- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New Jersey - New Lanark - New Lebanon - New London - Newmains - New Malden - Newmann, Ernest - Newmann, Francis William - Newmann, John Henry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staten. Af stor Bet. er saaledes
Jordbundsundersøgelserne. Hovedprodukterne er Majs, Alfalfa,
Kartofler, Hvede, Rug og Soyabønner.
Havedyrkningen har gjort store Fremskridt; i
Delaware-Dalen er der saaledes store
Plantninger med Æbler og Ferskener. Særlig Bet. har
de store Fremskridt paa Kvægavlens Omraade
haft. Statens Kvæg er det bedste i Unionen.
Grundet paa Beliggenheden mellem de to store
Befolkningscentrer New York og Philadelphia
lægger man mere og mere Vægt paa
Mælkeproduktionen til disse Byers Forsyning. Foruden
Kvægavlen maa nævnes den vigtige Svineavl,
som N. J. er blevet kendt for (Berkshire, Duroc
Jerseys). Fiskeriet er betydeligt, særlig
Østersfiskeriet. Bjergværksdriften indskrænker sig til
Jern og Zink; Kul findes ikke, hvorimod der
brydes ikke saa lidt Granit, Kalksten og Skifer;
ligeledes graves der meget Ler. Industrien har
hidtil været i stærk Fremgang. N. J. staar
forrest bl. Staterne m. H. t. Smeltning og
Rensning af Kobber, Rensning af Olie, samt
Fabrikation af Linoleum og Symaskiner og er Nr 2
paa Silke- og Gummivareproduktionens
Omraade. Industricentrerne er Newark, Paterson,
Jersey City, Trenton og Orange. Skønt N. J.
skulde synes at ligge godt for Handelen, virker
New Yorks og Philadelphias Nærhed saaledes,
at næsten al Handel gaar over disse Byer.
Alene Jersey City formaar at hævde sig, fordi
den danner et organisk Hele med New York.
Endvidere maa nævnes Kanalanlægget, der
forbinder Jersey City med Delaware. Statens
Hovedstad er Trenton. Guvernøren vælges af
Folket paa 3 Aar og kan ikke genvælges. Den
lovgivende Magt er hos et Senat paa 21
Medlemmer, eet for hvert County, valgt paa 3 Aar,
saaledes af 1/3 af Senatet fornyes hvert Aar,
samt et Kammer paa 60 Medlemmer. — De
nordøstlige Egne af N. J. koloniseredes af
Hollænderne mellem 1617 og 1620, hvorimod
Svenske og Finner 1637 nedsatte sig ved
Delaware-Bugten. Disse blev dog allerede 1655 fordrevne
af Hollænderne, der selv 1664 maatte bukke
under for Englænderne. N. J. var en Del af det
Land, som Karl II overdrog til Hertugen af
York. 1702 kom det tilbage til Kronen, og N. J.
ophøjedes til en egen Koloni, der tog ivrig Del
i Uafhængighedskrigen, og flere Kampe
udkæmpedes paa dens Grund. 1844 fik N. J. sin nuv.
Forfatning, der dog ganske stemmer med
Udkastet fra 1776. 1845 ophævedes
Negerslaveriet. Fra N. J., hvor Woodrow Wilson var
Guvernør 1911—13, deltog 138691 Mand i
Verdenskrigen. (Litt.: Raum, History of N. J.
[Philadelphia 1880]; Geological Suruey of N. J.
[Trenton 1899]; E. P. Tanner, The province
of N. J.
[New York 1908]; E. J. Fisher, N. J.
as a royal province
[New York 1911]).
N. H. J.

New Lanark [↱nju.↱£änək], se Lanark.

New Lebanon [↱nju.-↱£ebənån], Libanon
Springs
, Badested i U. S. A., Stat New
York, ligger 38 km SØ. f. Albany og er kendt
for sine varme Kilder.
N. H. J.

New London [↱nju.-↱£ăndən], By i U. S. A.,
Stat Connecticut, ligger 5 km fra Havet paa
højre Bred af Thames. (1920) 25688 Indb. N. L.
har en fortrinlig Havn, der forsvares af
Forterne Trumbull og Griswold. Byen, der er
Flaadestation samt Midtpunkt for et
Artilleridistrikt, har nogen Industri samt Robbe- og
Hvalfangst, men driver særlig Silde- og
Torskefiskerier. Den er grundlagt 1645 og afbrændtes
1781 af Englænderne.
(H. P. S.). N. H. J.

Newmains [↱nju.meinz], By og Kommune
i det sydlige Skotland, County Lanark, 24
km ØSØ. f. Glasgow, har Kulminer, Cement-
og Lervareindustri samt et stort Jernværk. C.
6000 Indb.
G. G.

New Malden [↱nju.-↱må.£dən], Landsby i
County Surrey, S. f. London, 2 km S. f.
Richmond Park, har c. 12500 Indb.
G. G.

Newmann [↱nju.mən], Ernest, eng.
Musikforfatter, f. 30. Novbr 1868 i Liverpool, lever i
Birmingham og indtager en anset Plads blandt
eng. Kritikere og Musikskribenter. Han har
navnlig beskæftiget sig med Nutidens Musik og
saaledes udg.: »Wagner« (1904), »Elgar«, »Hugo
Wolf« (oversat paa Tysk), »Rich. Strauss«; af
andre Skr skal nævnes The piano-player and its
Music
og Gluck and the Opera.
W. B.

Newmann [↱nju.mən], Francis
William
, eng. Historiker og religiøs-filosofisk Forf.,
nedenn.’s Broder, f. 27. Juni 1805 i London, d.
4. Oktbr 1897 i Weston super Mare. N.
studerede (klassiske Sprog i Oxford, berejste 1830—33
Østerlandene, studerede her bl. a. Arabisk og
var efter Hjemkomsten en Tid lang Lærer ved
lærde Skoler, indtil han 1846 blev Prof. i
romersk Litteratur ved University College i
London; 1863 tog han sin Afsked. N. har bl. a.
udgivet: Handbook of modern Arabic (1863),
Dictionary of modern Arabic (2 Bd, 1871),
History of the Hebrew Monarchy (1847; 3. Udg.
1865), Regal Rome, an introduction to Roman
History
(1852), Hebrew Theism (1874), Theism
or didactic religions utterances
(1858), Life after
dead
(1887), The soul, her sorrows and her
aspirations
(1849; 9. Udg. 1882), Phases of faith
(1849, ny Udg. 1881) o. s. v. I disse Skrifter
optræder han som Talsmand for en paa Fornuft
og Humanitet grundet Tro; flere af hans Skr
er samlede i: Miscellanies (3 Bd, 1869—89).
V. S.

Newmann [↱nju-mən], John Henry, eng.
Kardinal, f. 21. Febr 1801 i London, i en
evangelisk Familie, d. 11. Aug. 1890. Allerede 1816
skete det afgørende Gennembrud i hans
religiøse Liv, og s. A. kom han til Oxford. Efter at
have fuldendt sine Studier blev han Fellow og
senere Tutor i Oriel College. Sammen med
Froude og Keble blev han snart en af Lederne
af den saakaldte Oxford-Bevægelse, og hans
Indflydelse bl. de unge Studenter var meget
stor. Allerede tidlig var han kommen bort fra
det lavkirkelige, evangeliske Standpunkt, hvor
han begyndte, han fik et friere Syn paa Biblen,
men siger selv i den Tale, han holdt ved sin
Indvielse til Kardinal, at det var, idet han
søgte efter en fast Autoritet, at han fandt denne
i den ufejlbare Kirke. Imidlertid var det i Beg.
langt fra hans og hans Venners Tankegang, at
de skulde gaa til Rom. Det var Begejstring for
Kirken, som greb dem. Kirken var i deres
Tanker blevet bunden, og ved Reformationen
gledet bort fra den autoritative Stilling, som
den opr. havde, og Liberalismen havde gjort sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free