- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1085

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordenskjöld, Nils Otto Gustaf - Nordensvan, Carl Otto - Nordensvan, Georg Gustaf - Norderhov, Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nordenskjöld [↱nordən∫öld], Nils Otto
Gustaf
, sv. Geolog og Geograf, f. 6. Decbr
1869 i Hesselby Sogn i Smaaland, studerede
i Upsala og disputerede for den filos.
Doktorgrad 1894; s. A. blev han Docent i Mineralogi
og Geologi ved Upsala Univ. og 1905 Prof. i
Geografi ved Göteborgs Højskole.

N. foretog 1895—97 en videnskabelig
Ekspedition til Ildlandet og Patagonien og hjemførte
herfra bl. a. Skindstykker o. a. Levninger af
Kæmpedovendyret (Grypotherium). Det
paafaldende Aar foretog N. en Ekspedition til
Klondyke-Omraadet. Han var 1900 Deltager i den
af daværende Premierløjtnant Amdrup
ledede Ekspedition til Østgrønland. Oktbr
1901—Jan. 1904 var han Leder af den store og
mindeværdige, sv. Sydpolsekspedition (se
Sydpolsekspeditioner). 1909 foretog N. en
Sommerrejse til Vestgrønland. N. har
yderligere foretaget kortere Rejser til Spitsbergen,
Island m. m. Han er Forf. af en populær
Skildring af Sydpolsekspeditionen 1901—04 under
Titlen: »Antarctic«, udg. paa 6 Sprog. Rejsen
1895—97 har han skildret i »Från Eldslandet«
(Sthlm 1898). 1907 udgav N. en populær
Skildring af Polaregnene under Titel:
»Polarvärlden och dess grannländer«. N. har skrevet
talrige videnskabelige Arbejder, bl. a. om
Fjorddannelsesproblemet, om Grundfjeldets
Petrografi og om Østgrønlands Geologi og Geografi.
Han har redigeret dels »Wissenschaftliche
Ergebnisse der schwedischen Expedition nach den
Magellanländern« (3 Bd, 1897—1907), dels
»Wissenschaftliche Ergebnisse der schwedischen
Südpolarexpedition 1901—03«. N. har for sin
Virksomhed faaet forsk. Udmærkelser og er
bl. a. hædret med det kgl. danske geogr.
Selskabs Guldmedaille.
(O. I.). O. B. B.

Nordensvan [↱no.rdənsvα.n], Carl Otto, sv.
Officer og Forf., f. 7. Apr. 1851. N., der 1868
blev Officer og 1911 udnævntes til Generalmajor,
har udøvet en omfattende Virksomhed som
krigsvidenskabelig Forf. Bl. hans Arbejder, der
vidner om megen Belæsthed og grundig
Sagkundskab, skal nævnes den sammen med W. E.
v. Krusenstjerna
udarbejdede »Handbok
för svenska arméns befäl« (2 Dele, 1879—80 [I,
6. Opl. 1910, II, 4. Opl. 1911]), »Fransk-tyska
kriget 1870—71« (1895); »Finska kriget 1808—09«
(1898); »1808. Synpunkter och betraktelser«
(1908); »Karl XII« (1918); »Världskriget
1914—1918« (1922). Han har desuden udgivet forsk.
Arbejder i taktiske og organisatoriske
Spørgsmaal og skrevet en Mængde Artikler i »Nordisk
Familjebok« og i Tidsskrifter, navnlig i det af
ham siden dets Begyndelse 1911 redigerede
»Svensk militär tidskrift«.
G. C.

Nordensvan [↱nordənsvɑ.n], Georg Gustaf,
sv. Forfatter og Kunsthistoriker, f. 3. Decbr
1855, Student 1874, senere Elev paa
Kunstakademiet, men var allerede da begyndt at skrive
Romaner og Noveller: »Framtidsmän« (1877),
»I kasernen« (1878), »I harnesk« (1882), »Figge«
(1885) o. fl. 1883 knyttedes han til Redaktionen
af (»Ny illustr. tidning«, 1885 blev han Redaktør
af »Nornan« og skrev Anmeldelser og Kritikker
i Tidsskr og forsk. Dagblade. Grundigt Studium
har N. nedlagt i sine Værker »Gripsholm« (1880),
»Gripsholm och dess konstskatter« (1902), »Sv.
konst och svenska konstnärer i 19. århundradet«
(1892), »De bildande konstnernas historia under
19. århundradet« (1899) samt hans største og
betydeligste »Allmän konsthistoria«, I—II
(1911—13).
O. Th.

Norderhov, Herred, Ringerike
Sorenskriveri og Ringerike Politidistrikt, Buskerud Fylke,
(1921) 10488 Indb., er et Indlandsherred,
beliggende ved den nordre Ende af Tyrifjorden og
Steinsfjorden og omgivet af Herrederne Bærum,
Hole, Modum, Sigdal, Nes, Aadal, Jævnaker og
Aker. I Herredet, der bestaar af N.’s
Hovedsogn med Verne Kapel og af Annekssognene
Haug og Lunder, ligger Købstaden Hønefoss.
N., der i Forbindelse med de mod Syd
tilgrænsende Dele af Hole Herred kan betragtes som
en Fortsættelse af Tyrifjordens vide Bassin,
bestaar af fl. skarpt begrænsede Afsnit. Øst for
Steinsfjordens og Randselvens Dalføre hæver sig
et 4—500 m højt Bjerglandskab, Krokskoven,
der efter en brat Opstigning fra Steinsfjorden
antager Karakteren af et Plateau med
Skovaaser afvekslende med mindre Dalfører
(Skjærsø-, Langli- og Heggelielvens). Af Højder
er blandt de mest fremtrædende i dette Parti
Gyrihaugen (628 m), Opkuven (703 m) og
Ringkollen (701 m). Mellem Krokskoven i Øst og
Storelven (Randselvens Navn efter
Sammenløbet med Begna ved Hønefoss) i V. ligger den
frugtbareste, bedst opdyrkede og tættest
befolkede Del af Herredet, der dannes af et
Bakkelandskab, affaldende mod Storelven i Vest og
mod de ved Steinsfjorden liggende Sletter i Øst.
Mod Nord fortsættes dette Afsnit i Randselvens
og Begnas Dalfører, af hvilke det østre,
Randselvens, er en tæt bebygget, aaben og frugtbar
Dal, begrænset i Øst af Krokskovens Aaser, i
Vest af et skovrigt Bjerglandskab (Askelihøjden
[458 m], Hofsæterhøjden [512 m]), der mod Syd
mellem Sammenløbet af de to Elve gaar oven i
store Skovmoer (Eggemoen). Begnaelvens
(Aadalselvens) Dalføre er en forholdsvis trang og i
Herredets nordlige Del ubeboet Skovdal.
Saavel Randselven som Begna danner fl. større
Fosser; mest bekendt er den i Begna liggende
Hønefoss. — Herredets vestligste Del udgøres af
Soknas Dalføre, Soknedalen, hvis øverste Del
omfatter Lunder Anneks. Soknedalen trænger
sig som en forholdsvis trang Dal fra
Tyrifjorden i nordvestlig Retning ind i den
Bjergstrækning, der adskiller N. fra Krøderen; ved Lunder
Kirke sender den en Gren, Songadalen, med
Nord. Soknedalen er godt bebygget og opdyrket
undtagen i dens øverste Del, der er opfyldt af
Furumoer; den begrænses til begge Sider af
større Fjeldstrækninger. Af Højder kan Nord
for Dalen nævnes Tveitaas (411 m),
Rishovedaasen (489 m), Snaukollen (322 m), Jonskollen
(526 m), Blikaasen (489 m) m. fl., Syd for Dalen
Grubeaasen (486 m), Hjelmerudaasen (541 m),
Klomshoved (609 m), Sandtjernbrænden (547
m). Sokna, der i sit 42 km lange Løb danner fl.
Fosser, modtager fra Syd Ørtevandselv,, fra Nord
Heggeelven, Vælselven, Sognaelven og Rudelven.
Naar undtages Tyrifjorden (64 m o. H.), der
kun for en ringe Del tilhører N., har dette ingen
betydeligere Indsøer; de mest bekendte ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free