og Art
er forsk. efter den Brug, der skal gøres af M.
(se herom under Kværn og Bilning).

Stenstykkernes Kvaliteter er mangfoldige, og
Priserne, der beregnes pr Kvadratfod, varierer
derfor ogsaa betydelig, saa at fr. M. kan
fremstilles til højst ulige Priser.

De fr. M., hvis Materiale og Fabrikation i
det foranstaaende er beskrevet, er nærmest
beregnede for Kornmølleriet. Til Formaling af
særlig haarde Stoffer, som Cement,
Gødningsemner o. l., udfordres en meget haard, fransk
Stenart, der fortrinsvis udvindes i Egnen omkr.
Épernon og i Dept Dordogne. Disse Stensorter
har en betydelig Tykkelse (40—50 cm) og
brydes i saa store Stykker, at de kan sammensættes
uden Benyttelse af Midtstykke (Fig. 2). De
tildannes kileformede og sammenføjes Stykke ved
Stykke, og for yderligere at øge den
Modstandskraft, som disse M. har nødig,
sammensættes Stykkerne ikke — som
Fremgangsmaaden er ved M. til Sædformaling — med Stenlaget
gaaende i horisontal Retning, men Laget
stilles i Højkant, saaledes at dets Retning gaar
fra M.’s Bagside til dens Maleflade.

Af andre Sorter M., der p. Gr. a. den billigere
Pris finder udbredt Anvendelse, maa i første
Række nævnes den rhinske M., der
navnlig i Danmarks Landsbymøller benyttes i stor
Udstrækning til Formaling af Korn til groft
Rugmel og Kreaturfoder, hvortil den særlig
egner sig p. Gr. a. sin Evne til at sønderdele
Kliddene. Disse M.. kommer fra Rhin-Egnen i
Nærheden af Koblenz og Andernach og
tildannes af en der forekommende Lavamasse,
hidrørende fra udbrændte Vulkaner. Materialet
hentes 20—30 m under Jordoverfladen og
brydes bjergmandsmæssig i store Stykker. Det er
af en ret blød Beskaffenhed, har en graa Farve
og er mere ell. mindre porøst.

Endvidere afgiver forsk. Sandstensarter et
brugbart Materiale til M., og de mest anvendte
af disse Sorter, der er af en haard og skarp
Beskaffenhed, udvindes i Sachsen, Böhmen og
tysk Schlesien. Disse M. finder dog kun i yderst
ringe Grad Anvendelse i Danmark. Derimod
benyttes i stor Udstrækning i de danske Møller
en M. af blød Sandsten, hvilken anvendes til
Skalning af Byg (Fremstilling af Byggryn) og
tilvirkes i England, hvor Materialet findes i
Omegnen af Newcastle. Om alle de her nævnte
Lava- og Sandstensmøllesten gælder det, at de
i Modsætning til de fr. M. udhugges af en eneste
Stenblok, af hvis Størrelse det altsaa
afhænger, hvor stor en Diameter og Tykkelse den M.
kan faa, der udvindes af denne Stenblok.

I den senere Tid er man begyndt at fremstille
M. efter et helt nyt Princip, idet man i St f.
at benytte Raamaterialet, som det foreligger
fra Naturens Haand, anvender Flint ell.
Smergel, der er knust mere ell. mindre fint, hvilke
Materialer da ved Hjælp af passende
Bindestoffer støbes til en fast Masse. Da disse M.
frembyder den Fordel, at Malefladen bliver
absolut homogen, og man ved Benyttelse af
Materiale af forsk. Haardheds- og
Finhedsgrad kan fremstille en omfattende Skala af ulige,
til de forsk. Maleøjemed passende Kvaliteter,
synes det, som om denne Opfindelse paa M.’s
Omraade skal faa en vidtrækkende og
revolutionerende Betydning.
(C. Hemmerth.).

Fig. 2. Møllesten uden Midtstykke.
Fig. 2. Møllesten uden Midtstykke.


Mølletvang. Herved forstodes i ældre Tid
den Ordning, at Beboerne af et vist Distrikt var
forpligtede til at lade deres Korn male paa en
bestemt Mølle. Denne Ordning var alm. i
Hertugdømmerne, hvorimod den synes at have
været sjælden i Kongeriget, hvor D. L. 5—11—3
dog forudsatte, at den kunde bestaa paa
Krongodset. L. 14. Apr. 1852 § 15 paabød her dens
Ophævelse, og denne fandt omtr. samtidig
ogsaa Sted i Slesvig (Fr. 21. Novbr 1852).
P. J. J.

illustration placeholder
Fig. 2. Møllesten uden Midtstykke.


Møllevalse, se Valsestol.

Møllgaard, Holger Christian, dansk
Fysiolog, f. 20. Maj 1885 i Vissenbjerg, cand.
med.
1910. Assistent ved Univ.’s fysiologiske
Laboratorium 1910—11. Her udarbejdede han
sine »Studier over det respiratoriske
Nervesystem hos Hvirveldyrene«, der hædredes med
Videnskabernes Selskabs Guldmedaille. M.
udnævntes 1911 til Prof. i Fysiologi ved
Landbohøjskolen. Under sin Virksomhed der har han
sat et storstillet Arbejde i Gang ang.
Undersøgelser navnlig af Kvægets Stofskifteforhold,
Forsøg, der ikke har været uden Paavirkning
af hvad M. havde set paa en Studierejse til
Amerika og Tyskland 1912. Under Verdenskrigen
var M. Sekretær i Ernæringsraadet 1917,
Formand for Brødkornsadministrationen
1919—22, og han var dansk Ernæringskommissær ved
den internationale Kommission for Slesvig 1920.
M. er Forf. til en Rk. Skr, navnlig om
Respirationens og Stofskiftets Fysiologi; enkelte andre
omhandler kirurgiske Spørgsmaal, deriblandt
hans hidtidige Hovedværk »Fysiologisk
Lungekirurgi« (1915).
J. S. J.

Möllhausen [↱mölha`uzən], Balduin, tysk
Rejsende og Forf., f. i Bonn 27. Jan. 1825, d. i
Berlin 28. Maj 1905. Han lærte Landvæsenet i
Pommern og rejste 1849 til Amerika, hvor ham
deltog i Hertug Paul Wilhelm af Wurttemberg’s
Ekspedition til Klippebjergene Jan. 1850,
der maatte opgives p. Gr. a. uovervindelige
Hindringer. M. blev imidlertid hos Omaha-Indianerne
og ledsagede dem paa deres Jagtture
i fl. Maaneder, hvorpaa han sejlede ned ad
Mississippi til New Orleans og vendte tilbage
til Tyskland (1853). Kun en Maaned efter var
han dog atter paa Vej til Amerika for at
deltage i en Jernbane-Ekspedition til det stille Hav.
Efter sin Hjemkomst blev han udnævnt til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free