- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
597

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørne, Arvid - Mörner, sv. adelig Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mørne, Arvid, finsk-svensk Digter, f. 1876,
blev Student 1894, cand. mag. 1897, Dr. phil.
1910, Docent i Modersmaalets Litteraturhistorie
1913. M. har skrevet en Del Digtsamlinger:
»Rytm och rim« (1899), »Nya sånger« (1901),
»Ny tid« (1903), »Döda år« (1910),
»Skärgårdens vår« (1913) samt en længere Fremstilling
af Digteren J. J. Wecksell’s Liv og Digtning
(Disputats 1910) og en Studie over Aleksis Kivi
(1911); han er ogsaa dram. Forf. M.’s Digtning
er til Dels subjektiv Følelseslyrik, til Dels
besynger han Skærgaardens Natur og Folk. Hans
ordknappe Form kan ofte rumme en stærk
Følelsesfuldhed, især paa Omraader, der berører
de af Samfundet oversete og forurettede.
Eva M.

Mörner, sv. adelig Slægt, som nedstammer
fra to brandenburgske Adelsmænd, der i
1590’erne gik i sv. Tjeneste og naturaliseredes.
Slægten deltes i to Grene, M. af Tuna og M. af
Morlanda. Af dens Medlemmer maa særlig
nævnes:

1) Karl Gustaf M., sv. Officer
(1658—1721), deltog i Krigen 1675—79 i Skaane mod
Danmark og udnævntes 1680 til Kaptajnløjtnant
ved Livdrabanterne. M. deltog under
Marskal Luxembourg’s Befaling 1691—92 i Felttoget
i Flandern, udnævntes 1695 til Oberst for
Östgöta Kavaleri og tog en ærefuld Del i Karl
XII’s polske Krig, under hvilken han 1701
indtog Mitau. Han blev 1711 General, 1712
Guvernør over Göteborgs og Bohus Amt, 1716 kgl.
Raad og Generalguvernør over Göteborg, Bohus
m. fl. Amter for bedre at kunne virke til Rigets
Forsvar mod Norge. 1717 blev M. Feltmarskal,
men forflyttedes som Hertugen af Holstens
Tilhænger 1719 fra sit Guvernør embede til Posten
som Præsident i Göta hovrätt. 1716 fik M.
grevelig Værdighed.

2) Karl Karlsson M., sv. Officer,
Rigsstatholder (1755—1821), blev 1787 Kavaler
hos den daværende Kronprins, og hans store
Indflydelse hos Kong Gustaf Adolf tilskrives
dennes Vægring ved at indlade sig paa de
Armfelt’ske Konspirationsplaner. Som Belønning
herfor blev M. 1794 Kongens Viceguvernør.
1808 udnævntes M. til Generalmajor, 1812 til
General og var 1812—16 Overstatholder i Sthlm,
hvor han udfoldede en meget fortjenstfuld
Virksomhed til Statens Bedste. 1816 blev M.
Feltmarskal, var 1816—18 Rigsstatholder i Norge
og forstod i denne Egenskab i høj Grad at
vinde Nordmændenes Agtelse og Kærlighed. Blev
Greve 1810.

3) Karl Stelian M., sv. Officer og
Embedsmand, f. 1761, d. 24. Juli 1834, indtraadte
i Krigstjenesten 1775 og deltog med stor
Udmærkelse i den finske Krig 1788—90,
forfremmedes 1792 til Oberstløjtnant og var 1793—1827
Amtmand i Kronobergs Amt, ualmindelig højt
skattet for sin Godhed og opofrende Hjælpsomhed,
særlig under den svære Misvækst 1799,
hvorhos han indlagde sig store Fortjenester ved
sit Arbejde for en udvidet Dyrkning af Jorden.
Paa Rigsdagene, hvor han søgte at indtage en
mæglende Holdning mellem Partierne, nød M.
stor Anseelse. For sine store Fortjenester nød
han den sjældne Ære 1818 at blive
Serafimerridder og 1824 »en av rikets herrar«.

4) Gustaf Fredrik M., sv. Officer, f. 1768,
d. 19. Jan. 1841, deltog som Søofficer i
den store Flaades Træfninger under Krigen
med Rusland 1788—90, overgik 1793 til
Landhæren. Efter Tronfølgervalget i Örebro 1810
valgtes M. til at overbringe Meddelelsen om
Valget til Prinsen af Ponte Corvo, hvem han
ledsagede til Sverige. Som Generalmajor
deltog M. i det norske Felttog 1814 og blev 1823
Generalløjtnant samt 1837 Serafimerridder.

5) Adolf Göran M., sv. Embedsmand, f.
27. Juli 1773, d. 30. Jan. 1838, blev Student
1788, tog Kancellieksamen 1791, gjorde i nogen
Tid diplomatisk Tjeneste og blev 1796 Kavaler
hos Hertuglinden af Södermanland. Paa
Rigsdagen i Norrköping 1800 sluttede M. sig til
Oppositionen, hvoraf Følgen blev Afsked fra Stats-
og Hoftjeneste. Efter Statskuppet 1809 begyndte
en ny Virksomhed for M.; han deltog med stor
Iver og Interesse i Rigsdagsforhandlingerne
1809, 1810 og 1812, og hans store Kundskaber
paa det finansielle og statsøkonomiske Omraade
foranledigede 1812 hans Udnævnelse til
Statssekretær ved Handels- og Finansanliggenderne.
1814 var M. en af de Kommissærer, som
underhandlede med Stortinget i Kria om Foreningen
med Sverige, og paa Rigsdagen 1815 optraadte
han til Forsvar for de friere Anskuelser, som
da begyndteat gøre sig gældende m. H. t.
Handel og Næringsdrift, hvorpaa s. A. fulgte hans
Udnævnelse til Statsraad. 1837 udnævntes M.
til Udenrigsminister. M, var en Mand med
mangesidige Kundskaber og ualmindelig
Arbejdsevne, som livlig og varmt forsvarede sine
Anskuelser og stedse nød alm. Agtelse for
Redelighed og Dygtighed. Fra 1818 var M. Medlem
af Svenska Akademien.

6) Karl Otto M., sv. Officer (1781—1868),
deltog med Udmærkelse i den pommerske,
norske og finske Krig og sendtes 1810 til Paris
som Kurer for at overbringe Karl XIII’s Brev
til Kejser Napoleon med Anmodning om
dennes Samtykke til Hertugen af Augustenborg’s
Valg til sv. Tronfølger. I Paris begyndte M.,
der nærede den Anskuelse, at kun en fr.
Marskal kunde frelse Sverige ud af dets
Ulykke, at arbejde for Bernadotte’s Valg til sv.
Tronfølger og fortsatte efter Hjemkomsten sine
Anstrengelser i samme Øjemed; han bidrog
derved i ikke ringe Grad til Valgets Udfald. M.
blev Kaptajn og Adjutant hos Kronprinsen 1811,
Oberst 1818.

7) Karl Gustaf Hjalmar M., sv.
Officer og Maler, f. 1794, d. i Paris 15. Septbr 1837,
gjorde 1813 Felttogene i Tyskland og
Danmark med. Hans overhaandtagende
Tilbøjelighed for Kunsten drev ham til at forlade den
militære Bane; han opholdt sig 1816—28 i
Italien, hvorfra han hjemsendte forskellige
Bataille- og Genremalerier, blandt andet
»Slaget ved Grossbeeren« og »Slaget ved Dennewitz«
(paa Bestilling af Kongen). 1830—36 opholdt
M. sig i London. Som Kunstner har M. været
heldigst i Genrebilleder (Haandtegninger og
Akvareller), f. Eks. Scenes populaires de Naples
(1828), »Stockholmske Scener« (4 Hæfter, 1830)
m. fl.
(A. B. B.). A. M. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free