- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
968

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nim Herred - Nimburg - Nimbus - Nimbus - Nimes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hansted Aa; mod NV. til Tyrsting Herred,
hvor Grænsen dannes af Gudenaa; mod SV. og
SØ. til Vejle Amt (Nørvang og Hatting
Herreder); paa et Stykke af denne Grænse løber
Bygholm Aa. Til Herredet hører Øen Endelave
i Kattegat. Dets største Udstrækning fra N. til
S. og fra V. til Ø. er c. 15 km, og, bortset fra
Horsens Købstad, som ligger i Herredet, er dets
Areal 129,0 km2 med (1921) 1327 Gaarde og
Huse og 6099 Indb. (1911: 6082, 1901: 5854, 1850:
5198, 1801: 2733); altsaa c. 47 pr km2. Naar
undtages Aadalene og det østlige Hjørne, er
Overfladen for det meste højtliggende, særlig i
Midten og mod N. (70—100 m); højeste Punkt
er Møgelbjerg NØ. f. Underup (109 m), men
flere andre Punkter naar 100 m og derover,
saaledes N. og Tamdrup Bavnehøj (begge 105
m). Jorderne er for en stor Del sandede eller
sandmuldede, især i de vestlige og nordlige Dele;
mod S. er de lermuldede. Gammel Skov findes i
den nordlige Del og i det vestlige Hjørne. Med
Hensyn til Frugtbarheden hører det til Amtets
mindre gode Herreder, idet der i
Gennemsnit gaar c. 9 ha paa 1 Td. Hartkorn, og
det samlede Hartkorn var 1905: 1464 Tdr. Af
hele Arealet var 1919: 11119 ha Ager, Eng, Have
o. l., 74 ha Tørvemose, 876 ha Skov, 372 ha
Hede og 45 ha Vandareal. Af Kreaturholdet
var 1920: 2070 Heste, 10748 Hornkvæg, 1240
Faar og 4733 Svin. Herredet bestaar af 6
Sogne, og sammen med Voer Herred danner det
et Provsti i Aarhus Stift. I verdslig Henseende
hører det til Skanderborg Amtsraadskreds, 49.
Retskreds (Voer og N. Herreder samt
Stensballe Birk), der sammen med 50. Retskreds
danner 37. Politikreds (Dommer og Politimester i
Horsens). Gennem Herredets sydlige Del gaar
Privatbanen Horsens—Tørring, og det berøres
ogsaa af den ligeledes private Bane
Horsens—Bryrup. Herredet, der i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Nymhæreth, hørte i Middelalderen
til Løversyssel, senere under Bygholm Len og
fra 1660 under Stjernholm Amt, indtil det 1799
indlemmedes i det da dannede Aarhus Amt;
fra 1824 hørte det til det da dannede
Skanderborg Amt, der bestod til 1867 og da atter sloges
sammen med Aarhus Amt.
M. S.

Nimburg [↱nembork] (tschekk. Nymburk),
By i Böhmen ved Elben, har (1921) 11129 Indb.,
velbevarede gl. Volde og Porte.
Jernbaneværksteder, Sukkerfabrikation, Markeder.
(Joh. F.). O. K.

Nimbus (lat.), ell. forkortet N., betegner i
Meteorologien de typiske Regnskyer (se
Skyer). De danner tætte graa, ofte næsten
formløse Skymasser.
H.-P.

Nimbus (lat. egl. Sky) betegner i den
kristelige Kunst den lysende Straalekrans, som paa
Billeder omgiver Hovedet paa Kristus, Jomfru
Marie o. a. Helgener. Naar Straalekransen
omgiver hele Legemet, kaldes den Aureola, og
naar saavel denne som N. er anvendte, kaldes
det Gloria, Afvigelser fra Reglen i Brugen af
Ordene er dog ikke sjældne. N. er enten rund
eller firkantet, den sidste Form betegner en
ringere Grad af Hellighed end den runde N.
V. S.

Nîmes [ni.m], By i det sydøstlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Gard og Knudepunkt paa
Lyon-Banen med (1921) 82774 Indb., ligger
smukt paa Skraaninger af en Rk. Høje, der
hæver sig over den omgivende, frugtbare Slette.
N. er en tiltalende By med brede Bulevarder,
der paa de gl. Bymures Plads kredsformet
omslutter den indre By. Den store aabne Plads,
Esplanaden, er smykket med monumentale
Fontæner og Statuer. I den vestlige By findes den
brede, træbeplantede Boulevard de la République
og for Enden af denne det offentlige Anlæg
Jardin de la Fontaine. Af monumentale
Bygninger findes Katedralen Notre-Daane-et-St-Castor,
den romanske Kirke St Paul med Fresker af
Flandrin samt de nyopførte gotiske
Kirkebygninger Ste Perpétue og St Baudile og den store
reformerte Kirke. Blandt de verdslige
Bygninger udmærker sig Justitspaladset med en
korinthisk Søjlehal, Centralfængselet, der 1687
opførtes som Citadel, Teateret og Sygehuset. By
og Omegn er særdeles rige paa Mindesmærker
fra Romertiden. Amfiteateret, les Arènes, i
den indre By er velbevaret og i den nyere Tid
restaureret. Grundplanen er en Oval, hvis
største Akse er 133 m. Murværket er 21 m højt. Det
er sandsynligvis opført under Antonius Pius (c.
140 e. Kr.) og i Stand til at rumme 23000
Mennesker. I Middelalderen benyttedes det af
Vestgoterne og Saracenerne som Fæstning, og i den
nyeste Tid har Tusinder af Byens fattige her
haft deres Tilhold; nu benyttes det til
Tyrefægtning. Det i korintisk Stil under Augustus
opførte Tempel, Maison carrée, der
tidligere har været benyttet som Raadhus og Kirke,
er nu indrettet til Museum for antikke
Skulpturer og Malerier, bl. a. af Rubens og Tizian.
I den nordre Udkant af Byen findes et
Diana-Tempel, opført under Augustus, og det 28
m høje, ottekantede Taarn, Tour Magne.
Desuden findes Rester af den gl. Bymur samt
to Porte: Porte d’Auguste og Porte de
France
, og det gl. Vandbassin, fra hvilket
Byen gennem Akvædukten Pont du Gard
fik sin Vandforsyning. N. har fostret en Rk. af
Frankrigs betydeligste Mænd: Jean Nicot, der
førte Tobaksplanten til Frankrig, Folkedigteren
Reboul, Statsmændene Guizot og Grémieux og
Forfatterne Ernest og Alphonse Daudet. N. har
betydelig Manufakturindustri. Der tilvirkes
Tæpper, Duge, Møbelstof, Tørklæder, Snore,
Borter, Silkevarer (Handsker, Huer, Sysilke
etc.), Foulard og Herreklæder. I anden Rk.
kommer andre Industrigrene som Garvning,
Skotøjsfabrikation, Metalfabrikation, navnlig af
Jernbanemateriel. Handelen omfatter foruden disse
Fabrik varer tillige; Vin og Brændevin, Silke- og
Kolonialvarer. Byen er Sædet for
Departementspræfekten, en Biskop og et reformert
Konsistorium (c. 20000 Indb. er reformerte Kristne), en
Appeldomstol, en Handelsret, et Agerbrugs- og
et Handelskammer, en Børs og en Filial af
Frankrigs Bank. Af Undervisnings- og
Dannelsesanstalter ejer Byen et Lyceum, et katolsk
Præsteseminarium, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium, et Bibliotek paa 120000 Bd, et Mus.
for Kunst- og Oldsager, en naturvidenskabelig
Samling, et Akademi o. fl. a. lærde Selskaber. —
Byens ældste Navn Nemausus (ɔ: Helligdom) er
af keltisk Oprindelse. I Romertiden var den en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free