Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - panacherede - Panade - Panagia - Panainos - Panaitios - Panakeia - Panama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
panacherede [’sjé] Blade, d. s. s.
hvidbrogede Blade (se Hvidbrogethed).
Panade [fr. pa’nad] (fr. af lat. panis). En
tyk Jævning, tillavet af udblødt Franskbrød (ell.
Mel), Smør og Suppe ell. Mælk. P. blandes i
forsk. Slags Fars, dels for at gøre dem lette
og dels for at forstørre Portionen.
R. H.
Panagia (gr.: »den fuldkommen hellige«),
et Tilnavn i den gr. Kirke for Jomfru Maria.
Senere blev Ordet ogsaa anvendt om det
indviede Nadverbrød.
A. Th. J.
Panainos, gr. Maler fra 4. Aarh. f. Kr.,
Brodersøn ell. Broder til Feidias. Sammen med
Polygnotos og Mikon smykkede han den
berømte Stoa poikilé, den »brogede Hal« i Athen.
Hvad der ellers nævnes af ham, viser ham nær
knyttet til Feidias. Han flyttede med ham til
Olympia og arbejdede der paa Udsmykningen
af den olympiske Zeus’ Trone og Balustraden
foran den. Han havde smykket Væggene paa et
Athena-Tempel i Elis, og paa en Statue i samme
Tempel, udført af Feidias’ Elev Kolotes (ell. F.
selv), havde han malet Skjoldet.
H. A. K.
Panaitios, gr. Filosof (c. 180—110 f. Kr.),
var først paa Rhodos, men studerede i Athen i
den stoiske Skole under Diogenes Babyloneren
og kom siden til Rom, hvor han traadte i nært
Forhold til Scipionernes Kreds og fik stor Bet.
for den græske Filosofis Indflydelse paa det
romerske Aristokrati. De sidste 20 Aar af sit
Liv var han Forstander for den stoiske Skole i
Athen. Hans Skr er tabt, men deres Indhold
kendes bl. a. gennem Cicero, hvis Bog om
Pligterne i det væsentlige hviler paa et Værk af P.
Med P. skifter den stoiske Filosofi i nogen Grad
Retning og nærmer sig Platonismen og den
peripatetiske Skole. Han forkastede saaledes i
Modsætning til den ældre, strengere Stoicisme
Læren om Apathien og nedstemte i det hele de
ideale Krav til den Vise; mindre dogmatisk og
mere skeptisk opgav han ogsaa Troen paa
Sjælens Udødelighed og Verdensbranden og lærte
en rationalistisk Humanisme, som stemmede
nøje med den hellenistiske Oplysningstids Aand
og Romernes sociale Moralopfattelse.
W. N.
Panakeia, den altlægende, nævnes ligesom
Hygieia som Datter af Asklepios.
H. A. K.
Panama, 1) Landtange, der forbinder
Mellem- og Sydamerika, og som paa det
smalleste Sted mellem San-Blas-Bugten og Rio
Bayanos Munding kun har en Bredde paa 46
km, men en Højde paa 750 m. Det geografisk
vigtigste Parti af Tangen er dog den 72,5 km
brede og 87 m høje Tværdal mellem Byerne
P. og Colon, hvorigennem P.-Kanalen gaar. —
2) Bugt, der afsættes fra det stille Ocean
mellem P.-Tangen mod Ø. og N. samt den
firkantede Halvø Azuero mod V. Bugten har i
sin Munding en Bredde mellem Punta Mala
og Punta Caracoles paa 192 km og en
Kystlængde mellem de to Punkter paa 520 km.
Havdybden er meget betydelig og naar 3549 m. P.
afsætter flere mindre Bugter, hvoriblandt
Parita og San Miguel, og indeholder Øgruppen
las Perlas. — 3) Republik i Centralamerika
mellem Costa Rica og Colombia, bestaar i
Hovedsagen af P.-Tangen, 83864 km2, med
(1920) 434208 Indb., hvortil kommer
Kanalzonen med 1143 km2 og (1922) 23671
Indbyggere. Indbyggerne er blandede af Europæere,
Indianere og Negre. I Republikken lever 40191
britiske Undersaatter, mest Negre fra
Vestindien, 3500 Kinesere og nogle faa andre
Fremmede. I Kanalzonen lever 6903 Amerikanere,
hvoraf 2118 er ansat ved Kanalen. Landet er
opfyldt af Bjerge, som dog intetsteds naar
større Højder. Klimaet er tropisk. Colon
(Aspinwall) ved den atlantiske Ende af Kanalen har
26,2° i Middeltemp. for Februar, 26,7° for Juli,
Middelekstremer: 18,9° og 34,5°. Den aarlige
Nedbør er gennemsnitlig 323,5 cm, fordelt paa
208,5 Regndage. Februar og Marts er tørre med
tilsammen kun 7,8 cm Regn. I Byen P. ved
Kanalens pacifiske Endepunkt er den aarlige
Nedbør 143,6 cm paa 126,4 Dage. Tørtiden
omfatter Jan.—Apr. med tilsammen 8,5 cm Regn.
Klimaet er ikke sundt for Europæere, men
den gule Feber, som forhen rasede, er blevet
udryddet fra Kanalzonen ved Amerikanernes
hygiejniske Foranstaltninger. Landet styres af
en Præsident med tre Vicepræsidenter og 5
Ministre. Deputeretkamret tæller 33
Medlemmer. Landet er delt i 8 Provinser, som
styres af Guvernører. Efter Traktat af 1903
mellem P. og U. S. A. udøver sidste Stat Kontrol
i enhver Henseende med en Zone, 5 miles
bred paa begge Sider af P.-Kanalen.
Kanalzonen styres af en amer. Guvernør og er
blevet rømmet af de opr. Grundejere for at gøres
til en militær Reservation, og heller ikke kan
Indbyggerne senere erhverve Jordejendom i
den. Republikkens Indtægter udgjorde
1921—22 5,3 Mill. Doll., Udgifterne 7,2 Mill. Doll.
Landet er frugtbart. Til Eksport produceres
Bananer og Kaffe. Kautsjuk samles i Skovene,
som ogsaa er rige paa Tømmer. Af Hornkvæg
holdes 200000 Stykker, 20000 Svin, 15000 Heste,
2000 Muldyr. Perlefiskeriet, der tidligere
dreves i P.-Bugten, er nu næsten ophørt.
Bjergværksdriften er ringe, og der udvindes kun
lidt Guld, skønt der desuden findes Kobber,
Jern samt Stenkul ved Chiriqui. Industri
findes ikke. Handelen er kun ringe. Jernbanen
mellem Colon og P. (75 km) tilhører U. S. A.’s
Regering,. Desuden findes i P. 328 km
Jernbane.
Historie. I den vestlige Del af P. findes
Bygningsrester, der tyder paa en tidligere høj
Indianerkultur. Efter at Landet var blevet
erobret af Spanierne, blev P. under Navn af
Tierra Firma en Del af det sp.
Vicekongedømme Ny-Granada. 1821 indlemmedes P. i den af
Bolivar oprettede Republik Colombia. 1855—61
dannede det en selvstændig Stat, men blev
atter et Departement i Republikken Colombia.
1903 erklærede Departementet P. sig
uafhængigt. Da U. S. A. og de øvrige Magter saa
hurtig anerkendte P. som selvstændig Stat, kom
dens Løsrivelse fra Colombia til at forløbe uden
Brud paa Freden. Umiddelbart derpaa
sluttede P. med U. S. A. en Overenskomst
angaaende Panama-Kanalen, ifølge hvilken U. S. A.
mod at betale 10 Mill. Doll. til evige Tider
fik alle Højhedsrettigheder over
Kanalomraadet. U. S. A. tog da 4. Maj 1904
Kanalomraadet i Besiddelse, men gav Overenskomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
