Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel - Neuchâtel - Neuchâtel (Fyrste af) - Neuchâtel-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modstand Slottet og afsatte Statsraadet (1.
Marts). Med det schweiziske Forbundsraads
Billigelse udskreves Valg til en lovgivende
Forsamling, der vedtog Udkastet til en republikansk
Forfatning, som 30. Apr. vedtoges ved
Folkeafstemning (5800 Stemmer for, 4400 imod) og
fik Forbundsdagens Sanktion. Kongen af
Preussen svarede med en Protest, men løste dog de
fangne Statsraader fra deres Ed og
Troskabspligt. Ved London-Protokollen (24. Maj 1852) lod
Kongen sin Ret til N. anerkende af Magterne,
og en royalistisk Opstand organiseredes. Dens
Hovedleder Grev Pourtalès-Steiger gav efter sin
Hjemkomst fra Berlin i Kongens Navn Ordre
til Opstandens Begyndelse. Natten mellem 2. og
3. Septbr 1856 toges ved en samtidig
Overrumpling le Locle og N., og Regeringen
fængsledes. Men allerede 4. Septbr om Morgenen
erobrede Republikanerne N. og fængslede 530
Royalister, mod hvem Forbundsraadet beordrede
Proces, medens Preussen støttet af
Magterne forlangte deres øjeblikkelige Frigivelse,
hvilket Forbundsraadet afslog. Rustningerne
dreves ihærdig fra begge Sider, og Krigen stod
for Døren. Ved Napoleon III’s Mægling kom det
til Forlig, undertegnet i Paris 26. Maj 1857.
Kongen opgav sin Ret uden Krav paa Erstatning, og
de fængslede Royalister frigaves og forvistes.
Derefter kunde N. tage fat paa sine indre
Forhold. Forfatningen (af 1858) er gentagne Gange
bleven revideret (bl. a. 1879, 1882, 1903 og 1906),
og det fakultative Referendum og Folkeinitiativet
har faaet Lovskraft (se ovf.). Kommunalstyrelsen
og Hærvæsenet er blevne ordnede. Ved
Kirkeloven af 1873 fik de politiske Vælgere;
tillige kirkelig Valgret. Det havde bl. a. til Følge,
at der under Godet’s Ledelse dannede sig en
streng, ortodoks Frikirke, Église libre, i
Modsætning til Landskirken, Église nationale.
(Litt.: C. C. Christensen og Holger
Lassen, »Evropa«, II [1898]; J. C. Heer,
»Schweiz« [»Monogr. zur Erdkunde«, 1900];
Benoît, Le canton de Neuchâtel [Neuchâtel
1861]; Majer, »Gesch. des Fürstenthums N.«
[Tübingen 1857]; Grandpierre, Histoire du
canton de N. sous les rois de Prusse 1707—1848
[Neuchâtel 1889]; A. Pfleghart, »Die
schweizerische Uhrenindustrie« [Leipz. 1908]; E.
Quartier-la-Tente, Revue historique et
monographique des communes du canton de
Neuchâtel [Neuchâtel 1897—1904]).
(M. Kr.). O. K.
Neuchâtel [nø∫a↱tæl ell. nö-] ell.
Neuenburg, Hovedstad i den schweiziske Kanton N.,
ved den nordvestlige Bred af Neuchâtel-Søen,
med (1920) 23152 Indb. Det er en smukt
beliggende By, der fra de lange, træbeplantede Kajer
langs Søen hæver sig i fl. Terrasser op til Foden
af det skovklædte, men udsigtsrige Chaumont
(1172 m), en af Jurabjergenes Udløbere. Da
Husene er opførte af gule Kalksten, har man
spøgende kaldt den la ville de beurre
(Smørstaden). Paa en fremspringende Klipperyg i den
øvre Del af Staden hæver sig det i 13. og 14.
Aarh. opførte Slot, der nu er Sæde for
Kantonregeringen, og tæt derved den i romansk Stil
opførte Stiftskirke (1149—90, Taarnene
moderne). Højt over Staden ligger Strafanstalten og
det astronomiske Observatorium. Ved rige
Gaver, særlig fra David de Purry (d. som
Købmand i Lisboa 1789), der skænkede Byen 4 Mill.
frc., er N. bleven en smuk, velordnet By. For
disse Midler opførtes Raadhuset (1784—90),
Pourtalès-Hospitalet og Vaisenhuset, grundlagdes et
Collège og reguleredes den lille Bjergstrøm
Seyon. I den lavere Del af Byen ligger
Akademiet med 4 Fakulteter (Teologi, Jura, Historie
og Naturvidenskab), et Seminarium for moderne
Fransk, en Handelsskole, som er den største i
Schweiz, et pragtfuldt Gymnasium med en
righoldig naturhistorisk Samling og en
Sindssygeanstalt. Befolkningen er overvejende
protestantisk, og Halvdelen taler Fransk. Af
Industrigrenene lægger Urmageriet Beslag paa
de fleste Hænder; men ogsaa Fabrikationen af
Juvelarbejder og elektriske Apparater samt Vinavl
er vigtige Erhvervsgrene. N. er i særlig Grad
en Skoleby med mange Institutter og
Pensionater for Drenge og Piger. Skolevæsenet og hvad
dermed staar i Forbindelse er en af Byens
Hovednæringsveje. Af offentlige Samlinger
findes et etnografisk og arkæologisk Museum, den
Challand’ske Samling af udstoppede Alpedyr, et
Stadsbibliotek paa 115000 Bd, deriblandt mange
Manuskripter af Rousseau, en Malerisamling
med Værker af Calame, Meuron, Brødrene
Robert, Corot o. a. Omegnens udsigtsrige og
romantiske Partier, særlig ved Seyon, er
oversaaede med Landsteder og Opdragelsesanstalter.
Seyon gennemstrømmer Juradalen Ruz og
styrter larmende gennem en Slugt og siden 1839
gennem en Tunnel ud i Søen. Et yndet
Udflugtssted er en storslaaet Slugt (Georges de l’Areuse),
hvorigennem Areuse fra Travers-Dalen bruser
ned til Søen. Paa Vejen passerer man en
kæmpestor erratisk Stenblok, Pierre à bot, af Syenit
fra Montblanc-Kæden. — Trods sit Navn
(Nyborg) er N. en gl By, der har rejst sig om et
Slot, som i Midten af 12. Aarh. var Greverne af
N.’s Residens. (Litt.: Bachelin,
»Neuenburg und Umgebung« [Zürich 1883]; Ph. et A.
Godet, Neuchâtel Pittoresque [Neuchâtel 1901]).
(M. Kr.). O. K.
Neuchâtel [nøſa↱tæl ell. nö-] (Fyrste af), se
Berthier.
Neuchâtel-Søen [nø∫a↱tæl ell. nö-], Romernes
og Middelalderens Lacus Eburodunensis, er næst
efter Genfer- og Boden-Søen den største af de
schweiziske Søer. Den ligger ved den sydøstlige
Rand af Jurabjergene og følger deres
Længderetning Sydvest—Nordøst. Den dækker et Areal
af 216 km2, har en Længde af 38 km, en største
Bredde af 8 km og en Dybde af indtil 153 m.
Dybden er vel betydelig for en Sø, men dog ikke
i Sammenligning med Flertallet af Schweizer-
og Alpe-Søerne. Dens Vandspejl er nu, efter
Kanaliseringen af Zihl, 430 m o. H. Midt i den
nordlige Halvdel findes en langstrakt Grund, la
Motte, hvis højeste Punkt kun ligger 8 m under
Vandspejlet. Søens Omgivelser mod Vest,
Landskabet Vignoble, er et frugtbart Land med
grønne Enge, Vinbjerge og talrige Landsbyer
med Udsigt til de mørke Granskove, der dækker
Juraskraaningerne. Derimod er Sydøstsiden et
lavt, fladt, ensformigt Land med Tendens til
Forsumpning og ringe Bebyggelse. Søens vigtigste
Tilløb fra Jurasiden er Areuse, og fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
