Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paine, John Knowles - Paine, Thomas - Painesville - Painlevé, Paul - Painswick - Paionios fra Mende - Paipa - Pair
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paine [pein], John Knowles, nordamer.
Komponist (1839—1906), studerede Musik, særlig
i Berlin, og optraadte som Orgelvirtuos der og
i forsk. amer. Byer. 1876 blev P. Prof. i Musik
ved Harvard-Universitetet i Boston. Han har
komponeret Symfonier, en Messe, Oratoriet »Skt
Peter«, en Del Teatermusik,
Kammermusikværker samt Orgel- og Klaverstykker.
W. B.
Paine [pein], Thomas, eng. (nordamer.)
politisk Forf. og Fritænker, f. 29. Jan. 1737 i
Grevskabet Norfolk, d. 8. Juni 1809 i New York.
Han var Søn af en Kvæker og 1761—65 samt
paa ny 1767—74 Oppebørselsbetjent, men fik
Afsked, fordi han drev Agitation for sine
Kaldsfællers Lønningsforbedring. Efter B. Franklin’s
Raad drog han da til Nordamerika, hvor han
1775 udgav Pennsylvania Magazine og Januar
1776 Flyveskriftet Common Sense, der aabent
raadede til Løsrivelse fra England. Det fik
umaadelig Afsætning (120000 Aftryk) og øvede
stor Indflydelse paa Sagernes Gang. Han tog
selv en Tid lang Del i Kampen som Adjutant
hos General Greene og skrev under
Frihedskrigen 1776—82 16 ny Flyveskrifter, alle med
Fællesnavnet The Crisis, der medvirkede til at
holde Modet oppe og Kampen i Live. 1777 blev
han Sekretær for Udenrigsudvalget, men
fjernedes Juni 1779, fordi han røbede
Hemmeligheden med Frankrigs Forhold til Nordamerika;
dog blev han Sekretær for Pennsylvanias
Forsamling og sendtes 1781 til Paris for at skaffe
et Laan. Efter Krigen fik han en Pengegave af
Kongressen og en Landejendom af Staten New
York. Han syslede ogsaa med mekaniske
Opfindelser og konstruerede 1786 en Jernbro, der
senere viste sig brugbar. 1787 bosatte han sig
i Paris, men drog 1790 til England for at skrive
et Modskrift imod Ed. Burke’s Angreb paa den
franske Revolution. Hans Rights of man (2 Bd,
1791—92) vakte stor Forargelse, men blev ogsaa
den eng. Radikalismes Manifest. 1791 vendte
han tilbage til Frankrig, fik 1792 Borgerret og
valgtes til Konventet; han sluttede sig til
Girondinerne og talte djærvt mod Ludvig XVI’s
Henrettelse (vilde holde ham fængslet indtil
Krigens Ophør og, derefter forvise ham til
Nordamerika). Robespierre lod ham til Straf udstøde
af Konventet og fængsle Decbr 1793; han kom
først fri 10 Maaneder senere og var paa ny
Medlem af Konventet indtil dets Opløsning
1795. I Fængslet skrev han The age of reason
(udkom 1794—95), afgjort deistisk rettet saavel
imod Aabenbaringstro og Udødelighedslæren
som imod Ateismen; ogsaa var han 1797 med
at grundlægge Teofilantropernes Sekt. 1802
drog han igen til Nordamerika, forfaldt senere
til Drik og døde fattig og ringeagtet (havde 1786
rettet et skarpt Angreb paa G. Washington).
Hans Skr udgaves 1856 i Boston og 1894—96 i
London (4 Bd); hans Levned skreves af Vale
(New York 1850) og af Conway (2 Bd, London
1892).
E. E.
Painesville [’peinzvi£], By i U. S. A„ Ohio,
ligger 4 km oven for Grand Rivers Udløb i
Erie-Søen, i et rigt Agerbrugsdistrikt. (1918) 7300
Indb.
G. Ht.
Painlevé [pæ’lve], Paul, fr. Matematiker,
f. i Paris 3. Decbr 1863. Efter at have virket
som Repetent i Lille og Paris ansattes han 1895
som Professor ved Sorbonne. P., der er
Medlem af Akademiet, har lagt stor Dygtighed for
Dagen ved sine Undersøgelser af
Differentialligninger, særlig saadanne, hvis alm. Integralers
kritiske Punkter er faste. Han har paavist de
Differentialligninger af 2. Orden med denne
Egenskab, som fører til ny transcendente
Funktioner (Acta mathematica 1900). Foruden
Afh. i Acta mathematica, Comptes rendus o. a,
St. har P. under Titelen Leçons sur la théorie
analytique des équations différentielles (1897)
offentliggjort en Rk. Forelæsninger, som han
paa Kong Oscar’s Foranledning holdt ved Sthlm’s
Højskole i Efteraaret 1895. Ogsaa med Mekanik
har han beskæftiget sig (Leçons sur la
frottement, 1895).
Chr. C.
P. førtes navnlig ind paa politisk
Virksomhed af sin bitre Antiklerikalisme; som
Medlem af Deputeretkammeret for
Universitetskvarteret i Paris sluttede han sig til de
saakaldte »republikanske Socialister«. Han var en
Tid lang Formand for Kammerets
Marinekomité, var Oktober 1915 til November 1916
Minister for Undervisning og Opfindelser i
Briand’s Krigskabinet, men arbejdede daarligt
sammen med Chefen. I Kabinettet Ribot blev
han Marts 1917 Krigsminister og øvede som
saadan en skæbnesvanger Indflydelse, der endnu
ikke kan fuldt bedømmes, paa Foraarsoffensiven
ved Vestfronten; efter de daværende
Overkommanderendes Mening umuliggjorde han deres
Arbejde. Septbr—Novbr s. A. var han
Krigsminister i og Chef for et sidste ensartet
radikalt Kabinet; Beskyldninger for Overbærenhed
mod sløje ell. forræderske Partifæller bragte
ham til Fald. Under Radikalismens
Genopvaagnen har han været stærkt fremme i Agitationen,
navnlig ude i Landet, og nævntes som
Præsidentkandidat 1924. Som Taler er han klar og
skarp.
P. L. M.
Painswick [’peinzwik], By i det sydlige
England, Gloustershdre, 42 km NØ. f. Bristol,
med Stenbrud og (1921) 2639 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Paionios fra Mende (i Trakien), gr.
Billedhugger. Med Sikkerhed vides om ham, at han
forfærdigede den berømte, genialt dristigt
udformede Nike-Figur, som Messenierne og
Naupaktierne viede i Olympia efter Sejren over
Sparta 424 f. Kr. Dette vides dels fra Pausanias,
dels fra Indskriften paa selve Statuens
Fodstykke. Sidstnævnte omtaler endvidere, at P.
havde sejret i en Kappestrid om Akroterierne paa
Zeus-Tempelet, sandsynligvis ligeledes flyvende
Sejrsgudinder. Pausanias nævner endvidere, at
P. havde udført den østlige Gavlgruppe paa
Zeus-Tempelet, Forberedelsen til
Væddekørselen mellem Pelops og Oinomaos (se Pelops).
Afgørende kunstneriske Grunde synes dog at
tale bestemt imod, at dette skulde være rigtigt.
H. A. K.
Paipa, By i Colombias Østcordillere, 2280
m o. H., 8000 Indb.; Svovlkilder.
M. V.
Pair [da. pæ’r, fr. pæ.er], eng. Peer, af lat.
par (lige) var i første Halvdel af 19.
Aarhundrede i Frankrig og er endnu i England
Navn paa et Medlem af Rigsdagens første
Kammer. I Middelalderen ansaas efter Lensretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
