- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
770

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paliker - Palilia - Palimbacchius - Palimpsest - Palimpsestfotografi - Palindrom - Palindromi - Palingenia - Palinodi - Palinuridæ - Palinurus (se Palinuridæ) - Palinurus (Æneas' Styrmand) - Palisa, Johann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Paliker (gr.), et guddommeligt Tvillingpar,
Børn af Hefaistos, dyrkedes ved den sicilianske
vulkanske Sø Lago dei Palici som Symboler paa
den i Søen virkende Naturkraft. Den Ed, som
blev aflagt i deres Helligdom, var særlig hellig;
den, som brød den, ramtes af en Gudsdom,
hedder det.
H. A. K.

Palilia, se Pales.

Palimbacchius [-kius], se Antibacchius.

Palimpsest (gr., »atter udslettet«, lat. codex
rescriptus
) kaldes et Haandskrift, hvor en
tidligere Skrift er udslettet saa vidt muligt og en
ny skreven ovenpaa. Allerede i dem rom.
Oldtid fandt dette Sted, og i Middelalderen blev
det meget alm., især i 7., 8. og 9. Aarh., og det
var da ikke altid Oldtidsskribenterne, hvis
profane Værker maatte vige Pladsen for teologiske
o. l. Skrifter; man har ogsaa Eksempler paa
det modsatte og et derved foranlediget
Synodeforbud fra 691. At meget værdifuldt er gaaet
til Grunde paa den Vis, synes uomtvisteligt. Da
det imidlertid i adskillige Tilfælde ikke er
lykkedes helt at bringe den første Skrift til at
forsvinde, har de klassiske Filologer allerede i
Renaissancetiden lagt Mærke til, hvor den
skinnede igennem, og søgt at fremdrage den ved
kem. Midler. Man har saaledes fremdraget en
Plautustekst fra 4. Aarh. under em Bibeltekst
fra 8. Aarh., et Skrift af Cicero fra 4. Aarh.
under Augustinus’ Salmekommentarer fra 8.
En stor Del tal de nu kendte P. har en Gang
tilhørt Klosteret Bobbio ved Pavia, saa at det
synes her at være drevet helt fabriksmæssigt.
Megen Fortjeneste ved Udforskning af P. har
den ital. Bibliotekar, Kardinal A. Mai (d. 1854)
og den tyske Filolog, Prof. W. Studemund (død
1889) indlagt sig. (Litt.: Mone, De libris
palimpsestis tam latinis quam græcis

[Karlsruhe 1855]; Wattenbach, »Das
Schriftwesen im Mittelalter« [3. Udg., Berlin 1896];
Chatelain, Les palimpsestes latins [École
pratique des hautes études. Sect. de science hist.
et phil. Annuaire
1904]; Cipolla, Collezione
paleografica Bobbiese
[Milano 1907]; Beer,
»Ueber dem ältesten Handschriftenbestand des
Klosters Bobbio« [Wienerakademiets Anzeiger
1911]; Heiberg, »Bobbio« [Nord. tidskr. f.
bok- och bibl. väsen 1918]).
C. S. P.

Palimpsestfotografi, Fotografering af
bortraderet Skrift ved Hjælp af ultraviolette
Straaler.
C. E. A.

Palindrom, se Gaade.

Palindromi (gr.), den Egenskab ved et Ord
ell. en hel Sætning, at det samme kommer ud,
enten man begynder at læse forfra, ell. man
begynder med det sidste Bogstav og læser
videre bagfra. Navnene Anna, Otto o. a. er
Eksempler paa P.; Sætningen Otto tenet
mappam
giver læst bagfra: mappam tenet Otto. Et
Vers med P. kaldes versus cancrinus; saaledes
Verset Signa te, signa, temere me tangis et
angis
. Man taler ogsaa om P., naar der
kommer forsk. Ord ud, blot der er Mening
(Gud—Dug).
V. S.

Palingenia, Slægt af Døgnfluer.

Palinodi (gr.), egl. Modsang; Tilbagekaldelse
af, hvad man har sagt, Tagen sine Ord tilbage.

Palinuridæ, Fam. af de makrure Dekapoder
(se langhalede Dekapoder),
karakteriseret ved et meget haardt og stærkt
Hudpanser; 2. Par Antenner mangler Skal (Squama).
Brystfødderne, der alle omtr, er lige stærkt
udviklede, er ikke forsynede med Klosakse. Som
udviklede Dyr er P. krybende, væsentlig
knyttede til Littoralzonen. Larverne er pelagiske,
forlader Ægget paa Mysisstadiet, der hos visse
Former har et ganske eget Udseende; det flade
Legeme falder i 3 Afsnit, et stort pladeformet
Skjold, hvori de talrige Leverforgreninger ses,
et Kropparti, der ligeledes er pladeformet, og
som bærer de overordentlig lange
Bevægelsesorganer (3. Kæbefodpar og Brystfødderne alle
udstyrede med Svømmegrene) og en lille
ubetydelig Hale. Disse Larver, de saakaldte
Phyllosomer, opfattedes tidligere som selvstændige
Krebsdyrformer, der snart stilledes under
Dekapoderne, snart under Stomatopoderne. P.,
der ikke er synderlig artrige, hører væsentlig
hjemme i varmere Have, f. Eks. Middelhavet;
et færre Antal Arter findes ved de nordligere
tempererede Haves Kyster (England, Frankrig).
De henføres ofte til en særlig Gruppe af
Dekapoder, Loricata ell. Scyllaridea, og deles da i
to Familier Palinuridæ og Scyllaridæ med de
to Hovedslægter Palinurus og Scyllarus.
Palinurus vulgaris ell. den alm. Langust er et
stort, kraftigt Dyr, der kan opnaa en Vægt af
6—7 kg, er af blaaviolet Farve og bl. a.
karakteriseret ved de overordentlig kraftige, lange
2. Par Antenner og den kraftige, meget
kødfulde Hale. Dyrene frembringer en stærk
Knirkelyd ved at gnide 2. Par Antenners Skaft
mod et særlig fra Hovedets Midtlinie
fremstaaende Parti. Langusten, der dog ogsaa
spiller en Rolle paa Englands Marked, er bl. a.
særlig langs Middelhavets Kyster et meget søgt
og skattet Krebsdyr og spiller her en lgn. Rolle
som Hummeren, der dernede er sjælden, i
nordligere Have. Scyllarus ell.
Bjørnekrebsene har et fra de hummerlignende Palinurer
ganske afvigende Udseende; de er brede, flade
Former, særlig karakteriserede ved, at 2. Par
Antenner er brede, flade Plader, der menes at
spille en Rolle som Graveredskaber.
C. W.-L.

Palinurus, se Palinuridæ.

Palinurus, Æneas’ Styrmand, der paa
Sejladsen mod Italien styrtede i Havet, blev
dreven til Land, men der myrdet af Lukanerne,
der endog lod hans Lig være ujordet, indtil et
Orakelsvar efter en Pest tvang dem til at jorde
det med Ære. Stedet var paa Lukaniens
Vestkyst, hvor endnu findes Havnen Porto di
Palinuro og Forbjerget Kap Palinuro.
H. A. K.

Palisa, Johann, østerr. Astronom, f. 6.
December 1848 i Troppau og studerede i Wien,
hvor ham blev ansat ved Observatoriet smst.
1872—80 var P. Direktør for Observatoriet i
Pola og er sidem 1880 ansat ved Observatoriet
i Wien. P. har især vundet sig et Navn som
Opdager af Asteroider. I Pola fandt han 28,
den første blev fundet 18. Marts 1874, og til
Dato har han opdaget yderligere 89 foruden c.
10, som var dels gamle, men tabte, dels ny
Asteroider, som endnu ikke er nummererede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free