- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
949

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikias - Nikisch, Arthur - Nikita - Nikita - Nikita, Louise - Nikitin, Ivan Savitsch - Nikizza - Nikke - Nikkekrampe - Nikkel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

siddende paa en Løve, med en Palmegren i
Haanden, ved hendes Side en Olding med Stav,
over hvis Hoved saas en Votivtavle med
Billedet af et Tospand. Paa et Marmorgravmæle,
som Pausanias saa ved Triteia i Achaia,
havde N. malet en ung Kvinde siddende paa en
Elfenbens Stol, ved hendes Side en Slavinde
med Solskærm og lige over for hende en ung
Mand ledsaget af en Slave med Spyd og
Jagthunde. I nogle af de pompejanske Vægbilleder
har man ment at kunne genfinde Motiver fra
N.’s Kunst (Io, Andromeda). (Litt.: E. Pfuhl,
»Malerei und Zeichnung der Griechen« [1923],
II, S. 751—756).
C. B.

Nikisch [↱ni.ke∫], Arthur, ung. Musiker
(1855—1922), studerede Violinspil under
Hellmesberger i Wien. 1878 engagerede Angelo
Neumann ham til Kapelmester i Leipzig. Herfra
udgik hans Ry som genial Orkesterdirigent, og
efter forsk. Udflugter, bl. a. en Tid til Boston,
vendte N stadig tilbage til Leipzig, hvor han
1895 blev Gewandhauskoncerternes Dirigent
samtidig med, at han ledede de filharmoniske
Koncerter i Berlin og Hamburg. Med det
filharmoniske Orkester foretog N. talrige
glimrende Kunstrejser (bl. a. til Kbhvn), og nogle Aar
varetog han endelig Stillingen som Direktør
for Leipzigs Konservatorium. N. sattes i første
Række bl. moderne Orkesterledere;
ejendommelig var hans Forening af en fornem, næsten
tilbageholdende ydre Ro og et stærkt,
lidenskabeligt Temperament. (Biografier af F. Pfohl,
Lipaew (russ.), Segnitz og Dette).
W. B.

Nikita, d. s. s. Nikolaj (Montenegro).

Nikita, Forbjerg paa Sydøstsiden af Krim,
har interessante Ruiner af gamle gr. Kolonier
og en, tidligere kejserlig, botanisk Have.
N. H. J.

Nikita [ni↱kita], Louise, amer.
Operasangerinde, f. i Washington 18. Aug. 1873, Elev af
Maurice Strakosch, begyndte allerede i en
Alder af 15 Aar sin Løbebane som
Koncertsangerinde, gennemstrejfede det meste af Europa
(1888 i Kbhvn), debuterede 1889 paa Operaen i
Moskva som Zerlina i »Don Juan« og knyttedes
1894 til Opéra comique i Paris (Mignon, Manon,
Rosina o. s. v.).
S. L.

Nikitin [ni↱kjitin], Ivan Savitsch, russ.
Digter (1824—61), levede hele sit Liv i Byen
Voronež, hvor hans Fader var Købmand. N.
blev sat i Skole i Byens Seminarium og skulde
have studeret, men 1843 mistede hans Fader
sine Penge og begyndte snart efter at drikke,
saa N. i en Aarrække under haardt Arbejde og
i raa og uhyggelige Omgivelser maatte tjene
Brødet til dem begge som Krovært. Under
Modgangen fandt han Trøst ved Læsning,
særlig af de store russ. Digtere, og han begyndte
selv at skrive. Hans første Digte blev trykt i
stedlige Smaablade, men, opmuntret og støttet
af de dannede Venner, han efterhaanden vandt,
udsendte N. 1856 et selvstændigt Bind Digte.
Mest kendt blev dog hans store Digt »Kulak«
(Bondeudsugeren, 1858), en Skildring af et
Menneskes Fornedrelse gennem Fattigdom og Nød,
og Prosafortællingen »Dnevnik seminarista«
(En Seminarists Dagbog). I sine sidste Aar
havde N. en Boghandel, og hans ydre Kaar var da
betydeligt forbedrede, men de onde Tider havde
nedbrudt hans Helbred, og han døde allerede
1861. Den første fuldstændige Udgave af N.’s
Værker med hans Biografi udkom 1885.
H. C-e.

Nikizza, se Nikolaj (Montenegro).

Nikke, se Nik.

Nikkekrampe (spasmus nutans) er en
Sygdom, der optræder hos Børn, som bor i meget
mørke Rum. Den viser sig ved stadige
nikkende eller rystende Bevægelser af Hovedet.
Den helbredes let, naar Barnet kommer til at
bo lyst.
K. H. K.

Nikkel, Ni, er et af de Metaller, der senest
har faaet en større teknisk Anvendelse. Det
findes kun forholdsvis faa Steder i Naturen, og
kun ganske enkelte af dets Forekomster har et
saadant Omfang, at de kan siges at have teknisk
Bet. Længst tilbage har vel været kendt
Rødnikkelkis, »Kobbernikkel«, NiAs, der
p. Gr. a. sin Farve blev anset for at være en
Kobbermalm, hvoraf man dog trods al anvendt
Møje i ældre Tid, ikke kunne udvinde noget
brugeligt Metal. Denne saavel som
Hvidnikkelkis, Cloantit, NiAs2, var indtil c. 1880
de vigtigste Raamaterialer for den indtil da
ikke særlig omfattende Nikkelproduktion. Helt
anderledes blev det, da 1876 Fr. Garnier i
Ny-Kaledonien (Fransk Australien) opdagede de
udstrakte Lejer af det efter ham opkaldte
Mineral Garnierit, et vandholdigt Magnium —
Nikkel — Silikat (Mg(Ni)SiO3,H2O) med
vekslende Mængder N. (7—10, sjældnere indtil 20
%) næsten frit for Kobber, Arsen, Svovl, men
altid med et betydeligt Jernindhold (c. 14 %
Fe2O3). I 1883 fulgte saa Opdagelsen af de
endnu langt mere omfattende N.-Lejer ved
Sudbury i Kanada, ved Nordbredden af
Huronsøen. Det N.-førende Mineral er her
Magnetkis (Fe11S12) med c. 1—3, sjældnere 5—7 % N.
og omtr. lige saa meget Kobber; det leverer nu
mere end 60 % af Raamaterialet for Verdens
N.-Produktion.

Udvindingen af N. i metallisk Tilstand af
Malmene danner et af Metallurgiens
vanskeligste og mest komplicerede Afsnit og har næppe
endnu antaget sin endelige Form; en Del
Enkeltheder er ikke kendt uden for de paagældende
Fabrikker. I mange Henseender har den nær
Tilknytning til Kobberets Metallurgi, idet man
i Reglen gaar ud paa ad tør Vej at koncentrere
Malmenes Indhold af N. i en sulfidisk »Sten«,
medens de andre Bestanddele og da særligt
Jernet i iltet Tilstand søges overført til en
kiselsyreholdig Slakke og bortskaffet som saadan.
At dette kan udføres, beror paa, at N. ligesom
Kobber har en betydelig Affinitet til Svovl og en
ringere til Ilt, hvorved det dog har praktisk
Betydning, at N. har større Affinitet til Ilt end
Kobber, saa at det gaar lettere i Slakken end
dette, hvorved der kan blive Fare for
betydelige N.-Tab; Jernet har derimod langt større
Affinitet til Ilt end til Svovl, saa at dette Metal
let vil kunne reagere med tilstedeværende
Kvarts og Silikater og opløses heraf. Den store
Lighed mellem N. og Kobber i kemisk
Henseende vil dog naturligvis medføre, at Stenen,
saafremt Malmen er kobberholdig, kommer til
at bestaa af N.- og Kobbersulfider, og der
opstaar da i dette Tilfælde den Opgave at skille N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free