- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Narsarsukit - Narses - Narthecium - Narthex - Narthex - Narv - Narva - Narvaez, Manuel Ramon - Narve - Narverød - Narvik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tetragonale Krystaller med meget kraftig
Spaltelighed efter et Prisme. Haardheden er 7, Vægtf.
2,75; Farven er honninggul. Det er fundet i
Pegmatitgange ved Narsarsuk i Sydgrønland.
O. B. B.

Narses, byzantinsk Hærfører paa Kejser
Justinian I’s Tid. Han var Kastrat, lille og
uanselig af Ydre, men ualmindelig energisk. Efter
først at have beklædt Hofembeder fik han 538
en Hær at føre i Krigen mod Østgoterne i
Italien under Belisarius’ Overkommando; men da
han ikke vilde underordne sig under ham, blev
han snart kaldt tilbage. 552 sendtes han atter
til Italien, denne Gang som Overfeltherre og
sejrede over Kong Totila ved Tagina og 553 over
Kong Tejas ved Vesuv, hvorefter hele Italien
underkastede sig. Endnu maatte han kæmpe
med Franker og Alemanner, som brød ind i
Italien, men derefter kunde han som Eksark i
Ro arbejde paa at bringe Orden i Landet. Men
hans Havesyge paadrog ham meget Had; han
blev anklaget for Kejseren og afsat med Skam
(567). Fortællingen om, at han for at hævne sig
skal have opfordret Langobarderkongen Albuin
til at trænge ind i Italien, er daarlig afhjemlet.
H. H. R.

Narthecium [-↱te´-], se Benbræk,

Narthex [-tæks], en Skærmplante med hul,
marvfyldt Stængel, vildtvoksende i forsk. Dele
af Grækenland, paa Kypros og visse Steder i
Syditalien. I en Narthexstængel har efter
Sagnet Prometheus bragt den fra Guderne stjaalne
Ild til Menneskene. Se Ferula.
H. A. K.

Narthex [-tæks] (gr.), en lille Kasse
anvendelig f. Eks. til Lægemidler; spc. en kostbar
Kasse, der var iblandt det Bytte, som Alexander
den Store tog ved Issos, og hvori han senere
opbevarede Aristoteles’ berømte Tekstrecension
af de homeriske Kvad.
H. A. K.

Narv kaldes den Side af Læderet, paa
hvilken Overhuden har siddet. Den har ofte smaa
Fordybninger efter de løsrevne Haarsække, og
dersom disse ved Læderets Behandling er blevne
udglattede, fremstilles de undertiden bagefter
ved Kunst. Se i øvrigt Læder.
K. M.

Narva, By i Estland ved Narvafloden,
grundlagt 1222 af den danske Konge Valdemar Sejr.
N. kom senere under sv. Herredømme, gik 1346
over til den tyske Ridderorden, erobredes 1558
af Russerne, men toges atter af Sverige 1581.
I den store nordiske Krig belejrede Peter den
Store N., der i Tidernes Løb var bleven
befæstet, med c. 80000 slet uddannede Soldater;
Fæstningen forsvaredes af Oberst Horn med c.
2000 Mand. Karl XII vilde undsætte N.; han
havde kun c. 8000 Mand med sig, men angreb
20. Novbr 1700 uformodet med stor Voldsomhed
under et stærkt Snevejr. Belejringshæren, der
i Peter den Store’s Fraværelse kommanderedes
af Hertugen af Croy, blev næsten tilintetgjort,
men Karl XII udnyttede ikke Sejren, idet han
gav den energiske Peter den Store Tid til at
samle en ny Hær. N. stormedes og toges af
Russerne 1704. N. blev nedlagt som Fæstning
1864.
(B. P. B.). E. C.

Narvaez [nar↱vaæþ], Manuel Ramon,
Hertug af Valencia, sp. General og Statsmand,
f. 5. Aug. 1800, d. 23. Apr. 1868. Han blev 1820
Officer i Garden og sluttede sig Juli 1822 til
Forfatningens Forsvarere, samt kæmpede senere
under Mina i Katalonien mod de klerikale
Friskarer. Efter Reaktionens Sejr 1823 tog han
Afsked og indtraadte først 1834, efter
Ferdinand VII’s Død, paa ny i Hæren som Kaptajn.
Han svang sig op til Brigadegeneral 1836 og jog
n. A. Karlisterne ud af Provinsen La Mancha,
men kom i Strid med Espartero og blev 1838
fjernet fra sin Kommando. Efter at have
deltaget i et frugtesløst Oprør i Sevilla maatte han
flygte til Frankrig, hvor han 1840 knyttede
Forbindelse med den fordrevne Enkedronning
Christine og søgte at undergrave deres fælles
Fjende. Da der i Sommeren 1843 udbrød
Opstand mod denne, ilede han hjem, fik Tropperne
i Valencia med sig og drog mod Madrid, samt
afgjorde derved Sagen. Til Løn blev han først
Generalkaptajn i Hovedstaden og Maj 1844
Førsteminister i et Ministerium af Moderados;
omdannede Forfatningen i streng konservativ
Aand og indskrænkede baade Pressefriheden og
Kommunernes Selvstyre; ophøjedes 1844 til
Marskal og fik n. A. sin Hertugtitel. Efter en Strid
med Enkedronningen fik han Apr. 1846 sin
Afsked og fjernedes fra Landet ved at blive
Sendemand i Paris. Oktbr 1847 blev han dog paa ny
Førsteminister, styrede med Kraft og
Haardhed, kuede gentagne Oprør i de større Byer
saavel som Karlisternes (Cabrera’s) Forsøg
1847—48 og havde Maj 1848 endog det Mod at
udvise den eng. Sendemand H. Bulwer, fordi han
holdt Forbindelser med det liberale Partis
Førere. Jan. 1851 førte ny Uenighed med de tvende
Dronninger til hans Fald, og da han viste sig
uvillig imod den aabenlyse Reaktion, der nu
forsøgtes, maatte han paa ny gaa til Udlandet
indtil Novbr 1853. Saa længe den frisindede
Strømning efter Revolutionen 1854 varede, holdt
han sig tilbage; men efter O’Donnell’s Statskup
gled Magten Oktbr 1856 paa ny over i hans
Hænder indtil Oktbr n. A. (han gennemførte i
Mellemtiden Forfatningsændringer, endnu mere
reaktionære end 1845). Septbr 1864—Juni 1865
var han igen Førsteminister og endelig fra Juni
1866 indtil sin Død, nu udpræget reaktionær.
Han var en uforfærdet, men brutal Soldat, og
om han end i en vis Forstand var en tro Støtte
for Dronning Isabella’s Trone, virkede dog hans
Voldsomhed og hans Ringeagt for den politiske
Frihed med til at undergrave den, saa at den
omstyrtedes 5 Maaneder efter hans Død.
E. E.

Narve ell. Nare, Søn af Loke.

Narverød, Sem Herred, Vestfolk Fylke, paa
Vestsiden af Kristianiafjorden, nær Indløbet til
Tønsberg. Her havde Kria Sejlforening før sit
Klubhus med Havn for Lystsejlere. Ved en
Søndenstorm ødelagdes en Mængde Fartøjer,
hvorfor Havnen, der laa for udsat, blev opgivet
og Klubhuset flyttet.
M. H.

Narvik, Købstad (fra 1. Jan. 1902), N.
Politimesterdistrikt, Steigen Sorenskriveri, Nordland
Fylke, (1921) 6009 Indb., har en smuk
Beliggenhed i den indre Del af Ofotenfjord, paa den
mellem Rombaksfjord og Beisfjord liggende
Halvø, ved den vestre, skovklædte Fod af
Fagernesfjeld (1270 m). N.’s Bebyggelse skriver
sig fra den første Halvdel af 1880’erne, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free