- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
10

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Franklin-Eftersøgnings-Ekspeditionerne
betragtes som afsluttede; de næste Ekspeditioner
havde andre Formaal.

Den anden norske
Fram-Ekspedition
under Otto Sverdrup (1898—1902),
som gik op gennem Smith Sund (jfr ndf.),
vendte sig i sine Undersøgelser mod V. og bidrog
mægtigt til Udforskningen af Polaromraadet
mellem Vestsiden af Ellesmere Land (som
kaldes »Kong Oskars Land«) og det af Parry m.
fl. besøgte Arkipelag NØ. f. Melville Ø; her
opdagedes fl. Øer, saasom »Ellef Ringnes Land«
og »Amund Ringnes Land«, og nærmest
Ellesmere Land den store Ø »Axel Heibergs Land«.

Norge havde gentagne Gange ydet en stor
Indsats i Polarforskningens brydsomme
Forehavende, men det blev ikke derved. Allerede
Aaret efter »Fram«’s Hjemkomst fra den anden
norske Polarekspedition udgik der fra dette
Land en ny Ekspedition, som vel var lille, men
som hjembragte et stort Resultat —
Nordvestpassagens Gennemsejling
hvilken saa overmaade mange og store
Ekspeditioner forgæves havde søgt af naa.
Kaptajn Roald Amundsen havde deltaget i
den belgiske Sydpolarekspedition, og 1901 været
i Nordøstgrønland. Hans Plan var nu med en
lille Ishavsjagt »Gjøa«, der kun havde en
Besætning af 6 Mand, blandt hvilke den danske
Søofficer Premierløjtnant Godfred
Hansen
var Næstkommanderende, at søge at naa
den magnetiske Nordpol paa Boothia
Halvøen for der at foretage magnetiske
Observationer, ved hvilke dens Beliggenhed nøje
kunde angives. Siden, den yngre Ross havde
været der 1830—31, var saadanne ikke blevne
foretagne. »Gjøa« havde ingen Dampmaskine,
og for første Gang inden for de arktiske
Omraader blev nu en Petroleumsmotor anvendt som
Hjælpemaskine. »Gjøa«’s Lidenhed — Skibet
var 22 m dangt — mente Amundsen vilde netop
lette Farten gennem de smalle Sunde, hvor saa
mange store Skibe var blevne stikkende. I Juni
Maaned 1903 afsejlede Ekspeditionen. Først
anløb den Dalrymple Rock N. f. Kap York, hvor
den traf den saakaldte »Litterære
Grønlandsekspedition« under Mylius-Erichsen,
derpaa stod »Gjøa« ind i Lancaster-Sund, hvor
Ekspeditionen anløb Beechey Island, der viste
sig ikke at være nogen Ø, men Sydvestenden
af North Devon. Her findes Gravene fra
Franklin-Ekspeditionen og et Franklin-Monument.
Herfra stod »Gjøa« ned gennem Peel-Sund, og da
Isforholdene var gode, kunde Skibet fortsætte
ned langs Vestkysten af Boothia Halvøen til
Sydøstenden af Kong William’s Land, hvor der
overvintredes i »Gjøa-Havn«, og hvor der
anstilledes magnetiske Observationer. I Foraaret
1904 naaede Amundsen paa en Slæderejse den
magnetiske Pol paa Vestkysten af Boothia, men
maatte snart vende om, da det viste sig, at
Eskimoerne havde plyndret et udlagt Depot.
Premierløjtnant Godfred Hansen
udlagde s. A. i August Maaned paa en
Baadeekspedition Depoter til Brug for næste Foraars store
Slæderejse mod NV., paa hvilken det lykkedes
ham at kortlægge Victoria-Landets Østkyst, som
blev kaldt Kong Haakon VII’s Kyst (fra
69°—72°), foruden at der opdagedes en Mængde
Øer i Farvandet mellem Kong-William’s Land
og Victoria-Land, 13. Aug. 1905 forlod »Gjøa«
Vinterkvarteret, og hjulpet af heldige
Isforhold sejlede Skibet nu gennem de smalle Sunde
langs Nordamerikas Kyst ind i Beaufort-Havet
N. f. Kanada og Alaska, men forinden det helt
kunde gennemfare »Nordvestpassagen«, maatte
det — for tredie Gang — overvintre ved King
Point i Nærheden af Herschel Øen sammen med
en Del Hvalfangere, der var blevne overraskede
af Isen. Amundsen gjorde herfra en Slæderejse
til civiliserede Egne ved Jukon Floden i Alaska,
hvorfra Meddelelse gaves til Verden om den
heldige Gennemfart af Nordvestpassagen. Efter
10 Maaneders Overvintring kunde »Gjøa«
forlade Herschel Øen og stod nu gennem
Berings-Strædet S. paa.

19. Oktbr 1906 naaede Skibet St Francisco.
»Nordvestpassagen« var fuldført, men uden
praktisk Betydning. Sverdrup’s og Amundsen’s
Ekspeditioner havde i høj Grad bidraget til
Udforskningen af Polaromraadet N. f. det
amerikanske Kontinent, men endnu var der store
Omraader uudforskede; dette gjaldt saaledes
særlig Beaufort-Havet og Farvandet N. f.
Berings-Strædet mellem Parry-Øerne og
Wrangel-Øen. Det store Spørgsmaal var, om der her
fandtes større Landomraader eller ikke.

Englænderen A. H. Harrison, som 1905
traf »Gjøa«-Ekspediitionen ved Kap Herschel,
foretog 1906 en Udflugt til Banks-Land med en
Hvalfanger, for derfra at undersøge
Beaufort-Havet, hvor han antog der var store
Landomraader; men han maatte vende om af Mangel
paa Proviant uden at kunne begynde
Undersøgelserne.

Danskeren Einar Mikkelsen, som
havde deltaget i Amdrup’s Ekspedition til
Grønlands Østkyst og været paa Frants Josef’s Land
med den Baldwin-Ziegler’ske Ekspedition, vilde
fra Banks-Land gaa ud over Polarhavet for at
se at finde det Land, N. f. Berings-Strædet,
som han mente maatte være der. Med »Duchess
of Bedford«, et lille Sejlskib, gik han sammen
med Leffingwell og 6 Mand i Maj 1906
ud fra St Francisco og op gennem,
Beringsstrædet; men p. Gr. a. daarlige Isforhold naaede
han ikke saa langt Ø. paa, som han ønskede,
og han overvintrede i Nærheden af Flaxman
Island. Herfra foretog han nu med
Leffingwell og Storkersen en Slæderejse ud
over Isen i nordlig Retning uden at finde Land,
og idet han konstaterede, at der endnu N. f.
72° n. Br. var saa dybt Vand, at Loddet ikke
fandt Bund. Under store Vanskeligheder,
navnlig foraarsaget ved Isdrift, kæmpede
Ekspeditionen for at vende tilbage til Udgangspunktet,
hvor den ankom efter 60 Dages Fraværelse.
Den kontinentale Banke (the Continental Shelf)
viste sig at ligge nær ved Nordamerikas Kyst,
og i det hele taget tydede intet paa, at der var
store Landomraader i Beaufort-Havet.
Mikkelsen tiltraadte Hjemrejsen i Oktbr 1907 over
Alaska, medens Leffingwell blev ved
Ishavskysten for at fortsætte sine Studier der
nogle Aar. Ekspeditionens Etnograf
Vilhjálmur Stefánsson trak sig efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free