- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
281

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nydelsesmidler - Nyebølle, Victor August Johan Wadsted - Nyeland, Stephan Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterhaanden fik en saadan Modvillie mod den,
at det var dem umuligt at spise, trods stærk
Sult. En yderligere Støtte fik Anskuelsen om
N.’s Nytte og Nødvendighed ved den russiske
Fysiolog Pawlow’s Dyreforsøg over Fordøjelsen
(90’erne af forrige Aarh.), som viste
Appetittens og andre psykiske. Fænomeners
Indflydelse paa Fordøjelseskirtlernes Sekretion (se
Fordøjelse). Pawlow’s Forsøg viste, at f.
Eks. Kødsuppe fremkaldte en kraftig Sekretion
af Mavesaft. Men Kødsuppe indeholder ingen
egl. Næringsstoffer (undtagen Vand og Salte)
og var siden Voit’s Tid blevet betragtet som
Typen paa et N., der virkede ved sit Indhold
af Kødets »Ekstraktstoffer« (Purinstoffer,
Kreatin o. a.).

Særlig bl. tyske Ernæringsfysiologer blev det
Sædvane at inddele Ernæringens Bestanddele
i Næringsstoffer (s. d.) og N. Ved N. forstod
mam Substanser, der »paavirkede Nerverne og
virkede gavnligt paa Legemet ved at forøge
dets Livsvirksomhed«. Denne Definition var
ganske uklar og intetsigende, og det var en højst
broget Samling Substanser, man henregnede til
N. For det første henregnede man alle de
stærkt smagende ell. lugtende Stoffer i alle
Næringsmidler hertil, f. Eks. de nævnte
Ekstraktivstoffer i Kød (Kødsuppe), de flygtige Fedtsyrer,
som giver Smørret Smag, Smagsstofferne, der
dannes ved Ostens Modningsproces, de
vellugtende og velsmagende Omdannelsesprodukter af
Melet, som opstaar ved Melets Bagning til Brød,
o. s. v. Over for Sukker var man lidt i
Forlegenhed, da Stoffet afgjort hører til
Næringsmidlerne, men dog syntes at have N.’s
Egenskaber. Endnu vanskeligere var det at afgøre,
om Kogsaltet, der er en nødvendig Bestanddel
af Kosten, er et N. ell. ej. Foruden de nævnte
Bestanddele af Næringsmidler regnede man alle
de smagende og lugtende Plantebestanddele,
som kaldes Krydderier, til N. Selv Frugt og
Frugtsaft regnedes med. Og endelig medregnede
man ogsaa en Del kunstigt fremstillede Midler,
der i mindre Mængder indeholdt forsk.
Giftstoffer, hvis Virkning paa Nervesystemet
tilstræbes af mange Mennesker, f. Eks. de
alkoholiske Drikke, Te, Kaffe, Chokolade (der
ogsaa indeholder Næringsstoffer) og Tobak.

For den fysiologiske Videnskab har
Inddelingen af Fødens Stoffer i Næringsstoffer og N.
ikke vist sig frugtbar. Naturligvis maa der til
Ordet N. rent sprogligt svare et Begreb, hvis
Indhold ganske godt karakteriseres gennem den
skildrede Opfattelse. Et helt andet Spørgsmaal
er det imidlertid, om der er noget som helst
fælles ved de fysiologiske Virkninger af at
fortære alle disse forsk. Substanser. Det er der
næppe, og den tidligere Gruppe N. maa
vistnok hellere deles i flere.

En Gruppe for sig danner de, der indeholder
Gifte, som virker paa Nervesystemet
(Alkohol, Kaffe, Te, Tobak o. s. v.). En
anden Gruppe danner de stærkt smagende og
lugtende Krydderier (Peber, Kommen, Kanel,
Ingefær, Sennep, Muskat, Vanille o. s. v.). Tilbage
bliver Spørgsmaalet om Aarsagen til de to
fysiologiske Kendsgerninger, som begrundede
Opstillingen af Begrebet N. i Ernæringslæren:
Umuligheden af at ernære Dyr med stærkt
rensede Næringsstoffer alene, og Paavirkningen af
Fordøjelseskirtlernes Sekretion, som bl. a.
Pawlow iagttog.

Paa det første af disse Spørgsmaal, hvorfor
man ikke kan ernære Dyr med stærkt rensede
Næringsstoffer, har de sidste Aars
ernæringsfysiologiske Undersøgelser givet en
overraskende Forklaring. Fænomenet beror paa, at
Føden foruden de tidligere kendte Fødestoffer
nødvendigvis maa indeholde visse Stoffer, der
nu sædvanligvis kaldes Vitaminer, i smaa
Mængder; mangler Vitaminerne, aftager Appetitten,
og der opstaar forsk. sygelige Symptomer (se
Vitaminer). De ældre Iagttagelser fra
Fængsler over Fangernes Appetitløshed
forklares vistnok ogsaa ved den daværende Kosts
Vilaminfattigdom.

En Gruppering af de Stoffer, som paavirker
Fordøjelseskirtlens Sekretion, ell. en nærmere
Forstaaelse af Aarsagen til denne Virkning hos
dem, har man derimod ikke endnu.
L. F.

Nyebølle, Victor August Johan
Wadsted
, dansk Arkitekt, f. 28. Aug. 1865 i
Lyngby, gennemgik, efter at være uddannet som
Murer, Kunstakademiet, hvorfra han fik
Afgangsbevis 1892, og foretog derefter forsk.
Studierejser i Udlandet. Af Bygninger kan nævnes:
Nazaret-Kirken i Kbhvn (for dette Arbejde
modtog han Kunstakademiets Aarsmedaille 1904),
Bygningen Frederiksberggade Nr 1 og 1 A,
Bygningskomplekset mellem Amagerbrogade,
Amagerbulevard og Svinget (præmieret af
Kommunen), Bryggervangens og Vibevejens
Kommuneskoler, Gl. Avlsgaard og Apollosalen i Aalborg,
Statens Strafanstalt ved Nyborg og Ting- og
Arresthuset i Fjerritslev. Desuden har N.
restaureret flere Landsbykirker, Arresthuse og
Herregaarde og bygget forsk. Privathuse i
Kbhvn og Provinsen. 1897—1910 var N. Medlem
af Arrestkommissionen og Tilsynshavende med
Landets Ting- og Arresthuse.
C. B-r.

Nyeland, Stephan Peter, Direktør for
Havebrugshøjskolen »Vilvorde« ved
Charlottenlund, f. 12. Septbr 1845 i Korsør, d. 11. Decbr
1922. 1866 tog han Havebrugseksamen, var
1869—74 Assistent ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles Have, bestod 1870 Eksamen i
Driveri og Blomsterdyrkning og tog senere
under et Ophold i Udlandet Eksamen ved
Havebrugsskolen i Vilvorde, Belgien. 1875 oprettede
han en Havebrugsskole paa Skovlyst ved
Charlottenlund, hvor der gaves saavel teoretisk som
praktisk Undervisning; da Skolen Aaret efter
brændte, blev der bygget en ny Hovedbygning,
og den fik da Navnet »Vilvorde«. Foruden
Undervisning i de gl. Havebrugsfag undervistes
der ogsaa i de alm. Højskolefag. 1875 blev der
givet Tilladelse til, at Skolen maatte afholde
Eksamen under Tilsyn af en af
Kultusministeriet udnævnt Eksamenskommission. Foruden det
egl. Havebrugskursus afholdtes der aarligt
Kursus for Kvinder fra 1. Apr. til 29. Juli,
endvidere Kursus i Anvendelse af Frugt og
Grønsager i Juli og August og Kursus i Havebrug
for Skolelærere i August. 1905 fratraadte N. som
Direktør. N. har udfoldet en ret betydelig
litterær Virksomhed; 1873 udkom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free