Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stil med dens monumentalt sammenfattende
Forenkling af Virkeligheden betegner det
principielle Brud med Naturalismen. M. betegner,
ved Siden af J. C. C. Dahl, den største
maleriske Evne i moderne norsk Kunst. Han er mere
end nogen bleven grundlæggende for den yngre
Generation af norske Kunstnere, hos hvem efter
c. 1910 Tendensen bort fra Naturalismen stadig
stærkere har gjort sig gældende.
Af den stadig voksende Skare Kunstnere, hvis
Udvikling og maleriske Syn bunder i denne
naturalistiske Periode, staar de fleste nu i deres
fulde kunstneriske Kraft og har ydet værdifulde
Bidrag til den norske Kunst. Malere som Sven
Jørgensen, Jørgen Sørensen
(1861—94), Jens Wang, Marie Tannæs,
Jacob Bratland (d. 1906), Fru Helga
Reusch, Signe Scheel, Jacob
Sømme, Eivind Nielsen, Bernt
Grønvold (d. 1923), Segelcke, Stenersen,
Torgersen, Johs. Müller, Hjerlow,
Singdahlsen, Bjørgum, Stadskleiv
og Thorolf Holmboe, der tillige
udmærker sig som en smagfuld, fint stiliserende
Bogillustrator, har alle udviklet deres bedste
Egenskaber under denne Retnings Indflydelse. Til
den lidt yngre Slægt hører Aug. Eiebakke,
et betydeligt koloristisk Talent, hvis Produktion
dog nu er stærkt aftagende, Lars Jorde,
den tidlig afdøde højt begavede Halfdan
Egedius (d. 1899, knapt 22 Aar gl), den
meget fremragende dekorative Begavelse Oluf
Wold Torne (d. 1919), Th. Eriksen, H.
Sohlberg, O. Hennig, Kr.
Sinding-Larsen, Johanna Bugge, Kr. Holbø,
Sigm. Sinding, A. Kavli, V.
Wetlesen, Emanuel Vigeland o. fl. Hos flere
af disse sidstnævnte Kunstnere gør ny
Strømninger, fjernere fra den foregaaende
Generations fremherskende Naturalisme, sig mere og
mere gældende. Der kan spores Indflydelser fra
ældre ital. Kunst og hos enkelte ogsaa af nyere
dansk, særlig fra Kr. Zahrtmann. Det var
Nyromantikkens Længsel efter Harmoni og
dekorativ Syntese, som gjorde sig gældende hos
disse Kunstnere i deres Ungdom. De staar
fremdeles i fuld Virksomhed. Deres Kunst har
gennemgaaende et dekorativt Grundpræg.
Saaledes har Torne fremstillet fortrinlige
Tekstilmønstre, og E. Vigeland har samlet sig om
Mur- og Glasmaleri. Som Karikaturtegnere og
humoristiske Skildrere af Dagens Begivenheder
skal nævnes A. Bloch (d. 1917), Olaf
Krohn, Gustav Lærum og Olaf
Gulbransson. Navnlig er den sidste udrustet
med en usædvanlig Evne til skarp Karakteristik
og et rigt Lune. — Den sidste halve
Menneskealders Strømninger i norsk Malerkunst, der nu
er i en meget kraftig og lovende Udvikling, gaar
i Virkeligheden alle i større ell. mindre Grad
tilbage til Edv. Munch’s stærkt personlige og
udtryksfulde Stil og voldsomme Kolorisme.
Betydelige Kolorister med et afgjort artistisk
Grundpræg er saaledes Kunstnergruppen Th.
Laureng, A. Svarstad, Bernh.
Folkestad, Henrik Lund, Søren
Onsager, den mærkelige Naturmystiker Nic.
Astrup, og den geniale Farvevirtuos Ludv.
Karsten, — alle stærkt særprægede
Kunstnerpersonligheder. En lidt yngre Gruppe
fremtraadte c. 1910 med delvis nye kunstneriske
Maal. Paa den store retrospektive Udstilling af
19. og 20. Aarh.’s norske Kunst, som blev
afholdt i Kria 1914 i Forbindelse med den
altomfattende nationale Jubilæumsudstilling,
dannede denne Gruppe, i Forbindelse med visse
ældre Kunstnere som E. Werenskiold og
Torne, en egen Afdeling — »De 14« — med
særlig Udstillingsbygning. Disse Kunstnere, bl.
hvem kan fremhæves A. Revold, Jean
Heiberg, Henrik Sørensen, P. Deberitz,
R. Thygeson, H. Ødegaard samt af det
yngste Slægtled Per Krohg, Alf Rolfsen
og Hugo Mohr, fortsætter til en vis Grad
Impressionisternes stærkt lys- og farvesøgende
Maleri. Men i deres Opposition mod Naturalismen,
i deres Villie til Fantasiudfoldelse og Søgen efter
det personlige og voldsomme maleriske Udtryk,
fører de Impressionismen over paa et nyt Plan
(»Ekspressionisme«). Ogsaa disse har deres
Forudsætning i Edv. Munch’s Kunst, men har
desuden søgt Inspiration hos de store fr.
Ekspressionister Cezanne, v. Gogh og Gaugin. Enkelte
af disse Malere, som tilsammen udgør
Kernetropperne i den moderne norske Malerkunst,
har — ligesom Edv. Munch med hans
Universitetsbilleder i Kria — lagt Grunden til det
norske Monumentalmaleri. Saaledes Revold med
Freskobillederne i Bergens Børs, Rolfsen
med lignende Værker i Posthuset i Kristiania og
Per Krogh i Sømandsskolen smst. (Se
nærmere under Biografierne af samtlige nævnte
Kunstnere.) (Litt.: Andr. Aubert,
»Maleren Professor Dahl« [Kria 1893] og »Den
nordiske Naturfølelse og Professor Dahl« [Kria 1894];
L. Dietrichson, »Adolf Tidemand«, Bd
1—2 [Kria 1878—79]; »Af Hans Gudes Liv og
Værker« ved L. Dietrichson [Kria 1901]; R.
Thommessen, »Aug. Cappelen og hans
Samtid« [Kria 1906]; A. Aubert, »Det nye
Norges Malerkunst« [Kria 1904]; Samme,
»Norsk Kultur og norsk Kunst« [1917]; Jens
Thiis, »Norske Malere og Billedhuggere«
I—II [Bergen 1904—07]; Samme, »Nordisk
Kunst« [Kria 1920]; Samme, »Nordisk Kunst
idag« [Kria 1923]. En Rk. Artikler af forsk.
Forf. i Tidsskriftet »Kunst og Kultur« [Bergen
fra 1911 indtil Dato]. L. Dietrichson, »Det
norske Nationalgaleri« [1887] og
»Nationalgaleriets Samling af Malerier« [2. Udg., 1887, med
Tillæg 1893]; Joh. Bøgh, »Bergens
Kunstforening« [Bergen 1888]).
Grafisk Kunst har i N. kun været lidet
dyrket indtil de seneste Tider. Af
Kobberstikkere fra ældre Tid kendes kun meget faa. Det
synes, som om der kort efter, at det første
Bogtrykkeri var blevet indrettet i Kria 1643, har
været en Kobbertrykpresse i Gang. I nogle nu
meget sjældne Bøger fra denne Tid, som
Christen Staphensøn Bang’s Postilla Catechetica
(Kria 1650), findes et kobberstukket Titelblad
med »Autoris« Portræt samt et Portræt af
Frederik III og en Afbildning af Kria’s Vaaben, og
i Niels Thomesøn’s Cestus Sapphicus (Kria 1661)
er den egl. lat. Tekst — en Slags Rebusbog —
helt trykt paa Kobberplader og angives som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
