Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natorp, Paul - Natpaafugleøje - Natravne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Natorp, Paul, tysk Filosof, f. 1854, siden
1885 Prof. i Filosofi i Marburg, er den
betydeligste Repræsentant for den saakaldte
Marburger-Skole, hvis ledende Tanke er Fornyelse af Kant’s
Filosofi, ikke som en dogmatisk Lære, men som
videnskabelig Forsknings- og Tænkningsmetode.
Sin paa dette Grundlag hvilende, klart og
stringent gennemarbejdede Filosofi har N. dels søgt
at begrunde i en Række hist. Værker, hvoraf
»Forsch. z. Gesch. des Erkenntnisproblems im
Altertum« (1884), »Platos Ideenlehre« (1903) og
»Descartes’ Erkenntnistheorie« (1882) er de
vigtigste, dels har han fremstillet den i systematiske
Værker, der spænder over alle filos. Discipliner;
med særlig Forkærlighed har han dyrket
Socialpædagogikken og er derved kommet til at øve
Indflydelse paa tyske Lærerkredse. De
betydeligste Værker er »Allgemeine Psychologie nach
kritischer Methode« (1912), »Die logischen
Grundlagen der exakten Wissenschaften« (1910),
»Socialpädagogik« (3. Opl, 1909). (Litt.: J. F.
Jørgensen, »P. N.« [Kbhvn 1918]).
W. N.
Natpaafugleøje, se Paafugleøje.
Natravne (Caprimulgidæ) kaldes en af c.
130 Arter bestaaende Fam. af Skrigefugle,
beboende Klodens varme Egne, medens kun
enkelte Arter findes i de tempererede Zoner. Det
er mindre Fugle af Størrelse fra Lærke til
Skovskade, af langstrakt Bygning med et lille,
kort og fladt Næb, men en meget bred
Mundspalte. Fødderne er smaa, Fortæerne ved
Grunden sammenhæftede. Mellemtaaen er lang og
dens Klo hos de fleste takket paa Siderne.
Fjerdragten er løs og blød, Farverne brune ell. sorte
med talrige lysere Bølgelinier, Striber og
Pletter. Hos nogle Slægter findes højst
ejendommelige Fjerprydelser.
N. lever baade i Skove og paa aabent Land;
det er Natfugle, som om Dagen sidder sovende
paa en Gren næsten altid paa langs ad denne,
medens de ved Mørkets Frembrud færdes i
hurtig, lydløs Flugt paa Jagt efter Insekter. Paa
Jorden bevæger de sig kun vanskeligt, lægger
dog oftest her deres Æg. Stemmen er
ejendommelig, bestaar af korte, snurrende Toner,
der ofte sammensættes til længere, besynderligt
klingende Strofer.
Hos Slægten Otophanes med kun een Art i
Mexiko danner Ansigtsfjerene et »Slør« som hos
Uglerne, og de spidst udløbende Fjertoppe paa
Hovedets Sider forøger Ligheden med disse Fugle;
hos Macropsalis, der med 4 Arter, af Størrelse
som den europ. Natravn, bebor Sydamerika, naar de
yderste Halefjer en Længde af næsten det tredobbelte
af Fuglens Krop; hos Arter af den i Afrika levende
Slægt Macrodipteryx er nogle af Svingfjerene
overordentlig stærkt forlængede, kun med Fane i Spidsen.
Til Slægten Caprimulgus hører ca. 60 Arter,
udbredte i begge Verdensdele. De fleste ligner i
Adfærd og Stemme den europ. N., medens andre
udmærker sig ved deres gennemtrængende,
meget afvekslende, til Dels overordentlig
uhyggeligt klingende Skrig; en af de mest kendte er
den i det østlige Nordamerika levende
Caprimulgus vociferus Wils., efter Skriget kaldet
»Whip-poor-Will«, N. «Aftenbakke,
Skyfald, Natskade, Gedemalker, norsk
ogsaa Kvældknar) (Caprimulgus europæus
L.) er omtrent af Størrelse som en Solsort. Paa
Afstand er dens Fjerklædning mørkegraa, en
Farve, der nærved viser sig sammensat af en
overordentlig Rigdom af graa, sorte, brunlige og
hvide Farver i rig Mangfoldighed; mest udbredt
er en graalig Bundfarve, fintprikket med sort
og brungult; midt paa Issen og spredt paa
Ryggen findes nogle sorte Baand, paa Siden af
Halsen og paa Vingedækfjerene nogle lyse Pletter.
Svingfjerene er sorte med lysebrune Pletter, paa
de 3 yderste findes paa Inderfanen henimod
Spidsen en, ofte under Flugten synlig, stor hvid
Plet. De to yderste Halefjer har paa Spidsen et
bredt, hvidt Baand. Hunnen og de unge Fugle
ligner Hannen, kun er den hvide Plet paa
Haandsvingfjerene erstattet af en mindre, brun;
Sommer- og Vinterdragt er ens.
N. bebor den største Del af Europa og en Del af
Asien, afløses i Sydeuropa og Centralasien af
meget nær beslægtede Former; om Vinteren trækker
den bort, findes da helt ned i Sydafrika. I Norge
yngler den ret alm. i Skovegne op til Trondhjemsfjorden,
sparsommere paa Vestlandet. I Danmark yngler N.
spredt over det meste af Landet, især i Hede-
og Klitegne, navnlig hvor der findes Granplantninger;
paa enkelte St. findes den i ret stort Tal, medens den
paa mange andre St. kun ses i Træktiderne.
Snart efter Ankomsten giver den sig til Kende om
Aftenen ved sin »Snurren«, en hyppig gentagen
Dobbeltlyd, som Errr-Ørrr, en Lyd, som den
lader høre siddende, medens den i øvrigt har
forsk. andre Lyd. Flugten er højst ejendommelig;
ofte holder den stille i Luften med hurtige
Vingeslag som en Taarnfalk, styrter sig derpaa
af Sted i behændig lydløs Flugt; undertiden
smækker den Vingerne sammen med en klaprende
Lyd som Duernes. Føden bestaar af alle
Slags Insekter, Biller og Natsommerfugle, som
den fanger dels, medens de flyver, dels
snappende dem af Træerne; det uhyre Gab kan
sluge selv meget store Sommerfugle, og Kroen
kan indeholde Masser af dem. Det meste af
Natten færdes den efter Føde, om Dagen sidder
den paa en vandret Gren ell. Træstamme, altid
paa langs, yderst vanskelig at skelne fra
 |
| Fig. 1. Natravn (Otophanes). |
 |
| Fig. 2. Natravn (Macropsalis). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
