Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naville, Edouard Henri - Naville, Jules Ernest - Navit - Navkratis - Navle - Navle - Navlebind - Navlebrok - Navlelav - Navleskjold - Navlesnor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter at have studeret bl. a. i Genève, London, Paris
og Berlin foretog han Studierejser i Ægypten og
opholdt sig længere Tid i Theben. N. udgav
1870 i Genève Textes relatifs au Mythe d’Horus;
1871 Littérature de l’ancienne Égypte; fremdeles
Litanie du soleil (1875) og Inscript. historique
de Pinodjem III (1885). N. har i en Rk. Aar
ledet de store Udgravninger i Ægypten, som
Egypt Exploration Fund har ladet foretage bl. a.
i Gosen, i Bubastis og i Der-el-Bahri i Theben.
I en Rk. Pragtværker, udgivne af det omtalte
eng. Selskab, har han beskrevet sine Fund: The
Store City of Pithom and the Route of the
Exodus (1884), Goshen and the Shrine of Saft
el-Henneh (1887), The City of Onias and the Mound
of the Jew (1889), Bubastis (1890), The Festival
Hall of Osorkon II (1891), Ahnas-el-Medineh
(1892), Deir el-Bahari (5 Bd, 1893—1900) o. s. v.
V. S.
Naville [na↱vil], Jules Ernest,
schweizisk Filosof, f. i Chaney ved Genève 13. Decbr
1816, d. 27. Maj 1909. Efter Studier i Genève og
Tyskland tog N. 1839 teologisk Eksamen.
1844—48 docerede han Filosofiens Historie ved
Akademiet i Genève, men trak sig saa af politiske
Grunde tilbage fra denne Virksomhed, 1860—61
docerede har atter Apologetik der. 1890 blev
han Æresprofessor ved Univ. i Genève. N. har
udfoldet en rig Forfattervirksomhed, har
udgivet c. 150 Skr, der handler om filosofiske,
teologiske og politiske Emner; adskillige af disse er
oversatte paa Dansk. Paa det teologisk-filosofiske
Omraade har han ydet Ting af høj apologetisk
Værdi, paa det politiske Omraade har han især
beskæftiget sig med Valgmetoden og har givet
væsentlige Bidrag til Uddannelsen af
Forholdstalsvalgmaaden.
L. M.
Navit er en Varietet af Bjergarten Melafyr,
der udmærker sig ved porfyrisk Struktur med
talrige Strøkorn af Feldspat og Olivin. N.
danner Dækker i Permformationen i
Sahr-Nahe-Egnen i Tyskland.
(N. V. U.). O. B. B.
Navkratis, gr. af Herodot, Athenæus o. a.
omtalt By i Vest-Ægypten ved en af Nilens
Arme, anlagt af Nybyggere fra Milet under
Amasis (560) ell. maaske allerede under
Psametik I. N. blev snart Sæde for en ikke ringe
Industri og Midtpunkt for Grækernes Handel i
Ægypten. Hvor N. laa, var længe helt ukendt,
indtil Flinders Petrie ved at foretage
systematiske Udgravninger i Ruinerne Nebireh, nær
Kanalen Abu-Dihab, 75 km SØ. f. Alexandria,
1884 paaviste, at N. havde ligget der. Ved
Udgravningerne, der bekostedes af Egypt
Exploration Fund, fandtes her bl. a. mange græske
Indskrifter, Rester af Templer for Apollon, Zeus og
Athene, mange Skaar af græske Vaser, talrige
Smaafigurer o. l. De græske Indskrifter tolkedes
af hans Medarbejdere Ernest A. Gardner o. a.
Det store rige Materiale, der snart saas at have
den største Bet. for græsk Sprogstudium og
Oldgranskning, gav Anledning til mange
Afhandlinger og Stridsskrifter. (Litt.: W. M.
Flinders Petrie, E. A. Gardner, F. L.
Griffith o. a., N. [2 Bd, Lond. 1886—89]).
V. S.
Navle (Umbilicus). Fosterets Ernæring sker
gennem Blodkar, der forbinder det med
Moderkagen. Disse Blodkar er samlede i en Streng,
Navlesnoren (s. d.); denne fæster sig til
Fosteret omtr. midt paa Bugen, og her passerer de
omtalte Blodkar gennem Navleaabningen ind i
Underlivet. Efter Fødselen tørrer Navlesnoren
ind og falder af; paa det Sted, hvor den havde
sin Tilheftning, dannes et Ar, der holder sig
hele Livet igennem, i Form af en lille
Fordybning, som kaldes N.
S. B.
Navle (bot.), se Frø.
Navlebind, et Bind, der lægges om den
nyfødtes Underliv, saaledes at det dækker
Navlesnorsstumpen med dens Forbinding og, efter at
denne er falden af, Navlestedet. Det er i
Reglen af Flonel ell. Lærred, 6—8 cm bredt og c. 1
m langt, i den ene Ende lige afskaaret, i den
anden trekantet tilspidset, og paa Spidsen er
fastsyet et Stykke Bændel. Bindet rulles nogle
Gange om Underlivet, idet man begynder med
den lige afskaarne Ende; naar Enden af
Bændelet tilsidst føres ind under den sidste Del af
dette, fastholdes N. uden Knude ell. Anvendelse
af Naale. N. benyttes de første 6 Leveuger.
(Lp. M.). P. H.
Navlebrok (Hernia umbilicalis), et Brok, der
træder ud gennem Navleringen (smlg. Navle).
Ofte optræder det som medfødt, idet den
aabentstaaende — ell. rettere mangelfuldt
tillukkede Navlering giver Plads for
Fremtrængning af et Brok. Barnets Skrig virker her noget
til ved N.’s Opstaaen. Hos Voksne opstaar N.
som Regel ved en med Aarene indtrædende
Svaghed af Arvævet i Navleringen, hvorved de
alm. virkende Brokaarsager kan gøre sig
gældende. Ofte ligger dog Brokporten til det hos
Voksne opstaaede N. lige ved Siden af selve
Navleringen (H. parumbilicalis). — Det hos
Smaabørn optrædende N. er i Reglen lille og
lader sig som oftest let helbrede ved Hjælp af
en Hefteplasterbandage. Hos Voksne har N. ofte
Tilbøjelighed til at vokse, og det kan blive meget
stort. Indholdet i Brokket vokser ofte fast til
Broksækken, saa at Brokket ikke kan føres
tilbage, og det kan da give Anledning til Smerter,
Fordøjelsesforstyrrelser o. a. Undertiden bliver
Brokket indeklemt (se Brok). De mange forsk.
Bandager, som anvendes ved disse Brok, er
ganske virkningsløse, og Brokket bør opereres,
før det bliver for stort, og før det giver alvorlige
Tilfælde.
V. Sch.
Navlelav (Umbilicaria Hoffm.), Slægt af
Skivesvamplaver med bladformet Løv, der er
fæstet navleformet i Midtpunktet. Løvet har
Barklag paa begge Sider og er gerne mørkt.
Frugterne, der er sorte, sidder paa Overfladens
Rande. N. hører hjemme i Fjeldegne, i Danmark
derfor især paa Bornholm; kun en enkelt
Art (U. polyphylla [L.] Hoffm.) er der alm., den
findes ogsaa hist og her paa Stene i Jyllands
Hedeegne.
A. M.
Navleskjold, heraldisk Betegnelse, der
finder Anvendelse paa et lille Skjold, anbragt i
Hjerteskjoldet, forudsat at dette sidste atter
staar i et Midterskjold.
P. B. G.
Navlesnor, Funiculus umbilicalis, det
strengformede Legeme, der forbinder Fosteret med
Moderkagen. N. er i Reglen lillefingertyk,
spiralsnoet, hvidligblaa, med gennemskinnende
blodfyldte Aarer. N.’s Hovedopgave er nemlig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
