- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
701

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nativitet - Natkikkert - Natlys - Natlysfamilien - Natmandsfolk - Natoire, Charles Joseph - Natolien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa dets Skæbne. At stille et Menneskes N.
bliver saaledes ensbetydende med at opstille og
tyde hans Horoskop (s. d. og jfr især
Astrologi og Fødselsstjerne).
(Alfr. L).

Natkikkert, Kikkert, der bruges til
Iagttagelser i Halvmørke. I den Kepler’ske ell. astron.
Kikkert passerer alle Straaler, der er gaaet
ind gennem Objektivet, ud gennem
Okularringen ell. Udgangspupillen, den cirkelrunde Plet
bag Okularet, som er Billedet af
Objektivaabningen dannet i Resten af Kikkerten (Okularet).
Naar denne Okularring er større end Øjets
Pupil, tabes der intet i Klarhed ved Brug af
Kikkerten (bortset fra Reflektionstabene ved
Linsernes Overflader), men naar Okularringen er
mindre end Øjets Pupil, gaar ved Brugen af
Kikkerten Klarheden af Billedet paa Nethinden
ned i samme Forhold, som Arealet af
Okularringen er mindre end Arealet af Pupillen. Skal
en saadan Kikkert egne sig til N., maa derfor
Okularringen være saa stor som Pupillen, naar
denne er størst (i Mørke). Disse Betragtninger
gælder for den terrestriske Kikkert og
Prismekikkerten. Den store Okularring kræver et stort
Objektiv i Forhold til Forstørringen, saa at en
god N. bliver forholdsvis dyr og tung.
Prismekikkerter fremstilles derfor for enhver af de
alm. anvendte Forstørringer i flere Modeller
med forsk. Lysstyrke, idet man kun, naar der
virkelig er Brug for Kikkerten som N., tager
de dermed forbundne Ulemper. I Galilei’s
Kikkert (Teaterkikkerten) er ved de alm. anvendte
Forstørringer Øjets Pupil selv Udgangspupil,
saa at den egner sig udmærket som N.
H. M. H.

Natlys, se Oenothera.

Natlysfamilien (Oenotheraceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Myrteordenen, mest
Urter med spredte eller modsatte og hele Blade,
der mangler eller kun har meget smaa
Akselblade. Blomsterne sidder enkeltvis i
Bladhjørnerne, i en endestillet Klase eller i Aks. De er
tvekønnede og oftest regelmæssige samt typisk
4-tallige. Blomsterbunden er ofte forlænget
rørformet (Underbæger), og Kronen er snoet i
Knoplejet (venstre Rand dækket). 8
Støvdragere og 4 Frugtblade, der danner en
undersædig, gerne 4-rummet Frugtknude. Frugten er
en Kapsel med rumdelende Opspringning, Nød
eller Bær med mange, smaa Frø uden Frøhvide.
C. 470 Arter, der for største Delen hører
hjemme i tempererede Egne i den ny Verden, men
enkelte Slægter har med de haarede Frø bredt
sig vidt omkring, saaledes især Dueurt. Nytten
af N. er vel ikke stor, men en Mængde Arter
dyrkes dog som Prydplanter.
A. M.

Natmandsfolk er den danske Betegnelse for
de omstrejfende Folk, der svarer til, hvad der
i Norge kaldes Fanter. Oprindelsen til
Natmandsvæsenet maa søges i en Frd. af
Christian II, ifølge hvilken der i hver Købstad
skulde holdes en Bøddel og en Rakker; denne
sidste skulde opsamle Dyreaadsler og anden
luftforpestende Urenhed og bringe dem til
Rakkerkulen uden for Byerne; desuden
udførte Rakkerne alle Slags Forretninger, som
ingen »skikkelige Folks Børn« vilde have med
at gøre, saasom at rense »Nathuse«, besørge
Skorstensfejning, flaa selvdøde Kreaturer,
kastrere Heste, kagstryge, radbrække og stejle
Forbrydere o. l. Fra disse Rakkere samt fra
alskens inden- og udenlandske Landstrygere
nedstammer det arvelige Vandringsfolk, som
kaldtes N., Keltringer, Rakkerpak, m. m.,
selv kaldte de sig »Rejsende«. De uensartede
Elementer, hvoraf dette omstrejfende
Folkefærd var sammensat, fordeler sig dog i
Hovedsagen saaledes, at det danske (jydske)
Element var overvejende hos de egl. N., medens
de saakaldte Glarmesterfolk for største Delen
nedstammede fra tyske Gaunere ell.
Rotvælskere, af og til vel ogsaa fra virkelige Tatere
(Zigeunere). Skønt N. kunde træffes paa de
danske Øer, fandt de dog deres egl. Tilhold
paa Jyllands Heder, hvor de strejfede om
snart i større Hobe, snart familievis, skyede
af den øvrige Befolkning som en foragtet
Pariakaste, der ernærede sig ved Rakkergerning,
som Kedelflikkere, Glarmestere eller Skorstensfejere,
ell. drev Kvaksalveri og spaaede paa Markeder,
tiggede, stjal, begik Ildspaasættelser
o. l. Indbyrdes brugte de et eget
Tyvesprog, Keltringlatin, Rotvælsk ell.
»Prævelikvantsproget« (det velklingende). Af
Øvrigheden blev de i lange Tider forfulgte med
største Strenghed, og Viborg Tugthus spillede
en fremtrædende Rolle i mange Prævelikvanters
Liv. I 19. Aarh. gjordes der mange
Forsøg paa at stemme Almuen mildere mod N. og
samtidig at hindre deres Omstrejfen; men der
nævnes flere Eksempler paa, at opsnappede
Omløberes Børn, der var satte i Kost hos
Bønder, igen forlod Plejeforældrene uden anden
Grund end deres Lyst til omflakkende Liv.
Tallet paa disse lovløse Eksistenser anslaas
forsk.; Dyrlund har beregnet, at der i Aaret
1835 næppe fandtes fl. N. i Nørrejylland end
mellem 200 og 300. I Nutiden maa N. som
afsluttet Kaste anses for uddøde. Deres Liv er
skildret novellistisk, f. Eks. af St. Blicher,
Goldschmidt, Carit Etlar og Jeppe Aakjær.
(Litt.: F. Dyrlund, »Tatere og
Natmandsfolk i Danmark« [1872]; Troels-Lund,
»Danmarks og Norge’s Hist. i Slutn. af 16.
Aarh. Indre Hist.«, I [1879], S. 139 ff.; A.
Gaardboe
, »De sidste Natmandsfolk i
Vendsyssel« [Aarhus 1900]; Festskrift til Evald
Tang Kristensen [1917]).
V. D.

Natoire [na↱twa.r], Charles Joseph, fr.
Maler (1700—77), studerede i Paris (Rom-Pris
1721) og Rom, blev 1734 Medlem af
Paris-Akademiet, og var 1751—74 Direktør for det
fr. Akademi i Rom. Af N.’s Værker,
straalende, farve-festlige og med det 18. Aarh.’s
Raffinements, nævnes Fresker i S. Luigi de’
Francesi i Rom, de dekorative Malerier af Psyche’s
Hist. i Hôtel Soubise i Paris; af Staffelibilleder
fremhæves: Venus i Vulkan’s Smedie, de tre
Gratier, Juno samt Bacchus’ Triumf (Louvre),
Bacchus og Ariadne (Petrograd) samt ni
Fremstillinger af Don Quijote’s Liv (Museet i
Compiègne); i Sthlms Nationalmus. 3 Billeder,
(heraf to Dørstykker fra Sthlms Slot). Af de
ti Raderinger, N. har udført, fortjener særlig
at mindes Børnegrupperne: »De fire Aarstider«.
(Litt.: P. Mantz, Boucher, Lemoyne et N.
[Paris 1880]).
(A. R.) A. Hk.

Natolien, se Anatolien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free