- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1045

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Befolkningsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Negerslaver til Virginia, og denne Import fortsattes
gennem 17. og 18. Aarh., idet den hurtigt
voksende Plantagedrilt i Sydstaterne var baseret
paa sort Arbejdskraft. 1808 blev Indførsel af
Negerslaver til U. S. A. forbudt af Regeringen
i Washington. Men som Smughandel fortsattes
Negerimporten indtil Borgerkrigen mellem
Nord- og Sydstaterne (1861—65). Nordstaternes
Sejr medførte Slaveriets Afskaffelse og gjorde
med eet Slag Negeren til amer. Borger, men
tilvejebragte ikke dermed et harmonisk Forhold
mellem hvide og sorte. Det sociale Skel mellem
de to Racer er næppe mindre skarpt og
uoverstigeligt nu end før og overholdes med største
Strenghed i de Stater, hvor Negrene er særlig
talrige. Kun i Forretningsanliggender kan en
hvid og en »farvet« have noget med hinanden
at gøre. Selskabeligt Samvær mellem dem er
umuligt, blandede Ægteskaber er i Sydstaterne
forbudt ved Lov og hindres overalt i U. S. A.
ved den offentlige Mening. Ad illegitim Vej
opstod allerede i Slavetiden en ret talrig
Mulatbefolkning, der i social Henseende hører
sammen med Negrene. Hvor talrig denne
Mulatbefolkning er, vides ikke med fuld Sikkerhed;
Folketællingen 1910 angav den til henved 21 %
af de »farvede«; Raceblanding finder vel stadig
Sted, men vistnok kun i ringe Grad; Mulatterne
kan kun gifte sig med hinanden og med
Negrene. Der synes saaledes ikke at være den ringeste
Udsigt til, at Grænselinien mellem Racerne i en
overskuelig Fremtid vil blive udvisket ved
Raceblanding. Samtidig er der en Tendens til
Koncentration af Negerelementet i et bestemt
Omraade, det saakaldte »sorte Bælte«, der
omfatter de hede og fugtige Lavlandsegne nær den
atlantiske Kyst og Golfen, mellem North
Carolina og Texas. Negre findes ganske vist i alle
Staterne; en ikke ubetydelig Indvandring af
Sydstatsnegre har fundet Sted til de nordlige
og vestlige Stater, især til Byerne. Klimatiske
Forhold synes intet Sted at sætte nogen Grænse
for Negrenes Udbredelsesmuligheder. Men det
egl. Negerland er det »sorte Bælte«, hvis
Naturforhold synes at være heldigere for Negrene
end for de hvide. Negrene udgør Flertallet af
Indb. i Staterne South Carolina og Mississippi
og er overvejende i nogle Egne af Virginia,
North Carolina, Georgia, Florida, Alabama og
Louisiana. Skønt Negerelementet siden
Slaveriets Ophør kun har faaet ringe Tilskud udefra
(ved Indvandring af nogle Tusind vestindiske
Negre), er det i rask Vækst ved sin store
Fødselshyppighed. 1860 fandtes 4,44 Mill. Negre og
Mulatter i U. S. A., 1900 8,83 Mill., 1910 9,83 Mill.,
1920 10,46 Mill. P. Gr. a. den stærke europæiske
Indvandring udgør Negerelementet dog nu en
relativt mindre Del af U S. A.’s Befolkning end
tidligere (1860 14,1 %, 1910 10,7 %, 1920 9,9 %).

Nogen politisk Fare truer ikke de hvide fra
Negrenes Side. Selv i de Egne, hvor Negrene er
i absolut Majoritet, er de uden politisk
Indflydelse, idet de hvide ved særlige Love ell.
ved Trusler om Vold holder Negrene borte fra
Valgurnerne, ell. eventuelt undlader at tælle deres
Stemmer med. Økonomisk Konkurrence fra de
sorte er der heller ikke megen Grund til at
befrygte, da Negrene, dels p. Gr. a. deres
naturlige Underlegenhed, dels som Følge af deres
sociale Stilling kun kan ernære sig ved det
daarligst betalte Arbejde. I Sydstaterne findes
over 200000 selvejende Neger-Landmænd; men
deres Ejendomme er kun smaa
Husmandslodder og omfatter ikke over 1/23 af
Sydstaternes Agerland. Mange fl. Negre er
Fæstehusmænd, og endnu fl. ernærer sig som
Lønarbejdere paa Plantagerne ell. i Byerne. At Negrene
nogensinde skulde faa Bet. som Underklassens
Kamptropper i en eventuel social Krig, er
ganske usandsynligt; thi Racehadet mod Negrene
gør sig stærkere gældende hos den hvide
Underklasse end hos den hvide Overklasse. De blodige
Uroligheder, som undertiden forekommer, og i
hvilke Negrene altid er den tabende Part, har
sin væsentlige Aarsag i den hvide Underklasses
Uvilje mod de billige sorte Konkurrenter paa
Arbejdsmarkedet. Pessimister har undertiden
fremsat Ønsket om, at hele Negerbefolkningen i
U. S. A. kunde flyttes tilbage til Afrika. En saadan
Løsning af Raceproblemet er af mange Grunde
udelukket. De amer. Negre vilde meget betakke
sig for at forlade det Land, hvor de nu føler
sig hjemme og har tilegnet sig en Del af
Civilisationens materielle og aandelige Goder. Og de
hvide Landbrugere og Industridrivende i
Sydstaterne vilde virkningsfuldt modsætte sig at
blive berøvet den rigelige, billige og brugbare
»kulørte« Arbejdskraft, hvoraf Sydstaternes
agrikulturelle og industrielle Fremtid afhænger.

Indvandringen af Kinesere og Japanere søger
U. S. A.’s Regering at begrænse eller hindre, i
Erkendelse af at disse østasiatiske Elementer
ikke kan assimileres af den amer. Nation. Skønt
den kin. Indvandring til Kalifornien allerede
begyndte omkr. Midten af 19. Aarh., har den
amer. Kultur ikke erobret en eneste af
Kineserne; de bebor særlige kin. Kvarterer af
Storstæderne, danner et uopløseligt Samfund og
har intet at gøre med Amerikanerne ud over det
rent forretningsmæssige. Kinesernes store
Nøjsomhed og Flid vilde gøre dem til farlige
Konkurrenter for de hvide Arbejdere, dersom disse
ikke med Magt holdt dem ude fra de
Arbejdsfelter, som de hvide ønsker at have for sig selv; til
Gengæld har de gule fundet en Række
Beskæftigelser, som ingen misunder dem, især husligt
Arbejde samt Vask og Strygning. Kinesiske
Vaskerier findes i alle større og middelstore
Byer over hele Unionen. Det kin. Element har
længe været aftagende; 1890 fandtes 107488,
men 1920 kun 61639 Kinesere, deraf henimod
Halvdelen i Kalifornien. Derimod har det jap.
Element i de senere Aartier været tiltagende.
1880 fandtes kun 188 Japanere i U. S. A., men
1900 24326, 1910 72157 og 1920 111010, hvoraf
84 % i de pacifiske Stater, især i Kalifornien.
Den jap. Indvandring har foruroliget den
offentlige Mening i Amerika; i Kalifornien har den
lokale Regering ved særlige Love søgt at hemme
den jap. Bosættelse. Japanerne kan ved deres
Dygtighed og Flid fuldt ud optage Konkurrencen
med hvide Arbejdere og Forretningsfolk.
Den Agtelse for den jap. Nation, som heldige
Krige har frembragt, sikrer dem en mere
hensynsfuld Behandling end Kineserne og Negrene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free