Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathold - Nathorst, Alfred Gabriel - Nathorst, Johan Theophil og Hjalmar Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at levere visse Kvanta af forsk. Naturalier
(Korn, Kvæg, Smør, Ost, Hestefoder o. s. v.),
naar Kongen med sit Følge gæstede vedk. Egn,
hvorimod Kongen vistnok ofte tog Ophold i
Kongsgaardene, saa at N. ikke altid omfattede
en Pligt til at være Vært for ham. Det var
sikkert Kongsbrydens Sag at modtage
Natholdsydelserne, og de Krav, han kunde stille, beroede
rimeligvis til en vis Grad paa lokale Sædvaner,
der var afgørende for, hvor mange Nætter
vedkommende Omraade, sandsynligvis Herredet,
skulde holde Kongen, og hvilke Naturalier der
skulde leveres. For at oppebære N. var Kongen
til Stadighed paa Rejse omkr. i Riget, men om
han havde nogen Forpligtelse til i denne
Henseende at iagttage en vis Turnus mellem de
enkelte Landsdele, er usikkert. Havde han det,
maatte han blive ret bunden i sine Bevægelser,
og havde han det ikke, maatte Byrden omvendt
komme til at hvile meget ulige paa
Befolkningen. Efter nogles Mening har disse Forhold
efterhaanden ført til Forandringer i den opr.
Ordning og omkr. 1200 til en fuldstændig
Ophævelse af Natholdspligten, der er blevet afløst
af en fast aarlig Skat, Studen, der vel ogsaa
præsteredes i Naturalier, navnlig Korn, men
adskilte sig fra N. ved at være en fast Afgift, der
var uafhængig af, om Kongen opholdt sig paa
Egnen. Om denne Opfattelse er rigtig, kan vel
omtvistes, men den har stor Sandsynlighed for
sig. Den ny Skat oppebares, ligesom N., af
Kongsbryden ell., som han nu kaldtes,
Ombudsmanden, og det var med ham, at Kongen
fremtidig maatte ordne sig m. H. t. sit Underhold paa
sine Rejser. I langt senere Tid plejede Kongen
da ogsaa hos Lensmændene, der igen havde
afløst Ombudsmændene, at betinge sig N. i et
vist Antal Nætter.
P. J. J.
Nathorst [↱nɑthårst], Alfred Gabriel,
svensk Naturforsker, nedennnævnte H. O. N.’s
Søn, f. 7. November 1850, d. 20. Januar 1921 i
Sthlm, blev Student 1868, Dr. phil. i Lund 1874,
var 1873—84 knyttet til »Sveriges geol.
undersökning« og 1884—1917 Prof. og Intendent (for
Samlingerne af Arkegoniater og fossile
Planter) ved »Naturhistoriska Riksmuseet« i Sthlm;
1885 Medlem af »Vetenskaps-Akademien«. N.
udfoldede en stor og rig Virksomhed som
Forfatter; hans Viden og Interesser spændte over
et i vore Dage usædvanlig stort Omraade, idet
han foruden Palæontologien ogsaa behandlede
Emner inden for den rene Botanik og en
Mængde forsk. Spørgsmaal inden for den geol.
Videnskab. Som Polarforsker og som
populariserende Forf. vandt han desuden stort og
velfortjent Ry i vide Kredse. Her skal kun
omtales nogle af N.’s vigtigste Arbejder. Allerede
1870 fandt han i Ferskvandsler ved Alnarp i
Skaane Rester af den arktiske Flora (Lunds
Univ.’s Aarsskrift, VII, 1870), hvis tidligere
Udbredelse i Nordeuropa han senere paa flere
Rejser forfulgte gennem Sverige, Danmark,
Tyskland (helt ned til Dresden), England,
Schweiz og Rusland. En udmærket
Sammenstilling i Bih. t. Sv. Vet. Ak. Handl. (17. Bd,
1892). Skaanes fossile Flora (Rät-Lias) var i en
lang Aarrække Genstand for hans Studier, og
den er nu den bedst undersøgte Flora fra
denne Tid (»Bidrag till Sveriges fossila flora I,
Pålsjö; II, Höganäs og Helsingborg«, i K. Sv.
Vet. Akad. Handl. 14.—16. Bd; »Floran vid
Bjuf« i Sver. geol. undersökning, Ser. C.).
Ogsaa Japans tertiære Flora, hvoraf
Vega-Ekspeditionen bragte et stort Materiale til Sverige,
fandt en kyndig Bearbejder i N., der
1894—1920 udgav et stort og pragtfuldt Værk: »Zur
fossilen Flora der Polarländer«, der
fremtræder som et værdigt Sidestykke til Heer’s
banebrydende Arbejder over den arktiske fossile
Flora. Af stor Bet. er fremdeles hans
»Paläobotanische Mitteilungen« (1—11, 1907—12) samt
»Beiträge zur Geologie der Bären Insel,
Spitsbergens und des König-Karl-Landes« (1910). De
af Nansen paa Frants Josef’s Land samlede
Planteforsteninger er ligeledes bearbejdede af
N. Af stor Bet. og Interesse er ogsaa hans
Arbejder over de af forsk. lavere Dyr (Krebs,
Orme m. fl.) fremkaldte Spor, der tidligere
opfattedes som Alger (K. Sv. Vet. Akad. Handl.
18. Bd, 1880, og 21. Bd, 1885), og om Aftryk
af Meduser i svenske kambriske Lag. Desuden
talrige større og mindre Afh. om
palæontologiske Emner (Spirangium, Williamsonia,
Nilssonia, Ginkgo, Trapa natans, Artocarpus fra
Grønlands Kridt m. m.). Betydelige Bidrag til
Spitsbergens og Grønlands nulevende
Planteverden og deres Historie er bot. Resultater af
N.’s Besøg i disse Egne — og talrige Afh. (til
Dels Kortbladsbeskrivelser til geol. Kortblade
over Sverige), bl. a. om den sekulære
Forvitring, Forkastninger, Niveauforandringer,
sandslebne Sten, vidner om N.’s store geol.
Viden og glimrende Iagttagelsesevne.
N. deltog i adskillige sv. Polarekspeditioner,
til Spitsbergen 1870 og 1882, og til Grønland
1883; 1898 og 1899 ledede han to større
Ekspeditioner, 1898 til Spitsbergen og Kong Karl’s
Land, 1899 til Østgrønland. »Två somrar i norra
ishafvet« er en udførlig og interessant
Beskrivelse af disse to Ekspeditioner; der foreligger
desuden en Skildring fra N.’s Haand af de
geol. Forhold paa Kong Karl’s Land og de
besøgte Dele af Østgrønland; begge Ekspeditioner
gav et usædvanlig stort Udbytte i geogr. og
naturhistorisk Henseende. Som populariserende
Forf. har N. fremragende Evner; hans
»Sveriges Geologi, almänfattligt framställd« (1894)
er en fortrinlig Haandbog, paa een Gang
letlæselig og grundig.
(N. H.). J. P. R.
Nathorst [↱nɑthårst];, 1) Johan
Theophil, sv. Landøkonom, f. 19. Marts 1794, d.
2. Septbr 1862. Sin Løbebane begyndte han i
Regeringskontorerne i Sthlm, men allerede 1817
forlod han Statstjenesten, overtog sin fædrene
Ejendom Näs Sæteri i Smaaland og blev med
Liv og Sjæl Landmand. Han kastede sig særlig
over Faareavlen og oprettede 1831 paa sin
Ejendom en Skole for Faarehyrder. 1841 overtog
han Ledelsen af Väderbrunn Landbrugsskole i
Södermanland, s. A. valgtes han til
Landbrugsakademiets Sekretær og var som saadan
»jordbrukets främste målsman i landet«. Han
fratraadte Sekretærstillingen 1861. N. var en
alsidig interesseret Mand, en udmærket
Foredragsholder og en livlig Skribent, men »mere
lysende end grundig vejledende«. Han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
