- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nibe - Nibe Bredning - Nibelungenlied

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellem- og Realskolen, Betalings- og Friskolen,
Teknisk Skole; Raadhuset (ombygget 1872),
Sygehus, Gasværk, Fattiggaard, Stiftelsen »C. P.
Højgaards Minde« (Friboliger), opførte 1882 og
senere udvidet. Af Pengeinstitutter: Spare- og
Laanekassen for N. By og Omegn og N. og
Omegns Bank. Foruden Haandværk og Handel
samt Jordbrug drives der lidt Fiskeri, især af
Aal (om det tidligere betydelige Sildefiskeri, se
nedenfor). Af industrielle Anlæg bemærkes: en
Hængselsfabrik, en Emballagefabrik, en
Limfabrik, et Cementstøberi, to Mejerier og et
Bryggeri. Havnen, der er anlagt 1861—65, er
fremkommen ved omkr. et Vandareal at lægge en
Dæmning, hvis Yderside danner Bolværk; den
har en Dybde af 2,8—4,0 m og beskyttes mod
NNV. af en c. 940 m lang Skærm. Til Havnen
fører en 20 m bred gravet Rende med normal
Dybde 4,3 m.

1915 indgik fra udenlandske Havne 8 Sejlskibe
med 538 t Ladning og fra danske Havne 33
Skibe med 812 t Ladning, deraf 3 Dampskibe
med 135 t Ladning; s. A. udgik til udenlandske
Havne 3 Sejlskibe med 126 t Ladning og til
danske 41 Skibe med 1438 t Ladning, deraf 3
Dampskibe med 135 t Ladning. Af hjemmehørende
Fartøjer var der kun 1 Sejlskib paa 40 Reg.
t, foruden 40 maalte Baade under 4 Reg. t.
Kommunens Indtægter og Udgifter var 1919—20
henholdsvis 106000 og 134000 Kr, dens Formue og
Gæld ved Aarets Udgang henh. 377000 og 263000
Kr. N. danner sammen med Vokslev Sogn et
Pastorat under Fleskum og Hornum Herreders
Provsti (Viborg Stift). I verdslig Henseende
hører den til 66. Retskreds (N. Købstad og
Hornum Herred), 47. Politikreds (65. og 66.
Retskreds), Dommer og Politimester i N.; endvidere
til Amtets 5. Folketings-Opstillingskreds, Amtets
søndenfjordske Lægekreds, N. Skatte- og
Skyldkreds og 5. Udskrivningskreds. Byen er Station
paa den private Jernbane Aalborg—Hvalpsund.

Historie. N. (Nypæ) var opr. et
Fiskerleje, der første Gang nævnes i 2. Halvdel af
14. Aarh., og hvis Sildefiskeri i 16. Aarh. var af
saa stor Bet., at Sildepriserne her blev tagne
som Norm for de andre Fiskerier, og Kongerne
her i Sildetiden havde deres »Saltere«, som
skulde indkøbe Sild til de kgl. Slottes og
Orlogsskibenes Behov. Fiskerlejet, der ogsaa
sendte Mængder af Sild til Sverige, var saa stort,
at det regnedes lige med de mindre Købstæder,
og at Aalborg saa en generende Rival i det.
Det var ogsaa det store Sildefiskeri, der 1699
skaffede det store Handelsbegunstigelser, og
som fik Frederik IV til at give det
Købstadsprivilegier 19. Decbr 1727. Men ved Midten af
18. Aarh. begyndte Fiskeriet at tage af, og 1769,
da Byen havde 1029 Indb., siges der om den,
at N., »som før var i Velstand, er bleven alt
mere og mere forarmet«, og at der kun var
19 Fiskere (1727: 90), og nogle Hundrede
Fiskesteder i Fjorden stod ledige; 1771 berettes, at
»siden 1750 har Velsignelsen af Sild aarlig
formindsket sig, saa at der nu ikke gaar til den
halve Part, som forhen, siden Silden er falden
saa stærkt til den svenske Kyst«. I 19. Aarh.
ophørte Sildefangsten næsten helt efter
Agger-Tangens Gennembrud. Under en stor Brand i
Maj 1765 lagdes 78 af Byens Gaarde og Huse
i Aske; 1806 brændte atter en stor Del af Byen.
(Litt.: Trap, » Stat.-topogr. Beskr. af
Danmark«, 3. Udg. IV [Kbhvn 1901]; Daniel
Bruun
, »Danmark, Land og Folk«, 3. Bd 1920)
(H. W.). M. S.

Situationsplan over Nibe.
Situationsplan over Nibe.

1.Limfabrik
2.Kæmnerkontor
3.Nibe Kilde
4.Dommerkontor
5.Jernbanehotellet
6.Banegaard med Posthus, Telegrafstation og Told- kammer
7.Kommuneskoler
8.Emballagefabrik
9.Teknisk Skole
10.Undtner’s Hotel
11.Missionshus
12.Nibe Kirke
13.Præstebolig
14.Andelsmejeri
15.Politikontor,
16.Raad- og Arresthus
17.Hotel »Phønix«
18.Apotek
19.Fællesmejeri
20.Borgmesterkontor
21.Nibe og Oplands Bank
22.Centralhotellet
23.Afholdshotel
24.Nibe By og Omegns Sparekasse
25.Højgaardsminde Stiftelse


Nibe Bredning, Limfjorden, Farvandet Nord
og V. f. Nibe. I den østlige Del er der indtil
4,7 m Vand, og ind til Nibe fører en 4 1/2 km
lang, smal og afmærket Rende med 4 m Vand.
Den vestlige Del bestaar af et stort Flak med
mindre end 1 m Vand, hvorpaa ligger Vaar
Holm, Kyø Holm og Klosterholm.
G. F. H.

Nibelungenlied [↱ni.bəloŋən↱li.t] er det
navnkundigste tyske Digt om Volsunger og
Nivlunger. Det er delt i 39 »Aventiuren« med i alt c.
3700 4-liniede Strofer i den saakaldte
Nibelungen-Strofeform. I Worms regerer
Burgunderkongen Gunther (nordisk Gunnarr) med
Brødrene Gernot og Giselher, Søsteren Krieimhild
og den kloge Frænde Hagen (Hogne).
Nabokongen Sigmund af Nederland har en Søn Sigfrid,
der som Yngling har vundet Nibelungernes
Skat, »Dølgekappe« m. m., og fældet en
Lindorm, hvis smeltede Hornhud har givet ham et
ubrydeligt Panser undtagen mellem Skuldrene.
Sigfrid bejler til Kriemhild og faar hende mod
at vinde Brunhild af Isenland for Gunther. Dette
udfører han to Gange, stadig i Dølgekappen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free