- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
289

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ny-hebraisk Sprog - Ny-Hebriderne - Ny Hellesund - Ny-Herrnhut - Ny-Holland - Nyholm (Søv.) - Nyholm (Slægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oversat til det, og en ny hebr. Litt. er begyndt at
vokse frem. I dette n.-h. S. er mange ny Ord
dannet, idet der dels direkte er optaget
Fremmedord (som f. Eks. idilja, »Idyl«, roman,
»Roman«), af hvilke der da eventuelt dannes
Afledninger ved hebr. Endelser (f. Eks.
romantijjut, »Romantik«), dels er skabt ny hebr. Ord ud
af det gamle Sprogstof til Overs. af moderne
Begreber (f. Eks. chashmal, »Elektricitet«, idet
dette Ord, der hos Ezeqiel betegner et eller
andet straalende Metal, i den gr. Overs.
gengives ved elektron). Vigtig som Norm for det
ny Ordforraad er Ben Jehuda’s Ordbog,
som er skrevet paa Hebraisk. En lille, praktisk
Ordbog er »Menorah«-Wörterbuch,
Neuhebr.-Deutsch, Deutsch-Neuhebr., af S. Grüberg og
A. U. Silbermann (Berlin 1920).
J. P.

Ny-Hebriderne, Øgruppe i det stille Ocean,
S. f. Banks-Øerne, NV. f. Ny-Kaledonien, har
et Areal af 13227 km2 med c. 60000 Indb. N. H.
opbygges næsten udelukkende af yngre
vulkanske Bjergarter, kun paa de store nordvestlige
Øer han man fundet Gnejs og ældre vulkanske
Dannelser. Koralrev har kun ringe Udbredelse,
den lille Ø Aniva er Øgruppens eneste
Koralø. De sydligste Øer erindrer med deres røde
Jordbund og tynde Skove om Ny-Kaledonien.
Den sydligste Ø Matthew er en 142 m høj
Tufklippe, ligesom den følgende, Hunter, rig
paa hede Kilder. Derefter følger Aneityum,
Futuna, Tanna og Eromanga, de to
sidste med virksomme Vulkaner. N. f.
Eromanga ligger Efate, en frugtbar og rigt
skovklædt Ø. N. f. denne Ø spalter Gruppen sig i
en østlig Række med Api, Ambrym, Arag
og Maevo og en vestlig Række, bestaaende af
de to største Øer, Mallikolo og Espiritu
Santo
. Alle de nordlige Øer er skovklædte,
flere af dem har virksomme Vulkaner og hede
Kilder. Indbyggerne hører til den melanesiske
Stamme. De er Kannibaler. 1886 forsøgte
Frankrig at bemægtige sig Øgruppen, idet Plantere
fra Ny-Kaledonien havde nedsat sig der.
Englands Forestillinger nødte det dog til at opgive
Forsøget. 1906 stilledes de under Protektion af
England og Frankrig i Fællesskab og
administreres af Embedsmænd fra begge Nationer. Der
findes 1920 paa Øen 317 britiske og 1300
franske Undersaatter. Der dyrkes og udføres Majs,
Kopra, Kaffe, Bomuld og Kakao. Skovene
leverer Sandeltræ. (Litt.: Bourge, Les
Nouvelles Hébrides
[Paris 1906]; Johnson,
Cannibal-Land [London 1922]).
M. V.

Ny Hellesund, Søgne Herred,
Vest-Agder Fylke. Post- og Dampskibsanløbssted.
Gammelt, nu nedlagt, Handelssted med god Havn
for mindre Fartøjer mellem nogle Smaaøer, 15
km fra Kristiansand og 8 km V. f. Flekkeroy.
M. H.

Ny-Herrnhut — paa Grønlandsk Nordlit ɔ:
»de yderste paa Næsset« — ligger et Par km
S. f. Kolonien Godthaab. N.-H. var den
herrnhutiske Missions første Station paa Grønland og
blev anlagt 1733. Den gamle Missionsbolig med
en stor Kirkesal, der benyttedes indtil
Herrnhuternes Hjemgang 1900, ligger der endnu. Paa
begge Sider af denne laa de grønlandske
Vinterhuse. Ved denne Missionsstation boede
tidligere flere Hundrede Indfødte, der saa godt
som alle var af ublandet Race, men som efter
Herrnhuter-Missionærernes Bortrejse lidt efter
lidt er flyttet til Godthaab, de sidste 1914.
(Litt.: »Grønland i Tohundredaaret for Hans
Egedes Landing«, II, 1921).
G. F. H.

Ny-Holland, tidligere Navn for det
australske Fastland, jfr de holl. Opdagelser. Se
Australien, S. 396.

Nyholm (Søv.), den nordligste af de Holme,
paa hvilke Orlogsværftet er bygget. Den er
dannet ved Opfyldning, der paabegyndtes 1672,
da Pladsen paa Gammelholm begyndte at blive
for indskrænket.
C. B-h.

Nyholm, udbredt dansk Slægt, der
nedstammer fra Forpagter paa Bavelse og Giesegaard
Jochum Nielsen (d. 1729), som en Tid
boede i Glumsø Sogn i Byen Nødholm, efter
hvilket Sted hans Sønner vistnok dannede Navnet
N. To af Sønnerne, Sognepræst til Slaglille og
Bjernede Christopher N. (1712—68) og
Sognedegn i Karlebo Nicolai N.
(o. 1716—92), har efterladt endnu blomstrende Afkom.
Den førstnævnte var Fader til Sognepræst i
Nyborg Christopher N. (1750—1826) og til
Lsildinspektør, Justitsraad Lars Christian
N.
(1758—1824). Nyborg-Præsten var atter
Fader til den begavede og fremskridtsvenlige
Sognepræst sammesteds Christopher N.
(1781—1859), der i 3 Aar med anerkendt Dygtighed
virkede som Feltpræst ved det danske
Troppekorps, der deltog i Frankrigs Besættelse efter
Slaget ved Waterloo, om hvilke Begivenheder
han efterlod en Del Optegnelser, udgivne af
Sønnen, Højesterets Justitiarius Carthon
Kristoffer Valdemar N.
(s. d.), endvidere
til Læge i Nykøbing paa Mors Jochum
Severin N.
(1785—1834) og til Sognepræst til
Højelse og Lellinge Holger Vilhelm N.
(1792—1881), der omtales som en utrættelig
Sjælesørger og sympatetisk Personlighed, i hvem
mange saa Modellen til Landsbypræsten i
»Nøddebo Præstegaard«. Lægen var Fader til
Folketingsmand, Ingeniørkaptajn, Hofjægermester
Lauritz Christian N. til Bangsbo
(1823—82), bl. hvis Sønner skal nævnes
Overretsassessor, Dommer ved de internationale
Domstole i Ægypten, Etatsraad Diderik
Galtrup Gjedde N.
(f. 1858), der 1921 blev
Medlem, af Folkeforbundets internationale
permanente Domstol, og Generalinspektør for
Ingeniørkorpset, Generalmajor Anders
Gjedde N.
(f. 1861). Pastor H. V. N.’s Sønnesøn er
Prof. Holger Vilhelm N. (s. d.). Ovenn.
Justitsraad L. C. N. var Fader til Forpagter
paa Corselitze, Landvæsenskommissær,
Kammerraad Jens Brandt N. (1792—1850), en
usædvanlig dygtig Landmand, der anlagde et
meget anerkendt Stamschæferi paa over 1000
Faar, til kgl. Skovrider paa Valdemarslund,
Forstraad Joachim Gotsche N.
(1799—1876), til virkelig Etatsraad Johannes
Christopher N.
til Sohngaardsholm, Vorgaard og
Baggesvogn m. m. (1803—67), der opdyrkede
store Hedestrækninger, med Held arbejdede for
Kvæg- og Hesteavlens Forbedring ved engelske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free