- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
905

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nibelungenlied - Nibs-Aa - Nicander, Anders - Nicander, Karl August - Nicandra - Nicaragua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men 1854 satte Holtzmann alt paa Hovedet: N.
var en Enhed, det ringest vurderede
Haandskrift var det bedste o. s. v. Han støttedes af
Zarncke, og Pfeiffer (1862) vilde endog udpege
Digteren, da en Minnesanger, Kürenberg,
bruger Nibelungen-Strofen, og da Laan af en
andens Strofeform i Middelalderen regnedes for
Plagiat. Mod Lachmann optraadte ogsaa Bartsch
o. a. Striden førtes hidsig, med gensidig
Forkætring. Nu er Meningerne udjævnede; det
strengt Lachmann’ske Dogma hylder nu kun
faa. — N. har affødt flere nyere Digtninger;
Richard Wagner bygger dog mest paa de
nordiske Sagn. N. er oversat paa de fleste
Hovedsprog i Europa, paa Nytysk af Simrock (1827),
Bartsch, Freitag, paa Dansk af Fledelius.
Hovedudgaverne er af Lachmann, Zarncke, Bartsch.
(Litt.: se Bartsch; endvidere Fischer,
»Die Forschungen über das N. seit K.
Lachmann« [Leipzig 1874]; R. v. Muth, »Einleitung
in das N.« [Paderborn 1877];
Lichtenberger, Le poème et la légende des Nibelungen
[Paris 1891]; Vogt i »Grundriss d. germ. Phil.«
II, I, 232 [1901]; G. Schütte,
»Nibelungssagnet« [Edda, Kria 1917]).
G. S-e.

Nibs-Aa, se Ribe-Aa.

Nicander, Anders, sv. Litterat (1707—81),
overs. metrisk Stykker af Bibelen, Vergil o. fl.
for at give Prøver paa sin Teori om den sv.
Digtekunst, og baade som Praktiker og
Teoretiker øvede han Indflydelse paa sin Tid, hvilket
bl. a. ses deraf, at hans Død gav Anledning til
en Meningsudveksling mellem Kellgren og
Welander. 1874 udgaves paa ny N.’s
»Vitterhetsarbeten«.
O. Th.

Nicander, Karl August, sv. Digter, f. i
Strengnäss 20. Marts 1799, d. 1839 i Sthlm, blev
Student 1817, mag. filos. 1824. N. optraadte 1819
med sine første Digte i »Kalender för damer«,
men allerede Aaret efter udgav han, paavirket
af de la Motte-Fouqué og Oehlenschläger,
Skuespillet »Runesvärdet«, der fremstiller Optrin
fra Brydningstiden mellem Hedenskab og
Kristendom; det gjorde stor Lykke ved sin
Fremkomst (oversattes paa Finsk og Fransk), mest
ved sine lyriske Partier. 1822 udgav N.
Digtsamlingen »Fjärilar från Pinden«, og s. A.
optoges han som Medlem i »det götiska
förbundet«, hvor han oplæste 16 »runor«, som senere
udgaves, og af hvilke Erik Vasa’s runa er den
mest kendte. Under en Fodtur i Norge
inspireredes han til ny Digtninge, og af disse
samlede han 1825—26 to Hefter »Dikter«,
udarbejdede »Fosterlandskänslan« og »Tasso’s död«, der
begge fik Præmie af »Sv. Akademien«. 1827
udkom »Nya dikter«, hvori »Konung Enzio« findes,
som forraader Paavirkning fra Tegnér’s lige
udkomne Frithiofssaga. N.’s Digte fra denne
Tid, f. Eks. »Mitt liv, min sång, min död«,
»Aftonen« og særlig »Vågen«, vidner om Kraft og
Stemningsfylde, som dog trænger til større
Uddybelse. 1827 rejste han med Understøttelse
til Italien, og i gribende Digte skildrede han sin
Glæde under Opholdet i dette Land, som han
bestandig havde længtes imod; men Fattigdom
nødte ham til temmelig snart at vende tilbage,
og han maatte stadig kæmpe med Fattigdom.
De Digte, Noveller og Rejseminder, »Minnen
från Södern« (1831, et nyt Bind udgaves 1839
efter hans Død«), »Hesperider« (1885), han
udgav efter sin Hjemkomst, rummer vel Udtryk
for samme Stemning som før, men Kraften er
forsvunden, og den større Tankedybde er
udebleven; derfor gled N. lidt efter lidt ind i den
offentlige Bevidsthed som Efterklangsromantiker,
og det skønt han lige til det sidste frembragte
værdifulde Poesier som »Lejonet i öknen«
(1838), en Apoteose til hans Yndlingshelt
Napoleon. For Scenen bearbejdede han »Othello«
(1826), »Röfverbandet« (1834) og »Orleanska
jungfrun« (1836), og selv gjorde han Udkast til
fl. Skuespil, men fik dem ikke fuldendt.
»Samlade dikter« udgaves I—IV 1839—41 og flere
Gange senere, sidst 1883. (Litt.: »Sv. Akad.
handl.« [1893]).
O. Th.

Nicandra Adams., Slægt af Natskyggefam.
med en enkelt Art, N. physaloides (L.) Gärtn.
(Kantbæger), en enaarig og opret Urt med
takkede ell. svagt lappede Blade og store
Blomster, der har 5 omvendt-hjertedannede
Bægerblade, som vokser til ved Frugtmodningen og
omslutter Bærret, og en tragtformet blaa Krone;
3—5 Frugtblade. Planten hører hjemme i Peru;
dyrkes som Prydplante.
A. M.

N. formeres ved Frø, som saas i April—Maj
i kold Bænk, hvorfra de unge Planter udplantes
paa Blivestedet sidst i Maj med 50—60 cm’s
Afstand.
(L. H.). P. F.

Nicaragua [nika↱ragua] er den største, men
tillige den tyndest befolkede og mest forgældede
af de 5 mellemamerikanske Fristater. Det har
et Areal af 128340 km2 og 638119 Indb.
Nordgrænsen, mod Honduras, dannes hovedsagelig
af de to Floder Rio Coco og Rio Negro,
Sydgrænsen, mod Costa Rica, delvis af San Juan.
Østkysten, mod det caraibiske Hav, er den
længste (480 km), men har kun middelmaadige
Havne; den bedste er Bluefields, medens
Greytown ved San Juans Udløb endog er meget slet.
Det grunde Farvand over den store Mosquito
Bank er uden dybe Render og oversaaet med
Klipper, Cays. Skønt Vestkysten, langs
Stillehavet, er betydelig kortere (320 km), er den
p. Gr. a. sine gode Havne, som St Juan del Sur
og Corinto, langt værdifuldere end Østkysten.
Den eneste store Bugt er Fonsecabay, hvis
bedste Del dog tilhører Honduras. — Iflg. sit
Terrain falder N. i 4 Dele: Det pacifiske Bjergland,
N.-Sænkningen og det nordlige Bjergland,
som mod Ø. bliver lavere ned mod det østlige
Lavland.

Fra Kysten af Stillehavet hæver N. sig til et
lavt Bjergland, der mod S. kun har en Højde
af 46 m og ved Foden af Cordillerernes
Hovedkæde indeslutter de to store, indbyrdes
forbundne Søer Managua-Søen (s. d.) og N.-Søen
(s. d.). Det udmærker sig ved sin stærke
vulkanske Karakter. Fra Fonseca-Bugten strækker
sig i sydøstlig Retning en hel Rk. af Vulkaner,
hvis mest fremtrædende Repræsentanter er
Coseguina (s. d.) paa Sydsiden af Fonsecabay, El
Viejo (1780) og Telika (1028 m) samt tæt ved
Søerne Momotombo (1258 m), Masaya (600 m),
Mombacho (1363 m) og ude midt i N.-Søen
Madera (1329 m) og Ometepe (1557 m). De
fleste af disse er endnu virksomme. Saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free