- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
11

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overvintringen tilbage fra Ekspeditionen og foretog
derefter etnografiske Undersøgelser bl.
Eskimoerne paa Nordkysten af Kanada. 1908—12
udsendtes ban, ledsaget af Dr. R. Anderson,
af det amerikanske Museum of Natural History
og Kanadas geologiske Undersøgelse til
Polarkysten mellem Alaska, Coronation Golf og
Victoria Land m. m. Ekspeditionsmedlemmerne
levede i fremtrædende Grad af, hvad de
personlig kunde nedlægge af Hav- og Landdyr;
men man havde dog Eskimoer som Hjælpere.
Stefánsson hjembragte Efterretning om »de
hvide Eskimoer« paa Victoria-Landet, som
skulde ligne Skandinaver.

Den kanadiske Regering gjorde i
disse Aaringer betydelige Anstrengelser for at
udvide sit Landomraade til Øerne i Polarhavet
N. f. Fastlandet. 1906—07 og 1908—09 blev
saaledes Kapt. I. E. Bernier med Arctic
(tidligere »Gauss« fra den tyske Sydpolsekspedition)
og med en Stab af Videnskabsmænd sendt til
disse Egne, hvor ham har plantet det eng. Flag
paa en stor Del af Øerne. Første Vinter
tilbragte Skibet paa den atlantiske Side af
Baffin-Land, og 1908 trængte Bernier fra Davis-Strædet
og efter at have anløbet Etah i Smith-Sund for
at aflevere Forraad til Dr. Cook (jfr II) helt
V. paa til Melville-Øen, hjulpet af særlig
gunstige Isforhold. Her overvintrede han i Parry’s
Vinterhavn fra 1820. Foraaret 1909 udgik
Slædeekspeditioner til Banks-Land. Efter 11
Maaneders Ophold forlodes Melville-Øen 12. Aug. 1909,
og 5. Oktbr kom Arctic velbeholden tilbage til
Quebec. Efter al Sandsynlighed kunde Kapt.
Bernier have gennemsejlet »Nordvestpassagen«,
om han havde haft frie Hænder. Isforholdene
var nemlig saa gode, som det næsten aldrig
sker. Juni Maaned 1910 tiltraadte Bernier en ny
Polarfart for at plante det eng. Flag og
manifestere Kanadas Overhøjhedsret over de øvrige
Øer i det amerikanske Polararkipelag. Det var
hans Hensigt samtidig at gennemsejle
Nordvestpassagen med Arctic; men han vendte hjem
1911, uden at det var lykkedes for ham. 1912—13
var han bl. a. paa Baffin-Land, som Dr. Fr.
Boas
havde besøgt 1883—84, Ornitologen B.
Hantzch
1909—12, og hvis sydlige indre Del
den eng. Sømandsmissionær J. Bilby angiver
at være optaget af 3 store Søer (1923). Ved
Cumberland Sund har britiske Missionærer i
over en Menneskealder boet blandt Eskimoer
og bragt Meddelelser om dem.

Vi kommer nu til at omtale en af de
betydningsfuldeste Polarrejser i de sidste Aartier:
Den kanadiske Polarekspedition
1913—18
under Vilhjálmur
Stefánsson
, som blev gennemført uden Benyttelse af
Eskimoer, paa omfattende Slæderejser med
Hunde ud over Beaufort Havet, N. f. Alaska og
til Øomraaderne mellem Banks-Land og
Ellesmere-Land, hvor der gjordes fl. Opdagelser af
Øer. Man ernærede sig af Sæler, Rensdyr og
Moskusokser. Paa mange af Øerne fandtes Kul,
som kunde benyttes til Brændsel. Stefánsson
udtalte: »Vi har godtgjort, at Mennesker, uden
Hjælp af saadanne Hjælpemidler som f. Eks.
Aeroplanet, men alene afhængige af Geværer o.
a. Ting, som let kan skaffes frem paa en ell. to
Slæder — kan rejse i det arktiske Omraade
(naar undtages Grønlands Indre), uden at
medføre Proviant, ja, de kan gøre det ikke blot i
fuldkommen Sikkerhed, men ogsaa bekvemt.
— — — Vi har godtgjort, at Antallet af Sæler
og den Lethed, hvormed de kan erholdes, ikke
staar i noget absolut Afhængighedsforhold til
Breddegrad, Havdybde ell. Afstand fra Land«.

Den kanadiske Regering, som lagde Vægt paa,
at alt Land N. for Kanada blev Statens, betalte
alle Udgifterne ved Ekspeditionen, hvis
videnskabelige Stab bestod af 15 Mand, hvoraf fl.
havde deltaget i andre Polarekspeditioner.
Ekspeditionen havde dertil 3 mindre Skibe, som
dels skulde benyttes til oceanografiske
Undersøgelser, dels gøre Tjeneste for de to
Hovedafdelinger, som skulde operere: Dr. R.
Anderson
(Stefánsson’s tidligere Ledsager)
skulde lede en Gruppe, der foretog
Undersøgelser langs Polarkysten til Coronation Golf forbi
de store Flodmundinger; han ledsagedes bl. a.
af Danskeren Fritz Johansen som Zoolog
og Botaniker. Ekspeditionen udførte sit Arbejde
fra 1913—16. Skibet Karluk, som havde Peary’s
gl. Ledsager Kapt. Bartlett til Chef, gik
ud i Beaufort Havet, kom i Drift og skruedes
ned i Isen NØ. f. Wrangel Øen, og Kapt.
Bartlett naaede herfra den sibiriske Kyst; men 11
Mand af 25 omkom. Hovedopgaven havde
Stefánsson forbeholdt sig selv, og det blev meget
betydelige Resultater, han og hans Fæller
hjembragte. Marts 1914 brød han op fra Martin
Point paa 143° v. L. med 1 Slæde og 6 Hunde
og kun medtagende Proviant for 14 Dage,
hvilket hans Omgivelser fandt var Galskab. Han
ledsagedes et kort Stykke paa Vej, men da han
ikke snart igen kom tilbage, ansaa man ham og
hans Ledsagere for omkomne, og der blev ikke
af Næstkommanderende, Dr. R. Anderson’
udsendt Skibe til Banks Lands Nordvesthjørne,
hvor Stefánsson havde sat det Stævne. Denne
og hans Ledsagere: Nordmændene Storker
Storkerson
og Ole Andreasen, drog
imidlertid mod N. ud over Isen, ernærende sig
af Sælfangst, og naaede 74° n. Br. Strømmen
var stadig imod og Vejret blev mildere. Man
bøjede nu i østlig Retning, og efter 96 Dages
Rejse landede man ved Banks Lands
Nordvesthjørne, hvor man altsaa ikke fandt det Skib,
som var beordret til at være der. Man ernærede
sig ved Jagt paa Rensdyr, thi Moskusokserne,
som Mac Clure havde truffet paa Øen i Mængde,
var siden uddøde som Følge af Eskimoernes
Valfarter til Mercey Bay langvejs fra for at plyndre
det dér efterladte Skib Investigator, som Mac
Clure havde maattet forlade, og som i øvrigt nu er
forsvundet. Stefánsson’s Slædeparti gik nu S.
paa til Kap Kellett, Banks Lands Sydvesthjørne,
hvor man heldigvis traf et af Ekspeditionens
Skibe, og hvor der var oprettet en Basis. Efter
Overvintring smst. foretog Stefánsson fra Jan.
1915 en 160 Dages Slæderejse med 3 Ledsagere,
2 Slæder og 12 Hunde N. paa over Prins
Patrick’s Ø, paa hvis Nordside han 19. Juni fandt
en Meddelelse, skrevet af Mac Clintock paa
samme Dato 1853. De drog videre og opdagede
en ny stor Ø »First Land« (siden kaldet
»Borden Ø«) NØ. for Prins Patricks Ø, hvorefter de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free