Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyholm (Slægt) - Nyholm, Carthon Kristoffer Valdemar - Nyholm, Holger Vilhelm - Nyhuse - Nyhuus, Haakon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Racer, og som havde em væsentlig Del af Æren
for Landbrugets Opkomst i Vendsyssel, ligesom
ban vandt et Navn som frisindet Politiker, idet
han efterhaanden havde Sæde i den nørrejyske
Stænderforsamling, den grundlovgivende
Rigsforsamling og Landstinget, og endelig til den
meget benyttede og ansete Overretsprokurator,
senere Nationalbankdirektør, Etatsraad
Samuel Frederik Carl N. (1810—69), der var
den første Formand for »Augustforeningen«, og
en af Grundlæggerne af »Østifternes
Kreditforening«. Forstraadens Søn, Kontreadmiral
Johannes N. (f. 1858), beklædte Stillingen som
Chef for Orlogsværftet 1915—20 og var 1902—08
tilforordnet Forsvarskommissionen.
P. B. G.
Nyholm, Carthon Kristoffer
Valdemar, dansk Jurist og Politiker, f. i Nyborg 30.
Juni 1829 som Søn, af Sognepræst N., d. 16.
Maj 1912 i Kbhvn. Han blev Student 1849, cand.
jur. 1853, blev 1856 Auditør, 1863
Kriminalretsassessor, 1876 Overretsassessor i Kbhvn og 1881
Højesteretsassessor. Allerede fra første Halvdel
af 1850’erne begyndte N.’s levende Almensans
og frisindede Anskuelser at lægge sig for Dagen
i en Række offentlige Udtalelser i Smaaskrifter
og Artikler om retslige og politiske Spørgsmaal.
Især har fra tidlig Tid Spørgsmaalene om
Danmarks forældede Militærretsplejes tidssvarende
Omordning og om en alm. Retsplejereform efter
Nævningeprincippet ligget ham paa Sinde, og
ban har til forsk. Tider leveret flere Indlæg af
Bet. i Debatten herom. Hans populære Skrift
»Grundtræk af Danmarks Statsforfatning og
Statsforvaltning« er udkommet i en Række
Oplag og har bidraget meget til at fremme en sund
Folkeoplysning paa dette vigtige Omraade. Da
Provisoriepolitikken begyndte, erklærede N. sig
i to Smaaskrifter, »Om Udstedelsen af
provisoriske Love« (1883) og »Provisoriet efter
gældende dansk Statsret af en Jurist af den gamle
Skole« (1886), for en afgjort Modstander af den,
men han nøjedes ikke med en blot negativ
Opposition. I to Artikler i »Tilskueren« 1890 og
1892, som i sin Tid vakte en Del Opsigt,
udviklede han en Plan til Bilæggelse af
Forfatningskonflikten og Forebyggelse af dens Gentagelse
gennem en Omdannelse af Rigsretten og en
Række andre ny Grundlovsbestemmelser. — 1864
valgtes N. ind i Rigsraadet og ikke længe efter
ogsaa i Rigsdagens Folketing for
Nyborg-Kredsen, hvilken Plads han hævdede indtil 1872. Han
sluttede sig til det nationalliberale Partis
venstre Fløj og spillede under Grundlovskampen
en ikke ubetydelig Rolle. Han var vel ikke
nogen Ven af en Ordning som den endelig
vedtagne, men fremmede dog paa forsk. kritiske
Punkter Mæglingsforsøgene. Senere blev han
Medstifter og en af Lederne af Mellempartiet
(s. d.) og tog en fremragende Del i
Forhandlingerne om en Række væsentlige Reformer,
navnlig angaaende Forsvars- og
Retsspørgsmaal. Saaledes var han Ordfører for
Værnepligtsloven og Formand for det Udvalg, der
gennemførte Hærlovsrevisionen af 1867.
Endvidere var han Medlem af
Forsvarskommissionen af 1866, af Proceskommissionen af 1868
og af den parlamentariske Kommission om
Vallø og Vemmetofte 1871—72. — 1884 blev N. —
efter et mislykket Forsøg 1883 — paa ny valgt
ind i Folketinget af Frederiksberg-Kredsens
forenede oppositionelle Grupper, men faldt 1887
for General Bahnson. N. søgte i denne
Treaarsperiode forgæves at finde Tilslutning til sine
Bestræbelser for at bringe Forfatningskonflikten
til Afslutning. 1892 udnævntes han til Medlem af
den ny Proceskommission og 1900 til Medlem af
en Kommission til Forberedelse af en Reform
af Danmarks militære Rettergang og Retspleje.
S. A. udkom hans Skrift »Finlands Stilling i det
russiske Monarki«, som senere er blevet oversat
paa Russisk og Tysk. 1907 blev N. Justitiarius
for Højesteret, i hvilken Egenskab han paa
Rettens Vegne talte ved Nedlæggelsen af
Grundstenen for det nyopbyggede Christiansborg Slot.
Novbr 1909 tog han sin Afsked som Justitiarius
og blev derefter udnævnt til ekstraordinær
Assessor i Højesteret.
N. N.
Nyholm, Holger Vilhelm, Prof. ved
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, f. 28.
Febr 1862 i Nibe, tog 1882
Landinspektøreksamen, indtraadte i Hæren, blev 1885
Sekondløjtnant og s. A. Premierløjtnant, tog sin Afsked
1893 og blev s. A. Assistent, 1895 Lektor og 1903
Prof. i Landmaalingsfagene ved
Landbohøjskolen. Med sine fremragende Egenskaber som
Lærer har han udført et stort og paaskønnet
Arbejde ved Undervisningen i et af Højskolens
vigtigste Hovedfag. N. har i sin Undervisning
stadig lagt Vægt paa at meddele en grundig
teoretisk Viden og at gøre denne frugtbar paa
de Opgaver, som den økonomiske
Landmaalingspraksis stiller. Herom bærer da ogsaa hans
Lærebøger Vidne: »Fejlteori« (1906),
»Opmaalingslære« (1907—09), »Instrumentlære« (1910),
»Matematisk Geografi« (1919) foruden en Rk.
mindre Arbejder. N.’s betydelige Arbejdsevne
og faglige Indsigt er i Aarenes Løb beslaglagt
af en Rk. vigtige Hverv: Medlem af
Meterudvalget, af Opmaalingskommissionen af 1903,
Formand for Nymaalingskommissionen af 1919,
Redaktør af »Tidsskrift for Opmaalings- og
Matrikulsvæsen« siden 1901. I det kirkelige
Arbejde har N. gennem en Aarrække været
virksom interesseret, idet han siden 1912 har været
Formand for Østerlandsmissionen og siden 1914
Formand for Diakonissestiftelsens og
Louisestiftelsens Bestyrelse.
N. Thorkil-Jensen.
Nyhuse, By i Nordsjælland (Frederiksborg
Slotssogn, Lynge-Frederiksborg Herred,
Frederiksborg Amt), sammenbygget med Købstaden
Hillerød, til hvilken den danner en Forstad med
(1921) 153 Gaarde og Huse og 1258 Indb. (1911:
1186, 1901: 1031). I Byen er der Skole, Bryggeri,
Dampvaskeri, Købmandshandel og mange
Haandværkere; desuden ligger her Stiftelsen
»Hillerød Hospital«, oprettet 1726 af Frederik
IV, og Frederiksborg Amts Amtsstue.
M. S.
Nyhuus, Haakon, norsk Biblioteksmand,
f. i Trysil 28. Novbr 1866, d. i Kria 25. Decbr
1913, tilbragte sin Barndom, i Sverige, tog
Artium ved Kria Univ. 1885 og kastede sig
derefter ind i Tidens Studenterliv og i
Bohêmebevægelsen. Udgav 1888 sammen med Hans
Jæger en Novellesamling »Kristiania-Billeder«.
1890—97 arbejdede han ved amerikanske
Biblioteker, hvorefter han 1898 blev ansat som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
