- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
922

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Anna Helene Dorothea, f. Brenøe - Nielsen, Anna Maria Carl, f. Brodersen - Nielsen, Anton Lauritz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Rahbek’s Protegé Madame B. E. Andersen,
men heldigvis havde N.’s smukke Mezzosopran
faaet en grundig Uddannelse af Syngemester
Zinck, hvorved hun evnede at udføre et
omfattende Syngespil- og Operarepertoire,
f. Eks. Agathe i »Jægerbruden«, Donna Elvira
i »Don Juan«, Rosina i »Barberen i Sevilla«,
Anna i »Den hvide Dame«. Ved sin
mus. Sans og sit dram. Talent hævdede
hun en smuk Stilling, men det var
dog ikke inden for Operaen, at hendes
Navn skulde blive udødeligt i dansk
Teaterhistorie.

Det var derimod som Fremstillerinde af
Hustruen og Moderen, at hun ydede sin
personligste Kunst. Hvor yndefulde og rene end hendes
Valborg i »Axel og Valborg«, Maria i
»Væringerne i Miklagaard«, Helga i »Stærkodder« end
blev, saa gav de dog kun Udtryk for en
tidligere Periodes Kvindeideal, som Madame
Rosing og Madame Heger havde skabt. I
Modsætning til disse Skikkelsers stiliserede
Følsomhed, hvilede hendes modne Kvinder paa
Erfaringer og Tanker, thi da hun paa Scenen gjorde
Skridtet fra Elskerinden til Hustruen, var hun
selv modnet af Livet. N.’s første Ægteskab med
Violinisten Fr. Wexschall, hvis Karakter ikke
stod paa Højde med hans Talent, havde ikke
været lykkeligt, og hendes paafølgende
Forbindelse med Skuespiller N. P. Nielsen, til hvem
hun 1834 blev viet, krævede ogsaa megen
Resignation og Sindsligevægt. Yderligere fik hendes
Liv Indhold og Dybde ved hendes eneste Barns
Død, og paa Grundlag af disse personlige
Oplevelser skabte hun en Række sande og rørende
Kvindeskikkelser, f. Eks. Dronningen i
»Hamlet«, Fru Helvig i »Svend Dyrings Hus« og
Griffenfeld’s Moder i »Prinsessen af Taranto«.
Mange ansaa N. for at være en større Kunstnerinde
end Fru Heiberg, hvis Virtuositet skyggede for
N.’s afklarede Sanddruhed. Trods deres
Forskellighed var de to Damer Rivalinder, og der
er ingen Tvivl om, at N. besad flest
Udviklingsmuligheder, men disse blev afbrudt ved hendes
tidlige Død. Fru Heiberg kan i sine Memoirer
ikke dølge sin Beundring for N., om hvem Fru
Sødring skrev: »Ikke blot i Fremstillingen af
den høje Sjælsadel eller de store Lidenskaber
viste hendes Geni sig. Ogsaa Kvindeligheden i
dens Ynde mægtede hun at give et skønt
Udtryk, ligesom hun med Mesterskab spillede de
intrigante, ældre Damer i det fr. Lystspil« (f.
Eks. Baronessen i »Slottet i Poitou«, Markisen i
»Gabrielle de Belle-Isle«). N. var en af de
nobleste Skikkelser paa den danske Skueplads; hun
kunde fængsle uden at være pikant, og hendes
Hjem i Frederiksberg Allé var et Samlingssted
for Tidens unge Talenter. 31. Maj 1856
optraadte hun sidste Gang som Grevinden i »Kongens
Læge« og døde pludseligt under et
Sommerophold i Fredensborg (Litt.: Overskou, »Den
danske Skueplads« IV—VI [Kbhvn 1862—76];
»Tilskueren« 1902 [Kbhvn s. A.]; Robert
Neiiendam
, »Breve fra danske Skuespillere«
II [Kbhvn 1912] og »Michael Wiehe og Frederik
Høedt« [Kbhvn 1920]).
R. N.

A. H. D. Nielsen.
A. H. D. Nielsen.


Nielsen, Anna Maria Carl, f.
Brodersen, dansk Billedhuggerinde (gift med
Komponisten Carl N.), f. 21. Jan. 1863 i Sønder
Stenderup ved Kolding. 1882 Elev af Tegne- og
Kunstindustriskolen for Kvinder og af A. W. Saabye;
1889—90 Elev af Akademiet. Udstillede 1884 en
Buste, 1887 en Springvandsgruppe »Tor paa
Fiskeri«, for hvilken hun vandt Neuhausen’s
Præmie. Fra 1892 Medlem af den Fri Udstilling.
1889 (omarbejdet 1899) Relieffet »Egil
Skallegrimsøn rider hjem med sin druknede Søns
Lig«. 1895 konkurrerede hun til Relieffet i
Raadhusets Indgang med »Frederik III og
hans Dronning til Hest« og vandt 2. Præmie. I
en Konkurrence om Bronzedøre til Ribe
Domkirke vandt hun 1. Præmie; Dørene var færdige
1904. I de flg. Aar var hun i Grækenland paa
det Ancker’ske Legat og gjorde der navnlig
meget indgaaende Studier af arkaisk gr. Kunst;
nogle farvede Kopier efter Værker af denne
Art, især af Jomfrustatuerne fra Akropolis, vakte
med Rette megen Opmærksomhed ikke blot ved
den Dygtighed og Nøjagtighed, hvormed de var
udførte, men ogsaa ved den fine kunstneriske
Forstaaelse af dem. Ved Konkurrencen om et
Ryttermonument for Christian IX vandt hun
Prisen og har derefter i mange Aar været
beskæftiget med denne meget store Opgave. En
af Sidefigurerne en »Fisker fra Hanstholm«
var paa den Fri Udstilling 1910, en Model af
Hesten 1921. Monumentet nærmer sig nu sin
Fuldendelse. Ved Siden af disse større Arbejder
har Fru C. N. udført en Mængde mindre, bl. a.
Børnefigurer og især Dyrefigurer, mest i mindre
ell. ganske lille Maalestok, og ingensinde har
hendes Kunst været mere umiddelbart frisk end
der. Hendes naturalistiske Dygtighed er meget
betydelig, og ikke mindre betydelig er den
Livfuldhed og Forstaaelse, hvormed hun opfatter
Dyrene. 1908 blev hun valgt til Medlem af
Akademiets Plenarforsamling, og 1912—14 var hun
Medlem af Akademiraadet.
P. J.

Nielsen, Anton Lauritz, dansk Forf., f.
5. Maj 1827 i Sneslev ved Fuglebjerg, d. i Øster
Skerninge 6. Marts 1897. Som sin Fader vilde
han være Skolelærer og dimitteredes 1848 fra
Jonstrup Seminarium. Efter at have været
Huslærer i en Præstegaard og Soldat var han
1850—68 ansat i forsk. sjællandske Kald. 1860
tryktes hans første Fortælling, og 1861—63 skabte
han sig ved de tre Samlinger »Fra Landet«
et Navn ved Siden af Thyregod som
Repræsentant for den saakaldte »Skolelærerlitteratur«.
1864 fulgte »Tre Fortællinger«, 1886 »Nye
Fortællinger«, 1867—69 de 3 Bd »Bondeliv« Medens
Thyregod skildrede den jyske Almue, hentede
N. udelukkende sit Stof fra Sjælland (senere
tillige fra Fyn). Den nøgterne og sanddru
Skildring af Bondens Tale- og Tænkesæt og hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free