Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Sprog - Nederlandene. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Belgiens Stæder hvert 2. ell. 3. Aar, og disse
Kongresser overdrog til Sprogforskerne
Matthias de Vries og L. A. te Winkel at
udarbejde ny Retskrivningsregler, sigtende til
at udviske Forskellighederne mellem Flamsk og
holl. Rigssprog. Desuden skulde de udarbejde
en stor ny Ordbog over det nederlandske Sprog.
Denne Ordbog, der udarbejdedes med Brødrene
Grimm’s tyske Ordbog som Forbillede, begyndte
under Titlen »Woordenboek der Nederlandsche
taal« at udgives efter 1866. Senere Medarbejdere
ved denne var E. Verwijs og P. I.
Cosijn. Efter at de Vries, L. A. te Winkel
og Verwijs var døde, fortsattes dette
Kæmpeværk af A. Kluijver, I. W. Müller, A.
Beets, Cosijn og W. L. de Vreese, C.
C. Uhlenbeck, A. Lodewijckz, J.
Boekenoogen, J. Heinsius, J. A. N.
Knuttel, E. v. d. Meulen. Matthias de Vries og
L. A. te Winkel udgav ogsaa andre
sprogvidenskabelige Værker, saasom: »De grondbeginselen
der Nederlandsdhe spelling« (Leyden 1866) og
»Leerboek der Nederlandsche spelling« (Leyden
1866). Desuden har andre Forfattere som
Leendertz, van den Bergh, Verwijs,
Moltzer, van Vloten, Brill, J. te Winkel,
van Helten og Verdam udgivet ældre
nederlandsk Litteratur. Verdam udgav en
»Middelnederlandsch woordenboek« (Haag 1883),
Tyskeren Franck en »Etymologisch
woordenboek der Nederlandsche taal« (Haag 1892), I.
Vercoullin en »Beknopt etymologisch
woordenboek der Nederlandsche taal« (Haag 1891).
17. Aarh.’s Litt. er, om end ikke fuldstændig,
bleven samlet af A. C. Oudemans, der har
udgivet Ordbøger til Bredero (Leyden 1857) og
til P. C. Hooft (Leyden 1868) og »Bijdrage tot
een Middel- en Oudnederlandtsch woordenboek«
(7 Bd, Arnhem 1869—80). Tysk-holl. Ordbøger
har man af Kramers, 7. Udg., van
Gelderen, Campagne og van Goor
(bearbejdet af Dr. H. W. J. Kroes).
(A. I.). V. K.
Litteratur.
En oldnederlandsk Litt. eksisterer ikke. I det
første Aartusinde e. Kr. fandtes ikke noget alm.
nederlandsk Sprog, men kun en Række forsk.
Dialekter, nederfrankiske, sachsiske,
friso-frankiske og friso-sachsiske. Det Skriftsprog, som
opstaar ved Sammensmeltning af de forsk.
Landsdeles Dialekter, betegnes i Middelalderen
som Dietsch (Deutsch, Dutch). Man finder deri
Blandinger af Limburgsk, Brabantsk og
Østflamsk, senere ogsaa af Hollandsk og Zeelandsk.
De ældste sproglige Optegnelser, man har,
skriver sig fra Beg. af 10. Aarh. Det er Salmer,
Daabsløfter og Trylleformularer; men det er
endnu ikke Litt. i egl. Forstand. De tidligste i
strengere Forstand litterære Mindesmærker er
Værker, der ikke er opstaaede i Landet selv,
men fra Nabolandene komne derind,
Niebelungen-Sagnene og Beowulf-Sagnene. Først i Tiden
omkr. 1170 finder vi mere selvstændige,
litterære Bestræbelser i de sydlige N., hvor
Kulturen ved Paavirkning fra fransk Side først
kommer til Udvikling, og hvor ogsaa
Rigdommen var størst. I Limburg, Flandern og
Brabant oversættes franske Ridderdigte,
chansons-de geste. Omkr. det nævnte Aar optræder
Hendrik van Veldeke som Forf. i limburgsk
Mundart. Han forfattede paa Vers en Skildring
af Sint Servaas, Maastrichts første Biskop og
Skytshelgen. Veldeke skrev ogsaa en Æneide,
bygget over en i Datiden berømt fr. Roman, der
atter havde hentet sit Stof fra Vergil’s Æneide.
Ogsaa erotiske Digte har Veldeke skrevet. I
Tyskland har man betragtet Hendrik van
Veldeke som Grundlægger af en Digterskole, og i
den middel-højtyske Digtnings Blomstringstid
finder han baade Efterlignere og Lovprisere;
baade Wolfram von Eschenbach og Gottfried
von Strassburg nævner ham med Ros.
Først i 13. Aarh. udvikler der sig et fastere
Skriftsprog, det saakaldte Mellemnederlandsk
ell. Dietsch, et Sprog, der har sit Særkende i
Forlængelsen af alle opr. korte Stammevokaler
i aabne Stavelser. I Midten af 13. Aarh.
udvikler der sig en Digtning, der, uden egl. at være
original, dog er kraftig præget af nederlandsk
Aand. Det er Dyredigtet om den kloge Ræv,
paa Nederlandsk: »Roman van den vos
Reinaerde«. Det var Willem van Waesland
(Landet mellem Antwerpen og Gent), der
paatog sig at omarbejde en Del af de talrige fr.
Versioner af dette Sagn paa sit Modersmaal,
idet han baade bortskar og tilføjede og
erstattede fr. Esprit med flamsk Humør og
Djærvhed. Han nævner i sit Digt baade Gent og
Hulsterloo og erstatter de fremmede
Stedsbetegnelser med østflamske Stednavne. Et
Aarhundrede efter tog en senere Forf. — vistnok
vestflamsk — Stoffet op til ny Behandling under
Titlen »Reinaerts historie«. Fra 13. Aarh. er
den ældste nederlandske
Bibeloversættelse, der dog kun er et Uddrag af Bibelen
med mangfoldige indlagte Tilføjelser og
Forklaringer; dens Sprog er imidlertid flydende og
vidner om en ikke ringe Kultur. Ogsaa som
det første foreliggende nederlandske
Prosaarbejde af nogen Bet. har denne Bibeloversættelse
Interesse.
Medens Smagen i de sydlige N. opr. havde
været stærkt under Paavirkning af fransk
Riddervæsen og Digtning, kommer der med de
flamske Stæders Opblomstring et Omslag. En
mægtig og selvstændig Borgerstand rejser sig i
Trods mod Lensherrer og Adel, Smagen vender
sig fra de fr. chansons-de-geste og de eng.
romans d’aventures; man vil nu have en
borgerlig Litt., der henter sit Stof fra Historien, fra
Naturen og Bibelens Rustkamre. Det er
Realisme efter Datidens Vilkaar. Denne Retning faar
sin Repræsentant i Jacob van Maerlant;
han begynder sit Forfatterskab i de gamle
Spor, men saa foregaar der et Omslag hos ham,
og han vender sig nu imod Ridderromanerne,
Adelen og det fr. Væsen og skriver moralske,
ræsonnerende og belærende Bøger. Han kaster
Handsken til den usædelige ridderlige Poesi og
optræder som Talsmand for den individuelle og
borgerlige Frihed. Maerlant stiftede en hel
Skole, der fortsatte i hans Spor med Behandling af
hist. og praktiske Emner. Bl. hans Efterfølgere
maa nævnes Lodewijk van Velthem,
som fortsatte Maerlant’s »Spiegel Historiael«,
Melis Stoke, som skrev en fortjenstfuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
