- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
9

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

45′, men Isen drev mod S., og videre
Fremtrængen opgaves.

Det fremgik af de hidtidige Opdagelsesrejser,
at Nordvestpassagen var ubrugelig som
praktisk Gennemfart. Det eng. Parlament
tilbagekaldte derfor 1826 den udsatte Belønning for
Opdagelsen. Imidlertid søgte John Ross at
genoprette sit gode Navn og Rygte paa en
privat Ekspedition, udrustet af Sir Felix Booth
(1829—33). For første Gang benyttedes en
Damper »Victory«. Den magnetiske Nordpol
fandtes paa 70° 30′ n. Br., 97° 40′ v. L. af Nevøen
James Clarke Ross (den yngre Ross),
men »Victory« efterlodes ved
Boothia-Felix-Halvøen, og Mandskabet reddede sig i Baade
efter at have tilbragt 3 Vintre i Isen.
Landekspeditioner under Back (1833—35), Dease og
Simpson (1837—39) udforskede de
resterende nordamerikanske Kystegne lige fra Kap
Barrow i Vest til Kap Britannia i Øst (95° 4l′ 30″
v. L. f. Grw.). Kong-Williams-Land besøgtes. Nu
var der en halv Snes Aar Standsning i
Polarfarterne. Det var Stille før Stormen. Kun
Hvalfangerne færdedes dristig i disse Egne, saa langt
N. paa det var muligt for Isen. Det lykkedes
imidlertid den gamle Sir John Barrow at
formaa den eng. Regering til Genoptagelse af de
arktiske Forskninger. Dampskibene »Erebus« og
»Terror« udsendtes under den nu 60-aarige Sir
John Franklin, der selv kommanderede
»Erebus«, medens Crozier førte »Terror«.
(Se i øvrigt Franklin).

Franklin-Eftersøgnings-Ekspeditioner. Da man i Slutningen af 1847 ikke
havde hørt fra Franklin, udsatte den eng.
Regering en Belønning af 20000 £ til den, der
frelste Franklin-Ekspeditionen, og Halvdelen til
den, der gav sikker Efterretning om dens
Skæbne. Hertil føjede Lady Franklin yderligere 3000.
Ved privat og offentlig Initiativ sendtes nu i
Løbet af de kommende halve Snes Aar en
Mængde Ekspeditioner ud med den Opgave, at
finde de Savnede. England udsendte 1848 3
Ekspeditioner: Moore og Kellett igennem
Berings-, den gamle Ross og Bird gennem
Barrows-Strædet, medens Richardson og
Rae gik over Land, for i Baade at afsøge
Ishavskysterne. Ingen af disse Ekspeditioner fandt
Spor af Franklin og hans Mænd. Nu blev der
gjort store Anstrengelser; ikke færre end 14
Skibe udsendtes 1850. Collinson og Mac
Clure
gik gennem Berings-Strædet, Penny
og Stewart gennem Wellington-Kanalen,
Austin, Ommaney, Osborn og Cator
samt de Haven og Griffin (den
amerikanske Grinnel-Ekspedition), endvidere John
Ross
og Phillips gennem Barrows-Strædet,
Forsyth til Prins-Regentens Indløb, og
Pullen over Land. Der var truffet omfattende
Forholdsregler for at give de Savnede
Meddelelse om, at Hjælpen kom, og at bane sig Vej
til dem. Der udkastedes Flasker og
Kobbercylindre med Depecher, der anbragtes
Meddelelser om Halsen af Ræve, der var fangne, og
som man slap løs, der rejstes Signalstænger o.
s. v. Enkelte af Skibene vendte allerede tilbage
1851, samtidig blev Rae udsendt over Land
og Kennedy med Skib til Prins-Regentens
Indløb. Aaret efter sejlede Belcher og
Osborn til Wellington-Kanalen, Pullen til
Beechey-Øen, Inglefield til Smith- og
Jones-Sund, Kellett og Mac Clintock til
Melville-Øen, hvor de kom i Forbindelse med
Mac Clure, der kom fra Vest. —
Nordvestpassagen var saaledes fundet, om ikke
gennemsejlet, af eet og samme Skib. Mac Clure
havde nemlig 1850 gennem Berings-Strædet
naaet Banks Land, hvorefter han overvintrede
i Prinsen af Wales-Strædet for at trænge videre
frem; men Isforholdene tvang ham til siden
at overvintre i Mercy-Bay (74° n. Br., 118′
v. L. f. Grw.) paa Banks Land. Her maatte
han 1853 forlade sit Skib, »Investigator«,
vandrede over Isen til Melville-Øen til Kellett’s
Skibe og fuldendte saaledes Nordvestpassagen.
Ogsaa Kellett’s Skibe blev 1854 forladte, og nu
gik Ekspeditionernes Mandskaber med Slæder
til Beechey-Øen, hvor Mac Clure’s og Kellett’s
Mandskab forenede sig med Belcher’s og
Osborn’s, der havde forladt deres Skibe i
Wellington-Kanalen efter Ordre af Belcher, der havde
Overbefalingen over Eskadren. Alt Mandskabet
vendte nu hjem paa to fra England indtrufne
Skibe. De øvrige Ekspeditioner var allerede
hjemvendte. Øgrupperne N. f. Amerika var
blevne udforskede, undtagen netop den lille Plet,
Kong-Williams-Land, hvor de Savnede var
forulykkede.

Den eng. Regering mente at have gjort nok
for at opklare deres Skæbne og erklærede 31.
Marts 1854, at nu maatte man anse dem for
døde; kun Lady Franklin opgav ikke Haabet.
Amerikanerne Grinnell og Peabody
havde imidlertid 1853 udsendt Dr. Kane til
Smith-Sund, hvor han overvintrede i Rensselaerbai
(78° 37′ n. Br.), og hvor han 1855 forlod sit
Skib. Dog havde man paa Slæderejser
udforsket Kane-Bassinet og Kysterne til 80° 10′ n.
Br. Da Rae, under sin for
Hudson-Bay-Kompagniet foretagne Opmaaling af Boothia-Golfen,
havde faaet Efterretning fra Eskimoerne, som
gjorde det uomtvisteligt, at
Franklin-Ekspeditionen maatte være gaaet under i dette Strøg,
udsendtes Anderson og Stewart 1855 til
Mundingen af den store Fiskeflod, hvor de
konstaterede Rigtigheden deraf. Nu udrustede Lady
Franklin og hendes Venner den lille Damper
»Fox« under Kommando af Mac Clintock.
Han sejlede ud 1857, men blev indestængt i
Isen i Baffins-Bugten, hvor han drev om med
»Fox« til næste Sommer, da han gik ind i
Lancaster-Sundet gennem Prins-Regentens Indløb
og overvintrede i Bellot-Strædet. Paa de i
Foraaret 1859 foretagne Slæderejser, paa hvilke
Danskeren fra Grønland Carl Petersen var med,
udforskede Mac Clintock og Hobson
Kong-Williams-Landets Kyster, hvor de endelig fandt
skrevne Beretninger og andre Vidnesbyrd om
den gruelige Skæbne, der havde ramt
Besætningerne fra »Erebus« og »Terror«. Endnu et Par
Gange foretog Amerikanerne C. F. Hall i
Beg. af 1860’erne og Schwatka, der
ledsagedes af Oberst Gilder over Land fra
Hudson-Bugten, en Afsøgning af Kong-Williams-Land
ved Sommertid, hvorved der fandtes endnu en
Del Efterladenskaber (1878—80). Dermed maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free