- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mønstring - Mønstring (Søv.) - Mønstringsbestyrer - Mønt - Møntfabrikation - Møntfod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heste var i tilbørlig Stand. Betegnelsen
anvendtes senere iflg. Hærlov af 1880 om det
Møde, der hvert Aar fandt Sted ved Fodfolkets
Forstærkningsbatailloner for at konstatere, om
det hjemsendte Mandskab var til Stede. M. i
denne Bet. faldt bort ved Hærloven af 1909,
men Ordet bruges endnu om de Eftersyn, der
til forsk. Tider og ved forsk. Lejligheder finder
Sted af Hærens Heste.
E. C.

I Norge er den personlige M. af Hærens
værnepligtige menige Mandskaber sløjfet. Pr 1.
Decbr tilstilles der hver Mand et »Krigstjenestekort«
(K. T. K.), »om indeholder Besked om,
hvad Manden har at gøre, »hvis der bliver
Mobilisering« i det flg. Aar. Et medfølgende
Svarkort udfyldes med Kvittering for Modtagelsen
af K. T. K., Mandens Adresse og mulige andre
Oplysninger. Svarkortene sendes af
Liniemandskaberne til vedkommende
Fordelingsunderofficer, af Landværnsmændene direkte
Kompagnichefen.
K. Ø.

Mønstring (Søv.). Om Bord i Krigsskibe
holdes ofte M. af Mandskabet efter de forsk.
Ruller, i hvilke det er fordelt til de forsk.
forefaldende Arbejder; særlig M. efter
Skytrullen, der omfatter Mandskabets Fordeling
under Kamp, foretages ofte; den tjener ogsaa
til at fastslaa, om alle Mand er om Bord, da
enhver af Besætningen er optaget i denne
Rulle. M. kaldes ogsaa Af- og Paamønstring
(Forhyring) af Mandskab til Handelsskibene,
der foretages af Mønstringsbestyrelsen.
C. B-h.

Mønstringsbestyrer kaldes den
Myndighed, der fører Tilsyn med Forhyringen af
Mandskab til Handelsskibene. M. skal tillige
paase, at Skibsfører og Mandskab overholder
visse af Værnepligtslovens Forskrifter. I Kbhvn
findes en særlig M., der er underlagt
Udskrivningschefen i 1. Udskrivningskreds; uden for
Kbhvn besørges Forretningerne distriktsvis af
Udskrivningscheferne ell., hvor ingen saadan
findes, af den udklarerende Toldmyndighed.
C. B-h.

Mønt, et præget Pengestykke, se
Møntvæsen. M. bruges ogsaa som Betegnelse for
Møntværket, den Anstalt, hvor Pengestykkerne
fabrikeres, f. Eks. den kgl. M. i Kbhvn. Navnet
M. stammer fra Juno’s Tilnavn Moneta, idet den
rom. M. var i ell. ved hendes Tempel.
J. Th.

Møntfabrikation, se Møntvæsen.

Møntfod, det lovbestemte Grundlag for et
Lands Møntvæsen dels i Henseende til det
Metal, hvoraf Hovedmønterne udmøntes
(Guldmøntfod, Sølvmøntfod, Dobbeltmøntfod), og dels
i Henseende til Udmøntningsforholdet
(Mønternes Vægt og Finhed). Ang. Udviklingen af M.
i Danmark kan mærkes flg.: Iflg. Frederik I’s
Møntanordning af 1524 udmøntedes der af en
Mark fint Sølv 9 1/7 Gylden (senere kaldt
Daler). Gyldenen deltes i 40 Skilling. I den
derpaa flg. Tid prægedes Mønterne med stadig
ringere Metalindhold. Christian III’s
Møntanordninger af 1541, 1544 og 1547 bragte atter
mere Orden i M., og efter disse udmøntedes
Daleren efter omtr. samme Forhold som det
1524 fastsatte. Den deltes nu i 3 Mark à 16
Skilling. Efter at Markstykkerne var blevne
udmøntede med ringere Metalværdi, deltes
Daleren ved Møntanordningen af 1582 i 4 Mark.
Under Christian IV udkom en Mængde
Anordninger, og Mønternes Finhed og Vægt
forandredes ofte. Forandringerne var nærmest lig
med en stadig Værdiforringelse. Ved Siden af
Daleren indførtes 1618 en ny Regningsenhed,
Kronen. Imellem Kronen og Daleren sattes et
fast Omregningsforhold, der dog ikke kunde
overholdes i Praksis, da det ikke stemte med
den virkelige Metalværdi. Daleren deltes 1621
i 6 »slette« Mark, men ved Siden deraf
indførtes andre Inddelinger. Efter Christian V’s
Møntanordning af 1671, der ogsaa bibeholdt
Kronemønten, udmøntedes Daleren
(Speciesdaleren) saaledes, at der gik 9 1/4 paa en Mark
fint Sølv. 1695 indførtes den hamburgske
Courantmøntfod, hvorefter der gik 11 1/3 Rigsdaler
Courant paa en Mark fint Sølv med stadig
Bibeholdelse af Inddelingen i 6 Mark à 16
Skilling. Courantmønten blev dog nærmest en
Regningsenhed, idet der i største Delen af den
Tid, den gjaldt, cirkulerede uindløselige
Papirpenge. 1776 begyndte man atter at præge
Speciesdalere, og fra 1794 (i Hertugdømmerne fra
1788) sattes 100 Speciesdalere = 125 Rigsdaler
Courant, hvilket svarer til 11 9/16 Rigsdaler
Courant paa en Mark fint Sølv. Efter Statsbankerotten
1813 ophævedes Courantregningen og
indførtes Rigsbankmøntfoden. Regningsenheden
blev en Rigsbankdaler = 1/2 Speciesdaler (ell.
Specie) — altsaa 18 1/2 Rigsbankdaler paa en
Mark fint Sølv. Rigsbankdaleren deltes i 6 Mark
à 16 Skilling. 1854 forandredes Benævnelsen til
Rigsdaler Rigsmønt. Specier (Dobbeltdalere),
Dalere og Tremarker udmøntedes til fuld
Værdi, de ringere Mønter som Skillemønt. Ved L.
af 23. Maj 1873 (gældende fra 1. Jan. 1875)
indførtes Guldmøntfoden med Kroner à 100 Øre
som Regningsenhed. Af et kg fint Guld udmøntes
124 Stkr 20-Kroner og 248 10-Kroner. Ved
Omregning fra gl til ny Mønt sattes en
Rigsdaler til 2 Kr. (Litt.: Scharling, »Kort
Udsigt over den danske Mønthistorie« [Kbhvn
1869]).
(E. M.). J. Th.

I Norge var som i Danmark den ældste
kendte Regningsenhed Vægtenheden Mark Sølv.
Marken deltes i 8 Øre à 3 Ørtuger à 10
Penninger. Marken og Øren var kun Regningspenge,
idet der kun udmøntedes Ørtuger og
Penninger. Disses Indhold af ædelt Metal blev
stadig ringere; saaledes var 1 Mark Sølv i Slutn.
af 13. Aarh. lig 3 og i Midten af 14. Aarh. lig
5 Mark Penge; i 15. og Beg. af 16. Aarh. gik
Forholdet successive ned til 1 : 32. 1514 blev
dansk og norsk Mønt ligestillet, og M.’s
Udvikling falder nu sammen i Norge og Danmark
indtil Adskillelsen. Ved Loven om Pengevæsenet
af 14. Juni 1816 blev Rigsbankdaleren
afløst som Møntenhed af Speciedaleren. Denne,
hvoraf der som tidligere gik 9 1/4 paa en Mark
fint Sølv kølnsk Vægt, deltes i 5 Rigsort (Mark)
à 24 Skilling. Som Grovkurant udmøntedes
hele, halve, femtedels og femtendedels Specier,
hvilke sidste senere ombyttedes med tiendedels
Specier. Ved L. af 4. Juni 1873 gik man fra
Sølvmøntfod til Guldmøntfod. Speciedaleren,
som nu gaves en Værdi af 1,6129 g fint Guld,
vedblev at være Møntenhed og deltes i 4-Kroner
à 30 Skilling. Der udmøntedes Guldmønter
paa 5 og 2 1/2 Daler, hvoraf henh. 124 og 248
indeholdt 1 kg fint Guld; som Skillemønt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free