- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
12

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vendte tilbage og tilbragte Vinteren 1915—16 paa
Kap Kellett. 1916 foretoges en lgn. Slæderejse i
samme Retning som Aaret forud; de opdagede
atter en Ø: »Second Land« (»Meighen Ø«),
mellem Kap Isachsen og Axel Heiberg’s Land,
konstaterede dernæst, at Findlay Øen var en Øgruppe
(»Kong Christian’s Land« m. m.), hvorpaa de
opdagede »Third Land« (»Longheed Ø«), V. for
Findlay Øgruppen. Vinteren 1916—17 tilbragte
de paa Melville Øens Sydside sammen med et
Slædeparti, som var kommet dem i Møde. De
var nu i alt 12 Mand, som alle opretholdt Livet
ved Jagt og Fangst. 1917 gjordes en Slæderejse
til »First Land« og derfra over Isen til 80° 30′
og 113° v. L. I August var de tilbage ved Kap
Kellett, og i Slutn. af Maaneden forlod de dette
Sted med Skib i den Tro, at Ekspeditionen nu
var sluttet; men man blev nødsaget til at
overvintre paa Alaskas Nordkyst, og Stefánsson
besluttede at gøre et nyt Fremstød ud over
Beaufort Havet; men han blev syg af Tyfus ved Kap
Herschel, og det blev nu Storkersen, som
drog ud 1918 omtr. ad samme Rute som
tidligere Einar Mikkelsen, hvem han havde
ledsaget. Han naaede 74° og 151° ø. L. efter at
have drevet paa en Isflage. Han passerede
Stedet, hvor »Keenan Ø« skulde ligge, men den
fandtes ikke. I Beaufort Havet maaltes Dybder
indtil 4700 m. Efter 6 Maaneders Drift og efter
en Fraværelse af 8 Maaneder naaedes tilbage til
Land 6. Novbr.

1921 udsendte Stefánsson en Ekspedition til
Wrangel Øen under Allan Crawford. En
Hjælpeekspedition, udsendt 1922, konstaterede,
at Ekspeditionen var forulykket. 1823—24
overvintrer en kanadisk Ekspedition paa Øen.

Spørgsmaalet om Eskimokulturens Oprindelse
og Eskimoernes Vandringer havde længe
interesseret Polarforskerne, uden at man var
kommet til et alm. anerkendt Resultat. At Grønland
havde faaet sin eskimoiske Befolkning fra
Nordamerikas Ishavsomraade, var uden for al Tvivl,
det gjaldt kun om at paavise, hvor og hvorledes
Eskimokulturen var opstaaet, samt Sporene af
Eskimoernes Vandringer. Knud
Rasmussen
besluttede at gennemrejse de centrale Dele
af det nordamerikanske Polar-Archipelag, der
danner en naturlig Bro mellem Grønland og
Nordamerika, og da navnlig Barren
Grounds-Omraadet NV. for Hudson-Bay,
Melville-Halvøen, Boothia-felix, Baffin-Land og videre V. paa.

Som Følge af særlig opdagelseshistoriske
Forhold hørte Egnen omkr. »Fury and
Hecla-Strait« dg de vestlige Dele af Baffin-Land til
de mest ukendte, til Trods for at de er iblandt
de ret tidligt opdagede Dele af Polaromraadet.
Da Englænderne i 19. Aarh. genoptog
Nordvestpassage-Ekspeditionerne, kom de kun i ringe
Grad til at besøge disse Egne, da det viste sig,
at »Lancaster-Sound« var den eneste brugbare
Passage af de Stræder, der gennemskærer
Archipelaget. Foruden geologiske, klimatologiske,
botaniske, zoologiske, etnografiske og
arkæologiske Opgaver, der var at løse, kom endnu
Kortlægning af ukendte Omraader og — ikke
mindst — folkloristiske Opgaver, hvilke Knud
Rasmussen selv med Forkærlighed vilde tage
sig af, samt etnografiske Indsamlinger.

Med offentlig og privat Understøttelse og
under H. M. Kongens Protektion blev da den »5.
Thule-Ekspedition« organiseret til det
nævnte Omraade. Foruden Lederen kom
Ekspeditionen til at bestaa af flg. Personer: Peter
Freuchen
som Næstkommanderende og
Kartograf, Cand. mag. Therkel
Mathiassen
som Arkæolog, Magister Kaj
Birket-Smith
som Etnograf, Helge Bangsted
som Sekretær og videnskabelig Assistent,
Jacob Olsen som grønlandsk Tolk samt 6
Polar-Eskimoer som Jægere og Hjælpere, dertil
Slæder og c. 70 Hunde. Ekspeditionen afrejste
fra Kbhvn i fl. Hold og mødtes i Vestgrønland
Sommeren 1921 og gik herfra i Motorskibet
»Søkongen« til »Thule«, hvor 4 polareskimoiske
Mænd og 3 Kvinder blev taget om Bord. Atter
tilbage til Vestgrønland, hvor Hundene kom
med, og hvor man indtog Skindklæder o. s. v.
I Godthaab fik Ekspeditionen Erstatning for en
Del af de Sager, der var gaaet tabt ved Forliset
af det Skib, hvormed de var opsendt til
Grønland; men et Tab var det, at en af
Polareskimoerne døde af Lungebetændelse. Fra Godthaab
gik Ekspeditionen 7. Septbr gennem
Hudson-Strædet og, takket være gode Isforhold,
Nord om Southampton-Øen til Lyon-Inlet. Til
Overvintringssted valgtes en lille Ø »Danske
Øen« (»Danish-Island«) ved Mundingen af
Lyon-Inlet og N. for Vansittart-Øen. Her opførtes et
Hus. Omegnen viste sig vildtrig, og i en Elv
var god Laksefangst. »Søkongen« forlod atter
Stedet og landsatte derefter Inspektør over
Nordgrønland H. Lindow, som var medfulgt,
paa Nordkysten af Labrador, som han skulde
berejse, hvorefter Skibet gik videre til
Grønland, medens man paa »Danske Øen« begyndte
Arbejdet. Efter Rekognosceringer om
Efteraaret begyndte de længere Rejser kort efter
Nytaar 1922, idet Ekspeditionen p. Gr. a. de
omfattende Opgaver deltes i et nordligt og et
sydligt Hold. Det første Hold bestod af
Freuchen og Mathiassen, der sammen rejste langs
Østkysten af Melville-Halvøen til Iglulik.
Freuchen fortsatte igennem Fury og Hecla-Strædet
til Baffin-Lands ukendte Vestkyst, hvor et
betydeligt Fjordkompleks kortlagdes, medens
Mathiassen foretog den første Rejse tværs over
Baffin-Land, gaaende fra Gifford River mere
end halvvejs ned i Admirality Inlet. Siden
mødtes de atter i Iglulik og rejste sammen tilbage
til »Danske-øen«. Syd-Holdet bestod af Knud
Rasmussen, Bangsted, Birket-Smith og Jacob
Olsen. De to sidstnævnte rejste først S. paa
langs Kysten til Chesterfield, hvorfra
Birket-Smith fortsatte ind i Landet til Baker Lake.
Hertil ankom de førstnævnte i Maj, og sammen
foretoges en Rejse til Søen Hikoligjuaq
(Yathkyed Lake), blandt hvis næsten ukendte
Indlands-Eskimoer den første Del af Sommeren
tilbragtes. Derfra rejste man tilbage til Baker
Lake ad Kazan-Flodens ukendte nedre Løb, og
om Efteraaret med Hudson-Bay-Kompagniets
Skonnert til Repulse Bay. Her havde Mathiassen
om Sommeren foretaget store Udgravninger af
gl. Husruiner, assisteret af Jacob Olsen,
hvorefter de var taget over til Southampton-Øen for
at fortsætte der. Uheldige Isforhold spærrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free