- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - norske Samlaget - Norske Selskab - norske Videnskabers Selskab - Norsk Finnemission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinje, fik Samlaget til deres Forlægger, og et
Hovedværk i Landsmaalslitteraturen var
længe den samlede Udgave i 6 Bd af Vinje’s Skr,
som udkom i 1880’erne. Siden 1893 forvalter
Samlaget en aarlig Statsbevilling til Udgivelse
af Skolebøger paa Landsmaal, og det har
efterhaanden skaffet Landsskolen Lærebøger i alle
Fag. Bevillingen er efterhaanden blevet udvidet
til ogsaa at omfatte Overs. af bibelske Skr, af
Oldnorske Skr med nynorsk Tekst og af god
fremmed Litteratur, samt bibliografisk og
litterærhistorisk; Forsknings- og
Registreringsarbejde. I de senere Aar har
Landsmaalsforfatterne kunnet finde private Forlæggere, og
Samlaget har derfor omlagt sin Virksomhed noget.
Det har siden 1894 væsentlig befattet sig med
Udgivelsen af Tidsskriftet »Syn og Segn«, af
blandet Indhold, beregnet paa den dannede
Almenhed, samt med Udgivelse af fremmede
Litteraturværker paa Landsmaal. 1909 udkom
Hægstad og Torp’s »Gamalnorsk ordbok med
nynorsk tyding«. D. n. S. staar, ved Siden af
Noregs Maallag, fremdeles som Midtpunkt for
det norske Maalstræv og alle dermed
sammenhængende Bestræbelser, især efter den i Maj
1902 vedtagne Ny organisation, hvorved
Samlaget er delt i et »Landsmaalslag« og et
»Bymaalslag«. Landsmaalslaget fortsætter
Samlagets gamle Virksomhed uforandret, medens
Bymaalslaget skal granske Norges Bymaal og
paa Grundlag al dem arbejde for Norskhed i
Sproget.
(Halvdan Koht). Wt. K.

Norske Selskab, en litterær Klub i Kbhvn
fra 1772. Ewald’s ny Poesi bragte den gærende
Trang til Skilsmisse mellem dansk- og
norskfødte Akademikere til at krystallisere sig ud.
De unge Ewald-begejstrede danske
Skønaander samledes paa Mad. Neergaard’s Kaffehus i
Badstuestræde; de unge Nordmænd fandt den
ny Poesi »ha-stemt« og begyndte at søge
sammen til litterær Passiar hos Vintapper Juel i
Sværtegade. Kernen i denne norske Klike var
fra først af de to Trøndere N. K. Bredal og
J. N. Brun, der begge som Dramatikere mente
sig forulempede af Kritikere i de Danskes Lejr;
i Ove Gjerløw Meyer fik Kredsen sit
organisatoriske Talent, i Johan Vibe, Ministeren
Guldberg’s Sekretær, sin altid parate Visemager.
Med disse to som Formand og Sekretær
konstituerede Kredsen sig i Apr. 1772 som Klub
og kaldte sig N. S. Da saa et af Medlemmerne,
Sproglæreren Joh. Herm. Wessel, i Septbr s.
A. vandt en uhyre Popularitet ved sit vittige
Skuespil »Kærlighed uden Strømper«, faldt der
ogsaa Glans over den Klub, hvor den ny
Berømthed hørte hjemme. Af den opr. Stamme
fortjener desuden Filologen Søren Monrad,
Filosoffen N. Treschow, Juristen Jak. Edv.
Colbjørnsen, Kritikeren Claus Fasting og Digteren
P. H. Frimann at nævnes. Samkvemmet
krydredes med lystige Viser og vittig
Improvisation; en Bolle Punsch var Præmien for det
bedste Rim over opgivet Emne. En strengere
litterær Stil forsøgtes anlagt, da O. G. Meyer 30.
Apr. 1774 reorganiserede Klubben som et Slags
æstetisk Akademi med højtidelige Prisopgaver.
Ifølge de 1785 trykte Love blev der hvert
Nytaar opsat 3 Præmier paa 40 Rdl. for »Arbejder
i Poesi og Veltalenhed«, der skulde bedømmes
af en aarlig valgt »Kommission« paa 5
Medlemmer; med Præmien fulgte en Ring til 10 Rdl.,
opr. med grøn Sten, senere med blaa Email,
hvori en Lyre, og Devisen vos exemplaria
græca
; dette »Agtelsestegn« blev ogsaa tildelt for
godkendte Poesier med selvvalgt Emne. Nogen
rig og værdifuld Flor af litterære Arbejder
formaaede denne Institution dog ikke at
fremkalde. Selskabet har udg. 3 »Samlinger« (1775, 1783
og 1793), smaa Hæfter med Digte af forsk.
Forfattere. Bl. Medlemmerne efter de opr.
»Autoriteter«’s Dage (Brun flyttede hjem til Norge
alt 1772, Fasting 1777, Meyer 1778, Wessel var
da alt nedbrudt af Sygdom) kan nævnes
Teologerne Claus Fasting, Jonas Rein og Jens
Zetlitz; samtlige vandt siden som Præster hjemme
i Norge Navn som Digtere. Ogsaa danske
Litterater (f. Eks. Pram og Rahbek) satte Pris paa
at indvælges i N. S., »hvor selv Danske
affekterede at tale med norsk Accent«. Som
Opposition til det fra Selskabet hos Mad. Neergaard
udgaaede »Danske Litteraturselskab« bandlyste
N. S. konsekvent alskens Ewaldianisme; rimfri
Jamber, Emner fra nordisk Mytologi,
højtravende lyrisk Jargon forfulgtes med
ubarmhjertig Sarkasme. Lig de sv. Gustavianere holdt
man i N. S. paa fr. Esprit og eng.
Naturskildring som enegyldige Mønstre i Poesien,
medens tysk Sturm- und Drang-Digtning var
Kontrebande. »Smag« var det æstetiske Løsen.
Tiden løb fra det doktrinære Samfund af
Skønaander, som ikke forstod at forny sig med
frugtbare Impulser. 1792 flyttede Klubbens afholdte
Værtinde Mad. Juel som Gæst med et af
Medlemmerne til hans Præstegaard i Finmarken;
efter den ny Tidsaands Sejr levede Selskabet
nogle Aar paa sine Minder fra Glanstiden og
opløstes, da Univ. i Kria traadte i
Virksomhed 1813. Den originale Verseprotokol fra
Wessel-Aarene var for længst forsvunden, og
Arkivet blev borte, da det efter Selskabets
Opløsning skikkedes til Kria. Her oprettede tidligere
Medlemmer 1818 under det gamle Navn en Klub
uden litterært Formaal; denne bestaar
fremdeles og har 1885 rejst Wessel’s Buste uden for
sine Vinduer.
(C. Br.). Wt. K.

norske Videnskabers Selskab, Det kgl.,
se Videnskabers Selskaber.

Norsk Finnemission, stiftet 1888 og
omorganiseret 1913, har til Formaal at udføre
Indremissionsarbejde paa bibelsk og
evangelisk-luthersk Grund bl. alle inden for Norges
Grænser boende Finner (Lapper), men er siden
1911 forenet med Det lappiske Børnehjem i
Skjervøy, som er oprettet 1886 og optager
lappiske Børn af begge Køn. Finnerne fik hele
Biblen paa deres Sprog 1895, og senere er en
Del Opbyggelsesbøger udg. Et kristeligt
Maanedsskrift, »Sami Usteb« (Finnernes Ven),
redigeret af Sognepræsterne Tandberg i Lebesby
og Otterbech i Kistrand, udkom 1899—1903.
Foruden det ovenn. Børnehjem har N. F. et
Hjem for gamle og syge Finner i Kistrand. et
Vanførehjem paa Tromsø og et Skolehjem i
Namsos. Bestyrelsens Sæde er i Trondhjem. —
Det norsk-lutherske
Finriemissionsforbund
, stiftet 12. Juli 1910 med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:13:43 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free