- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
865

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuville - Neuville, Alphonse de - Neuwerk - Neuwied - Neuwieder-Blaat - Neuwieder-Grønt - Neuzen - Nev. - Neva - Nevada, Sierra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Nærheden af Poitiers, med 3220 Indb. og 4)
N. aux Bois, Dept Loiret, ikke langt fra
Orléans, med 2450 Indb. I Østfrankrig 5) N.
sur Saône
, Dept Rhône, ved venstre Bred af
Saône og Jernbanen Lyon—Trévoux, med Væve
og Trykkerier, Fabrikation af Kemikalier og
2910 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Neuville [nö↱vil], Alphonse de, fransk
Maler, f. 31. Maj 1836 i St Omer, d. 20. Maj
1885 i Paris. N. studerede en Tid (efter nogen
Uddannelse paa Militærskolen) under Picot;
Arbejdet i Delacroix’ Atelier blev dog
værdifuldere for hans maleriske Udvikling. Allerede
1858 var han inde paa Krigsbilledet: Scene fra
Krim-Krigen; med »Gardejægere i Løbegraven«
og især »Gadekamp i Magenta« (1864, Mus. i St
Omer) samt Zuavskildvagten, S.-Lorenzo-Slaget
og »Jægere vader over Tschernaja-Floden«
(Krim-Krigen; 1868, Lille-Mus.) vandt han
Position. Han havde tidlig for Udkommets Skyld
kastet sig over Illustrationsfaget (Tegninger til
Tidsskriftet Tour du Monde etc.) og viste her
fremragende Evner; ogsaa i Børnebøger,
Romaner (Hugo’s Misérables etc.), senere i
Frankrigs Historie fortalt for Børn (5 Bd, 1872—76)
o. s. fr., og fandt ofte et ypperligt
Udtryksmiddel i Akvarel- og Gouacheteknikken. Den
fransk-tyske Krig blev Kilden til hans
Berømmelse. Som Officer aktivt med i Krigens Gang
blev han dens maaske mest talentfulde Skildrer.
Hans malerisk dygtige Krigsbilleder rummer
vaagen Virkelighedssans, Mesterskab i
Udformningen, en skarp Karaktertegning, der søger
at skifte Sol og Vind lige mellem Ven og
Fjernde (om end hin er vel aristokratisk, denne vel
plebejisk opfattet), og en tilbagetrængt, men
stærkt virkende sjælelig Grebethed af selve
Emnerne, der ofte stilles op i kraftig dram.
Spænding: Bivuak foran le Bourget (1872,
Dijon-Mus.), De sidste Patroner (1873), Angreb paa et
barrikaderet Hus i Villersexel (1875), Preuss.
Fanger i samme Bys Kirke, det berømte »Le
Bourget« (1878, Skitse i Luxembourg),
»Kirkegaarden i St-Privat« (1881, Luxembourg,
udstillet i Kbhvn), Parlamentæren (1884, Louvre) o.
m. a.; i Panoramaer har N. sammen med
Détaille ligeledes skildret Krigen. N.’s patriotiske
Krigsscener i Maleri, Akvarel og Tegning er i
grove og fine Gengivelser (f. Eks. Les jeunes
peintres militaires
[1878]) spredt vidt omkr. som
faa andre. Hans Statue (af de St. Vidal) rejstes
1889 paa Place de Wagram i Paris.
A. Hk.

Neuwerk [nå^y↱værk], 1) en til Hamburg
hørende Ø ud for Elbens Udmunding i
Vesterhavet, har en Redningsstation, 70 Indb., og
staar under Ebben i Landforbindelse med
Fastlandet. 2) Kommune i preuss. Rhin-Provinsen,
20 km V. f. Düsseldorf, (1910) 12345 Indb.;
Spinderi, Væveri.
(Joh. F.). O. K.

Neuwied [nå^y↱vi.t], By i preuss.
Rhin-Provinsen, ved højre Bred af Rhinen, oven for
Udmundingen af Wied og ved Jernbanelinierne
Köln—Niederlahnstein og
N.—Engers—Siershahn, har (1919) 18676 Indb. N. er Sæde for
en Landret og en Amtsret, en Filial af
Rigsbanken, et fyrsteligt Residensslot og har et
Gymnasium, et Seminarium, Pimpstens-, Blikvare-,
Tobaks-, Cikorie-, Maskin- og Sæbefabrikation. I
Nærheden Jernværket Hermannshütte og et
Lystslot.
(Joh. F.). O. K.

Neuwieder-Blaat [nåj↱vi´ðər-] se
Kuprikarbonat.

Neuwieder-Grønt [nåj↱vi´ðər-] d. s. s.
Schweinfurther Grønt, se
Kupriarsenik.

Neuzen [↱nø.zə(n)] se Terneuzen.

Nev., Forkortning for Nevada (U. S. A.).

Neva [njæ↱va], Flod i det nordvestlige
Rusland, danner Afløb for det store Bassin omkr.
Søerne Ladoga, Onega, Sajma og Ilmen, opstaar
i det sydvestlige Hjørne af Ladoga ved
Schlüsselburg og strømmer Vest paa til den finske
Bugt. N. har en Længde af 62 km, afvander et
Areal paa i alt 288972 km2, hvoraf dog kun 4148
km2 falder paa den egl. N.-Strøms Bassin, og
fører en Vandmængde paa gennemsnitlig 3000
m3 i Sekundet. Trods sin Korthed staar den
saaledes i Europa m. H. t. Vandmængde kun
tilbage for Donau og Volga. Bredden varierer
mellem 260 m og 1280 m og Dybden mellem 2,5
m og 6 m. Den er smallest paa Midten, hvor
den gør en Krumning mod Syd og gennembryder
en Kalkstensryg, hvorved der opstaar en Rk.
Strømsnævringer. 15 km fra Mundingen træder
den ind i Petrograd, der for en stor Del ligger
paa dens Delta, og omtrent midt i Byen deler
den sig først i to og derefter i fl. Grene, der
omslutter fl. for største Delen bebyggede
Smaaøer, og hvis Hovedarme bærer Navnene Store
og lille N., Store og Lille Nevka. Skibsfarten
paa Petrograd hemmes dels af Sandbarrerne i
N.-Mundingerne, der hyppig kun har faa cm
Vand, dels af den ringe Dybde i den saakaldte
N.-Bugt ell. den Del af den finske Bugt, der
ligger Ø. f. Kronstadt. Ved Kunst er dog
Sejlløbet uddybet, idet man efter 1885 har anlagt en
Kanal og et Digesystem fra Kronstadt til
Hovedstaden. Paa selve N. finder en regelmæssig
Dampskibsfart St. mellem Petrograd og
Schlüsselburg, og yderligere danner N. det første
Led af det Kanal- og Flodsystem, der forbinder
Petrograd med det hvide og det kaspiske Hav. N.
er tilfrossen fra Beg. af Novbr til ind i April,
og gennemsnitlig hindres Skibsfarten 147 Dage
om Aaret ved Is. Det hænder, at N. foraarsager
Oversvømmelser, saaledes 7. Nobr 1824, da
næsten hele Hovedstaden stod under Vand.
(H. P. S.). N. H. J.

Nevada, Sierra [↱siæra-næ↱waða], 1)
Bjergkæde i det sydlige Spanien, danner den
arkæiske, af Gnejs- og Glimmerskifer bestaaende
Centralkerne i det andalusiske Bjergsystem og
strækker sig i en Længde af 100 km fra V. til Ø.
N. begrænses af dybe og brede Dale, men
særlig S. fra, fra Middelhavet, gør den et
imponerende Indtryk. Baade mod Nord og S. ligger
der foran Hovedkæden lavere Kæder af Kalk
og Dolomit fra Triasperioden. N. er smallest
mod V., og Kammen naar her sin største
Gennemsnitshøjde (3090 m). Her findes ogsaa N.’s
højeste, pyramideformede Toppe, der nævnes i
Rækkefølge fra V. til Ø.: Cerro Caballo (3250
m), Picacho de Veleta (3398 m), den pyrenæiske
Halvøs Kulminationspunkt Mulahacen (3481 m),
Alcazaba (3412 m) og Cerro de Vacares (3250
m). Det er særlig denne vestlige Del, der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free