- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
821

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nertshinsk - Nertshinskij-Savod - Nertz - Neruda, Franz - Neruda, Jan - Neruda, Wilhelmine (Wilma)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— Kredsen gennemskæres af den ny
transsibiriske Jernbane, ved hvilken Hovedstaden N.
ligger. Denne, der 1812 flyttedes 4 km N. f.
Shilka-Floden, bestaar af en højere og en
lavere Bydel, har 2 Kirker, Bibliotek, Museum,
Bank og driver Avl af Tobak og Køkkenurter
samt betydelig Handel. 7000 Indb. I N. sluttedes
1689 den første Overenskomst mellem Rusland
og Kina om Grænselinien.
M. V.

Nertshinskij-Savod [↱njert∫inskij-za↱våt],
Nerčinsk-Hytte, Kreds i det østlige
Sibirien, Prov. Transbaikalien af
Generalguvernementet Amur, ligger Ø. f. Nertshinsk og optages
væsentligst af de Nertshinske Malmbjerge, der
er særdeles metalrige. — Kredsens Hovedstad
N. ligger 295 km Ø. f. Nertshinsk og er mest
kendt for sine Bjergværksskole og sit vigtige
meteorologiske Observatorium samt for sin
Sølvproduktion. Navnet hentyder til, at Byen
er opstaaet ved en gammel Smeltehytte. C.
4000 Indb.
M. V.

Nertz, se Nørz.

Neruda [dansk ne↱ru.da, bøhm. ↱næruda],
Franz, Violoncellist af bøhmisk Oprindelse, f.
i Brünn 3. Decbr 1843, d. 20. Marts 1915 i
Kbhvn, foretog som ganske ung Koncertrejser
med sin Fader og sine Søstre, fik 1864 Plads
som Violoncellist i det kgl. Kapel i Kbhvn og
kom meget hurtig til at indtage en
fremragende og virksom Plads i denne Bys Musikliv.
1868 stiftede han Kammermusikforeningen, 1870
Kapelsoireerne, samtidig havde han dannet den
faste N.-Kvartet (Anton Svendsen, Nic. Hansen
[senere Holger Møller], Chr Pedersen og N.),
der i lange Tider var Kbhvn’s fineste Kraft paa
Kammermusikspillets Omraade. 1876 tog han
sin Afsked fra Teatret for at kunne dyrke
Kunstnerlivet under mindre bundne Former, modtog
Engagementer i London, Manchester o. a. eng.
Byer, men slog sig dog sluttelig igen til Ro i
Kbhvn, hvor han fik en meget betydelig, og
frugtbringende Virksomhed som Lærer i Klaver-
og Violoncelspil og 1892 modtog Pladsen som
Dirigent i Musikforeningen, samtidig med at
han indtog en lgn. Stilling i Sthlm. Ogsaa som
Komponist har N. udfoldet en betydelig
Virksomhed; fra hans Haand foreligger
Klaverstykker for to og fire Hænder, Sange, en stor
Række Violoncelkompositioner, en Suite for
Orkester (»Aus dem Böhmerwald«) o. fl. 1869
udnævntes N. til Kammermusikus, 1893 til Prof.
S. L.

Neruda [↱næruda], Jan, tschk. Forf.
(1834—91), f. i Prag af fattige Forældre i det saakaldte
Mala-strana-Kvarter, d. v. s. de smalle Gyder,
der med deres pittoresk-barokke Arkitektur og
gammeldags Smaaborgerbefolkning udgør den
nærmeste Bydel omkr. Hradschin. Her har han
hentet sit intime Kendskab til de lavere
Befolkningsklassers Liv, sin Kærlighed til den
gamle, nedarvede tschk. Kultur- og
Tænkemaade, sit demokratiske Sindelag og sit Had til
den dengang væsentlig tyske Overklasse. Det
meste af sin Tid levede han som Journalist, til
sidst som. Medredaktør af det store Dagblad
»Národni listy« (»Nationaltidende«), Organ for
det demokratiske og radikale ungtschekkiske
Parti; her virkede han til sin Død som
Litteratur-, Teaterkritiker og Feuilletonist. I denne
sidste Egenskab har hans Virksomhed været
grundlæggende, idet han i en Række smaa,
humoristiske Fortællinger af stor kunstnerisk
Værdi har skabt den tschk. Feuilleton. Der findes
flere Samlinger af disse, saaledes »Arabesky«
(1864, paa Tysk ved B. Smital), »Různé lidé«
(Folk af mange Slags, 1871), »Pražské obrasky«
(Smaabilleder fra Prag, 1872), »Studie krátké
a kratši« (Smaa og endnu mindre Historier,
1876), »Žerty brave a dravé« (Muntre og
spøgefulde Historier, 1877). Højest bl. hans
Prosaarbejder staar dog de meget yndede »Povidky
malostranské« (Fortællinger fra Mala-strana,
1878, Tysk ved J. Jurenka under Titlen
»Kleinseitner Geschichten«, 1885), hvori han med stor
realistisk Kunst og den kosteligste Humor giver
en Række Billeder af Liv og Personer fra de
nævnte Prag-Gyder. Af andre Prosaarbejder
kan nævnes nogle Rejseskildringer fra forsk.
Lande, bl. a. Norden og Orienten, samt nogle,
dog mindre betydelige, dram. Arbejder. Ogsaa
paa Versets Omraade har han ydet Værker af
blivende Værdi. Hans første Digtsamling er:
»Hřbitovní kvítí« (Blomster fra Kirkegaarden,
1857), den optoges delvis i den omfangsrige
Samling »Knih veršů« (Versenes Bog, 1867), en
ejendommelig Samling Digt i de mest
forskellige Versarter, hvori romantiske
Stemninger og Motiver staar Side om Side med
realistiske Skildringer fra Proletariat-Kvartererne.
Hans næste Digtsamling er »Písně
kosmické« (Kosmiske Sange, 1878, paa Tysk ved
Pawikowski, 1880), et Værk, hvori filosofiske
Refleksioner næsten i Hymnestil veksler med
groteske Løjer. Hans sikkert bedste og mest
subjektive Digtsamling er »Prosté motivy«
(Enkle Motiver, 1883), en Samling friske
Naturbilleder, gennemvævede med Refleksioner og
Betragtninger, der munder ud i en ret dyster
og livsled Stemning. Hans sidste Digtsamling
»Zpěvy páteční« (Fredagssange, 1896) er baaret
af en mystisk religiøs Nationalisme, der sikkert
bringer Bud fra noget af det oprindeligste i
hans Natur. En samlet Udg. af hans Værker er
besørget af J. Hermann 1892—1905 i 13 Bd,
men ufuldstændig og ukritisk; en fyldestgørende
af L. Quis, K. Rožek og Ad. Wenig 1906—15;
den udgør 33 Bd digteriske og 8 Bd kritiske
Arbejder.
E. D-H.

Neruda [dansk ne↱ru.da, bøhm. ↱næruda],
Wilhelmine (Wilma), Søster til ovenn.
F. N., Violinvirtuos, f. i Brünn 21. Marts 1838,
d. 15. Apr. 1911 i Berlin, Elev af Faderen,
senere af Jansa i Wien, optraadte allerede 1846
og foretog derefter omfattende Koncertrejser
med sine Søskende, besøgte bl. a. Rusland,
London, Paris, Sthlm og Kbhvn (1862), overalt
vækkende samme Begejstring ved sit toneskønne,
sjælfulde og stilrene Spil. 1864 giftede hun sig
med Hofkapelmester Ludvig Norman i
Sthlm og blev Medlem af det musikalske
Akademi og Lærerinde ved Konservatoriet dér. 1869
slog hun sig ned i London og kom snart her til
at indtage en første Rangs Plads i Verdensbyens
Musikliv, baade som Solist og som
Kammermusikspiller, fejret og lønnet som de største i
Kunsten. 1888 ægtede hun Sir Charles Hallé.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free