Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niveauforandringer - Niveauskæring - Nivelle, Robert Georges - Nivellement - nivellere - Nivellering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligevægtstilstand i Jordskorpens Tryk; forhøjes
Trykket et Sted f. Eks. ved Ophobning af
Sedimenter ell. Eruptiver, vil Skorpen her synke,
idet den underliggende Magma presses ud til
Siderne og løfter Skorpen her noget i Vejret,
indtil der atter er opnaaet Ligevægt; en lokal
Formindskelse af Trykket, fremkaldt f. Eks.
ved Erosion, vil have en modsat Bevægelse til
Følge.
Imidlertid synes N. ogsaa at kunne bero paa
Ændringer i Havets Vandmængde, og E. Suess
vilde heri endogsaa se den eneste Aarsag til N.
Han mente, at lokale N. kunde fremkomme
ved, at der ved Kysterne aflejredes store
Sedimentmasser ell. opstod ny Bjergkæder, hvis
Masser vilde tiltrække Havvandet og derved
fremkalde en positiv N. i de nærliggende Egne.
Nyere Undersøgelser har vist, at disse Forhold
næppe spiller nogen synderlig Rolle. Men Suess
antog ogsaa andre Vandstandsændringer, som
han kaldte eustatiske, og hvis Virkninger
skulde kunne paavises over hele Jorden.
Negative Bevægelser (»Hævninger« af Landet)
skulde navnlig skyldes store Indsænkninger ved
Randene af Kontinenterne; idet Havvandet
trængte ind i de dermed fremkomne
Fordybninger, maatte Vandspejlet synke noget over
hele Jorden. Omvendt maatte de uhyre
Sedimentmasser, som stadig føres ud i Havet,
bevirke en Stigning af Vandspejlet og dermed en
positiv Ændring af Strandlinjen. En saadan har
efter al Sandsynlighed fundet Sted i en
geologisk talt sen Tid. Den saakaldte
Kontinentalsokkel (den lavvandede Bræmme af
vekslende Bredde, som omgiver Kontinenterne) maa
nemlig antages at være dannet ved Erosion
omtr. i Havets Niveau, men ligger nu indtil 200
m lavere. At dette skulde skyldes en Sænkning
af Sokkelen, er lidet sandsynligt, da denne
Sænkning i saa Fald maatte være omtr. ens
over hele Jorden. Der bliver næppe nogen
anden Udvej end at antage en universal Hævning
af Vandspejlet. Om denne, som nogle mener,
skyldes Smeltningen af de store Ismasser, som
i Istiden havde ophobet sig over store
Strækninger af Fastlandene, er et Spørgsmaal, som
endnu ikke kan anses for afgjort.
At der ogsaa i de svundne geol. Perioder har
fundet N. St., viser de store Transgressioner
og Regressioner, ved hvilke Havet henh. har
overskyllet og trukket sig tilbage fra uhyre
Landstrækninger. Disse Ændringer er altfor
store til at kunne forklares ved Suess’
eustatiske Bevægelser og maa sikkert skyldes
Bevægelser i Jordskorpen.
Endelig maa tilføjes, at man i nyere Tid ved
nøjagtige Maalinger har kunnet konstatere baade
vertikale og horizontale Jordskorpebevægelser
ogsaa langt inde i Fastlandene.
J. P. R.
Niveauskæring [-↱vo-]- af to Færdselsveje vil
sige, at de to Vejes Overflader ved
Krydsningspunktet ligger i samme Højde; Færdselen paa den
ene Vej medfører derfor en Afbrydelse af
Færdselen paa den anden. Særlig taler man om N. af
en Vej, Gade e. l. med en Jernbane
(Niveauoverkørsel, Niveauovergang), og
her afspærres Vejen som Regel ved Bomme,
Led e. l. under et Togs Passage. N. er i Alm.
langt billigere i første Anlæg end Viadukter,
men Bevogtningen medfører stadige Udgifter, og
Ulempen for den alm. Vejfærdsel er ofte meget
betydelig.
(A. O-d.).
Nivelle [ni↱væl], Robert Georges, fr.
General (1856—1924), var ved Verdenskrigens
Udbrud Oberst og Chef for et Artilleriregiment;
han udmærkede sig i Alsace og blev Oktbr 1914
Chef for en Infanteribrigade. Febr 1916
avancerede han til Divisionsgeneral og fik kort Tid
efter et Armékorps at føre. Han viste
fremragende Dygtighed ved Verdun, hvor han Maj
1916 efter Pétain fik Overbefalingen over de
derværende Kræfter (2. Armé). Da Joffre i
Decbr 1916 traadte tilbage, rykkede N. ind i
hans St. som Overgeneral. Som saadan
planlagde og gennemførte han Foraarsoffensiven
1917 ved Aisne og i Champagne, men da denne
kun bragte meget lille Resultat i Forhold til de
store Tab, maatte N. i Maj 1917 gaa af som
Overgeneral, hvorefter han uden Tøven
overtog en lavere Kommando. Fra Decbr 1917 til
1919 førte han Befalingen over de fr. Tropper
i Nordafrika. N.’s Navn er uadskillelig knyttet
til Forsvaret af Verdun.
E. C.
Nivellement [-↱maŋ] (fr.), se Nivellering.
nivellere, se Nivellering.
Nivellering har til Hensigt at bestemme
Terrænpunkters Højde over Havets
Middelniveau (daglig Vande). Man skelner efter den
Maade, paa hvilken det udføres, mellem
1) Nivellement (geometrisk Nivellement),
ved hvilket man ved Hjælp af et
Nivellerinstrument i Reglen med vandrette Sigter bestemmer
Højdeforskellen mellem to og to højst et Par
Hundrede m fra hinanden liggende Punkter, og
2) Trigonometrisk Højdemaaling,
ved hvilket man ved Hjælp af en
Vertikalvinkelmaaler bestemmer Højdeforskellen mellem to
langt fra hinanden liggende Punkter.
Til Udførelse af et geometrisk Nivellement
kræves et Nivellerinstrument, ved
hvilket man kan tilvejebringe et vandret
Sigteplan, og en Nivellerstang (Stadie, Lægte);
opstilles Nivellerinstrumentet (se Fig. 1), som
altid staar paa et trebenet Stativ, der trædes fast
i Jorden, saaledes, at man kan sigte vandret til
Nivellerstangen, baade naar den er opstillet i
A og naar den er opstillet i B, og træffer det
vandrette Sigte Stangen i A i Højden a og
Stangen i B i Højden b, er Højdeforskellen
mellem A og B bestemt ved a—b.
I tidligere Tid benyttede man som
Nivellerinstrument i Reglen et Vandrør (se Fig. 2). De
nutildags benyttede Nivellerinstrumenter er
forsynede med en astron. Kikkert, i hvilken der
paa det Sted, hvor Billeddannelsen foregaar,
er indsat et fint Traadkors. Objektivets optiske
Midtpunkt og Traadkorsets vandrette Traad
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
