Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Anna Helene Dorothea, f. Brenøe - Nielsen, Anna Maria Carl, f. Brodersen - Nielsen, Anton Lauritz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Rahbek’s Protegé Madame B. E. Andersen,
men heldigvis havde N.’s smukke Mezzosopran
faaet en grundig Uddannelse af Syngemester
Zinck, hvorved hun evnede at udføre et
omfattende Syngespil- og Operarepertoire,
f. Eks. Agathe i »Jægerbruden«, Donna Elvira
i »Don Juan«, Rosina i »Barberen i Sevilla«,
Anna i »Den hvide Dame«. Ved sin
mus. Sans og sit dram. Talent hævdede
hun en smuk Stilling, men det var
dog ikke inden for Operaen, at hendes
Navn skulde blive udødeligt i dansk
Teaterhistorie.
Det var derimod som Fremstillerinde af
Hustruen og Moderen, at hun ydede sin
personligste Kunst. Hvor yndefulde og rene end hendes
Valborg i »Axel og Valborg«, Maria i
»Væringerne i Miklagaard«, Helga i »Stærkodder« end
blev, saa gav de dog kun Udtryk for en
tidligere Periodes Kvindeideal, som Madame
Rosing og Madame Heger havde skabt. I
Modsætning til disse Skikkelsers stiliserede
Følsomhed, hvilede hendes modne Kvinder paa
Erfaringer og Tanker, thi da hun paa Scenen gjorde
Skridtet fra Elskerinden til Hustruen, var hun
selv modnet af Livet. N.’s første Ægteskab med
Violinisten Fr. Wexschall, hvis Karakter ikke
stod paa Højde med hans Talent, havde ikke
været lykkeligt, og hendes paafølgende
Forbindelse med Skuespiller N. P. Nielsen, til hvem
hun 1834 blev viet, krævede ogsaa megen
Resignation og Sindsligevægt. Yderligere fik hendes
Liv Indhold og Dybde ved hendes eneste Barns
Død, og paa Grundlag af disse personlige
Oplevelser skabte hun en Række sande og rørende
Kvindeskikkelser, f. Eks. Dronningen i
»Hamlet«, Fru Helvig i »Svend Dyrings Hus« og
Griffenfeld’s Moder i »Prinsessen af Taranto«.
Mange ansaa N. for at være en større Kunstnerinde
end Fru Heiberg, hvis Virtuositet skyggede for
N.’s afklarede Sanddruhed. Trods deres
Forskellighed var de to Damer Rivalinder, og der
er ingen Tvivl om, at N. besad flest
Udviklingsmuligheder, men disse blev afbrudt ved hendes
tidlige Død. Fru Heiberg kan i sine Memoirer
ikke dølge sin Beundring for N., om hvem Fru
Sødring skrev: »Ikke blot i Fremstillingen af
den høje Sjælsadel eller de store Lidenskaber
viste hendes Geni sig. Ogsaa Kvindeligheden i
dens Ynde mægtede hun at give et skønt
Udtryk, ligesom hun med Mesterskab spillede de
intrigante, ældre Damer i det fr. Lystspil« (f.
Eks. Baronessen i »Slottet i Poitou«, Markisen i
»Gabrielle de Belle-Isle«). N. var en af de
nobleste Skikkelser paa den danske Skueplads; hun
kunde fængsle uden at være pikant, og hendes
Hjem i Frederiksberg Allé var et Samlingssted
for Tidens unge Talenter. 31. Maj 1856
optraadte hun sidste Gang som Grevinden i »Kongens
Læge« og døde pludseligt under et
Sommerophold i Fredensborg (Litt.: Overskou, »Den
danske Skueplads« IV—VI [Kbhvn 1862—76];
»Tilskueren« 1902 [Kbhvn s. A.]; Robert
Neiiendam, »Breve fra danske Skuespillere«
II [Kbhvn 1912] og »Michael Wiehe og Frederik
Høedt« [Kbhvn 1920]).
R. N.
 |
| A. H. D. Nielsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
