Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pair - Pairekup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de, som var Vasaller under samme Lensherre,
for hverandres pares (lige). De sad i
Lensherrens Domstol, især naar Sagen gjaldt
Medvasaller, thi i Lensretten gjaldt den Grundsætning,
at ingen kunde dømmes uden af sine Ligemænd.
P. bliver da i 11. Aarh. i Frankrig enstydende
med Baron (pair fieffé). I indskrænket Bet.
brugtes Ordet om den franske Krones
umiddelbare Vasaller (pairs de France), der mødte ved
hans Hof og hans Domstol (cour des pairs),
hvor opr. store og smaa Vasaller stemte
sammen, og Antallet af Dommerne (skiftede for hver
Sag. Først i 13 Aarh. kan der anvises en
særlig Kreds af Mænd, der havde Eneret til at
bære Navnet P. Disse var 12 i Tallet, 6 verdslige
(Hertugerne af Normandiet, Bourgogne og
Guienne, Greverne af Flandern, Champagne og
Toulouse) og 6 gejstlige (Ærkebispen af Reims,
Bisperne af Langres, Laon, Châlons-sur-Marne,
Beauvais og Noyon). At Tallet blev 12, skyldes
sikkert Indflydelse fra Ridderdigtningen (Karl
den Stores douze pairs), men i øvrigt er
Oprindelsen af denne Institution meget tvivlsom. Fra
den praktiske Indflydelse paa Domsmagten, som
de i Beg. havde, fortrængte Kongernes
borgerlige Legister dem snart, og deres politiske Magt,
som aldrig havde været fastslaaet, ej heller
synderlig stor, formindskedes, da de mægtigste af
de verdslige P. netop forsvandt i 13. Aarh.
Kongerne udnævnte ny P., først blandt Prinser af
Kongehuiset, senere (fra 1561) blandt
almindelige Adelsmænd. De beholdt da til sidst kun
visse Æresfortrin, Ret til at have Sæde i
Parlamentet fra 25 Aars Alderen, være til Stede
ved Kongens Kroning og det Privilegium kun at
kunne stævnes for Paris-Parlamentet. Ved
Udbrudet af Revolutionen, der ophævede P.,
fandtes der i Frankrig 6 gejstlige (de samme som i
Middelalderen) og 39 verdslige, hvoraf 5
Prinser af Blodet, Resten Hertuger. —
Restaurationen forsøgte at genoplive Pairinstitutionen ved
efter engelsk Mønster at oprette et
Pairskammer, hvis Medlemmer valgtes af Kongen
i ubegrænset Tal paa Livstid eller med arvelig
Ret. Prinserne af Blodet var Medlemmer p. Gr.
af deres Fødsel (Chartet af 4. Juni 1814).
Pairskammeret — der ogsaa findes i Napoleon’s
Forfatning 22. Apr. 1815 — skulde deltage i
Lovgivningen og desuden dømme i vigtige
Statsanliggender. Det viste sig dog, at de naturlige
Betingelser for dets Levedygtighed manglede;
Kongerne saa sig nødsagede til at forbande
Pensioner med Pairsværdigheden. — Efter
Julirevolutionen søgte man at genoplive
Pairsinstitutionen som Forfatningens konservative
Element. Arveligheden afskaffedes, og Kongen fik
Ret til at udnævne P. paa Livstid blandt
bestemte Kategorier af Undersaatter.
Pairskammeret fik dog heller ikke nu nogen
Levedygtighed og ophævedes ved Februarrevolutionen. —
Om P. i England, se Peer.
(J. L.). P. J. J.
Pairekup [pæ’rkup]. Herved forstaas
Udnævnelsen af et større Antal Medlemmer af et
ikke-valgt Kammer i det Øjemed dermed at
bryde Kammerets Modstand. Retten til at
foretage saadanne P. — en Ret (der svarer til
Opløsningsretten overfor et valgt Kammer, se
Opløsning — har som Regel i større eller
videre Omfang været hjemlet Kronen overfor
ikke-valgte Førstekamre. Forbilledet herfor maa
søges i den engelske Forfatning. Her var
Overhusets Medlemstal straks fra først af
ubegrænset. Opr. beroede det alene paa Kongen hvem
af sine store Vasaller, han vilde indkalde til
hvert nyt Parlament, men selv efter at det var
blevet anerkendt som Kongenis Pligt at indkaldte
alle gejstlige og verdslige Peerer (Lorder) til
hvert nyt Parlament, bevarede Kongen Ret til
stadig at forøge disses Antal ved at udnævne
nye Baroner med arvelig Ret. Herved var der
givet Kronen et Middel til, naar det ansaas
for nødvendigt, ved Udnævnelse paa engang af
et tilstrækkeligt stort Antal nye Medlemmer af
Overhuset at forvandle et regeringsfjendtligt
Flertal indenfor dette til et afmægtigt
Mindretal. Dette Middel blev ogsaa allerede tidligt
benyttet, saaledes f. Eks. under Henrik VIII, da
de gejstlige Lorder søgte at rejse Modstand mod
Kongens Kirkereformer. Opr. var de gejstlige
Lorder i stort Overtal, mens der af verdslige
Lorder endnu i 1573 kun fandtes 28, men ved
en Række P. forandredes dette Forhold
saaledes, at der i 1539 sad i Overhuset et Flertal
af 50 verdslige Lorder mod kun 40 gejstlige.
Bekendt er ligeledes Tilfældet under Dronning
Anna, da der i 1711 udnævntes 12 nye Peerer
paa engang for at drive Utrechterfreden
igennem. Forgæves blev der i 1719 gjort et Forsøg
paa ad Lovgivningsvejen at indskrænke Kronens
frie Udnævnelsesret, idet dette Forslag
forkastedes med stort Flertal i Underhuset, der ikke
vilde give Afkald paa et saa effektivt Middel til
at tvinge Underhusets Vilje igennem i
Overhuset. Dette Middel staar derfor stadig i enhver
eng. Regerings Haand, og skønt det er et yderste
Magtmiddel, der er blevet mere og mere
vanskeligt at anvende, efterhaanden, som
Overhuset er svulmet op til at tælle over 600
Medlemmer, har det dog spillet en meget store Rolle
i Englands nyere politiske Historie, idet
Truslen om at anvende det to Gange har været
tilstrækkelig til i afgørende Øjeblikke at tvinge
Overhusets Flertal til at give efter. Det første
Tilfælde var i 1832, da Lord Grey tilsidst
opnaaede Kongens Tilsagn om at udnævne et
tilstrækkeligt Antal ny Lorder til at tvinge den
store Valgreform igennem i Overhuset, for
hvilken Trusel Huset gav efter, og det andet i 1911,
da Parlamentsakten af s. A., hvorved
Overhusets Veto afskaffedes ved finansielle Love og
Overhuset fik blot supensivt Veto ved alle
andre Love, blev trumfet igennem i Overhuset ved
Anvendelse af samme Trusel.
Efter det eng. Eksempel indførtes Retten til
P. i en Mængde andre Forfatninger, dels
udtrykkeligt, dels indirekte derved, at Kronen fik
en ubegrænset Ret til Udnævnelse af nye
Medlemmer. I alle eng. Kolonier, hvor
Førstekammeret alene bestaar af udnævnte Medlemmer,
hvadenten de er udnævnte paa Livstid ell. paa
et vist Antal Aar, har Kronen saaledes en
saadan Ret, og P. har her ikke sjældent fundet
Sted. Fremdeles var P. tidligere hjemlet
overfor Preussens, Østerrigs- og Ungarns før
Verdenskrigen eksisterende aristokratiske
Førstekamre, ligesom det endnu er hjemlet i Italien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
