Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Ebbesen - Nielsen, Anders (dansk Landmand) - Nielsen, Anders (dansk Politiker) - Nielsen, Anna Helene Dorothea, f. Brenøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudenaaen, hvis Bro de kastede af efter sig.
For den paafølgende Rejsning var N. E. den
naturlige Fører; 1. Maj indtog han en Borg,
Holstenerne havde anlagt ved Skern Aa, og
hen paa Efteraaret holdt Holstenerne sig kun i
Skanderborg, der belejredes af en talrig Hær
af Jyder. Da Besætningen fik Undsætning fra
Holstenerne paa Fyn, gjorde den et Udfald,
hvorved Belejringshæren blev fuldstændig
slagen, og N. E. faldt (2. Novbr 1340). Ligene af
dem, der havde været med i Randers, lagdes
paa Stejle.
N. E.’s Eftermæle blev selvfølgelig højst
forskelligt hos Danske og Tyske. Medens de tyske
Kilder lægger Vægten paa Listen og fremstiller
Drabet som et lumskt Snigmord, har de danske
Kilder en Tilbøjelighed til at lade Drabet gaa
for sig paa Riddervis, midt paa Dagen, efter
forudgaaende Undsigelse. Navnlig den om N. E.
digtede Folkevise viser tydelig denne Tendens,
samtidig med at N. E. væsentlig fremstilles som
den stolte Ridder, der hævder sin
Uafhængighed over for den fremmede Herre. Des større
Bet. har det, at man af Visen kan udsondre en
Rk. Vers, der hører hjemme i en ældre
Digtning, og som tydelig skildrer Drabet som et
natligt Overfald. Netop dette, at N. E. satte en
god Del af sin Ridderære paa Spil ved sin
Daad, vil for Nutiden staa som et Vidnesbyrd
om det dybe Fædrelandssind, hvoraf den
udsprang. (Litt.: A. D. Jørgensen, »Bidrag
til Nordens Hist. i Middelalderen«; samme i
»Hist. Tidsskr.« [6. R., III]; Joh.
Steenstrup, »Vore Folkeviser«; Thiset i »Hist.
Tidsskr.« [5. R., V, og 6. R., II]; Erslev i
»Hist. Tidsskr.« [6. R., VI]; M. H.
Rosenørn, »Greve Gert af Holsten og N. E. af
Nørring Ris« [Kbhvn 1901]).
J. O.
Nielsen, Anders, dansk Landmand, er f.
11. Juni 1859 i Rye ved Himmelbjerget. Efter
at han var bleven Landbrugskandidat 1879,
virkede han i nogle Aar som Mejerikonsulent
under Prof. Segelcke og som Lærer paa Karise
Højskole, indtil han 1882 købte Svejstrup
Østergaard ved Skanderborg, som han stadig ejer.
Velbegavet og i Besiddelse af megen Almensans
og en usædvanlig Arbejdsevne, som N. er, blev
der hurtig lagt Beslag paa hans Dygtighed i
Landbrugets Foreningsliv. Han valgtes 1885 til
Formand i Skanderborg Landboforening, og
denne Stilling beklædte han i 18 Aar. I den
jyske Fællesforenings Arbejde har han taget
fremragende Del, og han var bl. a. dens
Formand 1916—18. Han har bl. a. været Medlem
af Statens Planteavlsudvalg og af
Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad, og i 1917—19
var han Formand for De samvirkende danske
Landboforeninger. Særlig har N. virket, i
Gerning og i Tale, for Andelssagen, til hvis
Ledere og ivrigste Tilhængere han hører; han har
været Medstifter af ikke faa af vore vigtigste
Andelsforeninger og har været ell. er Formand
for fl. af dem. Han er Formand for Bestyrelsen
for den i 1914 oprettede Andelsbank og
ligeledes Formand for Andelsudvalget, der
fungerer som Bestyrelse for De samvirkende
danske Andelsforeninger. Disse har valgt ham til
Medlem af det i 1919 stiftede Landbrugsraad,
der har valgt ham ind i sit Præsidium. — N.
var Folketingsmand for Sæby-Kredsen 1908—09.
H. H-l.
Nielsen, Anders, dansk Politiker, f. 30. Maj
1862 som Husmandssøn i Tapdrup nær ved
Viborg, d. 13. Juni 1914. Han var i flere Aar
Hyrdedreng og fik ingen anden Uddannelse end
Landsbyskolens, men skaffede sig senere —
efter at have aftjent sin Værnepligt 1881 — ved
selvstændigt Arbejde de fornødne Kundskaber.
Han viste stor Iver for Politik og blev tidlig
knyttet til »Viborg Stifts Folkeblad«, samt skrev
her talrige Artikler. Ved Folketingsvalget Jan.
1890 stillede han sig som Tilhænger af Berg i
Viborg Amts 5. Kreds imod den moderate
Venstremand Thorup, som længe havde haft
Kredsen, og blev imod Forventning valgt; han holdt
senere denne Plads indtil sin Død, i Reglen
valgt med betydeligt Overtal. Allerede 1892 blev
han Medlem af Finansudvalget og hørte siden
1895 til Venstre-Reformpartiets ledende Mænd.
1897 overtog han Redaktionen af »Randers
Venstreblad«, indtil Sommeren 1906. Ligesom J.
Busk i sin Tid gjorde han sig 1900
bemærket ved et Angreb paa nogle Officerer for
formentlig Mishandling af Rekrutter. Efter
Systemskiftet 1901, der trak Venstre-Reformpartiets
egl. Ledere til Ministerbænken, traadte han
naturlig mere i Forgrunden; han blev Formand i
Finansudvalget og Partiets Ordfører i de alm.
politiske Spørgsmaal, samt J. C. Christensen’s
Eftermand som Statsrevisor. 1902 valgtes han til
Medlem af Forsvarskommissionen, ligesom han
allerede 1898 blev Medlem af Kommissionen om
Kbhvn’s Banegaardsforhold. Som sit Partis
Leder i Folketinget viste han sig ret stejl over for
de andre Partier og uddybede derved Kløften
mere end fornødent og ønskeligt for Sagernes
Fremme. Efter Ministeriets Omdannelse i Jan.
1905 og den radikale Gruppes Udskillelse afløste
han Krabbe som Folketingets Næstformand, fik
1906 Sæde i Kommissionen om
Udenrigsministeriets Ordning og i Byggeudvalget for
Christiansborg. Endelig blev han 24. Juli 1908
Landbrugsminister og beholdt denne Stilling saavel under
Neergaard som under Holstein indtil 22. Oktbr
1909; p. Gr. a. Uenighed med Neergaard i
Forsvarssagen forlangte han i Maj sin Afsked, men
vedblev dog at fungere i de flg. 3 Maaneder.
Efter sin Afgang som Minister overtog han igen
sit Sæde i Finansudvalget og blev Juli 1910
paa ny Landbrugsminister indtil Juni 1913.
E. E.
Nielsen, Anna Helene Dorothea, f.
Brenøe, dansk Skuespillerinde, f. 4. Septbr
1803 i Kbhvn, d. 20. Juli 1856 i Fredensborg. I
et Brudstykke af en Selvbiografi har N. skildret
sit fattige Barndomshjem, fra hvilket hun
arbejdede sig frem til Debut 10. Febr 1821 som
Samsøe’s Dyveke paa det kgl. Teater, hvor hun,
instrueret af Madame Rosing, straks vakte
Opmærksomhed, ikke ved ydre Egenskaber, thi N.
var ingen regelmæssig Skønhed, men ved sin
poetiske Fremtoning, sit blide Smil og sine
store, blaa Øjne. Skønt hun, navnlig som
Sophie i »Erik og Abel«, aabenbarede, at hun
evnede at fremstille den unge, nordiske Kvinde,
saaledes som Oehlenschläger skildrede hende i
sine Sørgespil, maatte hun længe staa i Skygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
