Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 819 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pandemetal ell. Lejemetal - Pandemi - Pandemos - Pandeplader - Pandero - Pandespejl - Pandestilling - Pandharpur - Pandion - Pandit - Pandora - Pandora (se Bandola) - Pandorina - Pandrosos - Pandrup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enderne med Ler og hælde det flydende Metal
ind i det ringformede Hulrum. Men ved Stød i
Maskineriet vil Flager af P. kunne løsnes, og ved
Varmgang vil det kunne smelte, saa at Driften
miaa standses. Antifriktionsmetal bestaar i
Reglen af Legeringer af Tin, Bly og Antimon, ofte
med lidt Kobber, i stærkt vekslende indbyrdes
Forhold. Man skelner imellem saadanne
Legeringer, hvor Blyet er det overvejende
(Haardbly, tinholdiigt Antimombly, Magnoliametal), og
saadanne, hvor Tinnet danner Hovedmassen
(Hvidt Metal, Babbit’s Metal, Fluks Metal,
Starli Metal, Hafnia Metal, Ashberry Metal).
Tidligere fremstilledes P. ofte af de store
Maskinfabrikker efter særlige Opskrifter til
eget Brug (Orlogsværftet, Statsbanerne etc.),
nu i stigende Grad af Specialfabrikker, der
er i Stand til af billigere Raamaterialier
at fremstille Standardlegeringer af konstant
Sammensætning, ofte fastlagt ved
metallografiske Undersøgelser, der i det hele taget
paa dette Omraade har faaet stor Bet.; her
i Landet har saaledes Poul Bergsøes
Metalhytte optaget denne Fabrikation. (Litt.: H. I.
Hannover, »Mek. Teknologi, 1: Metallernes
og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse«;
E. Suenson, »Byggematerialer, 1).
Carl J.

Pandemi, se Epidemi.

Pandemos, »den almene«, Tilnavn til Afrodite,
fremkommet paa den Tid, da den etiske
Filosofi søgte i Gudindens Væsen at udskille to
Sider, saaledes at Afrodite Urania blev Gudinden
for den rene og ægteskabelige Kærlighed,
medens Afrodite P. repræsenterede den løse
Forbindelse og Prostitutionen. — Sjældnere bruges
Ordet som Tilnavn til Eros.
H. A. K.

Pandeplader til Tagbeklædning fremstilles
af 0,6—0,7 mm tykt Jernblik, forzinket, med det
i Fig. viste
Tværsnit og
1—2,5 m
lange. De bruges
en Del til
Afløsning af de
brandfarlige Straatage, da de er lette nok til
at ligge paa samme Underlag, men Varigheden
er ikke stor, ved Kysten kun en halv Snes Aar.
E. Su.

Pandeplade.

Pandero [pan’dær_å], se Tamburin.

Pandespejl bruges navnlig af Øre- og
Halslæger for at kaste Lys ind i de Organer, som
undersøges; se i øvrigt
Belysningsapparater.
J. M.

Pandestilling, det Fosterleje, hvor Panden
og øverste Del af Ansigtet er forliggende. Det
er den ugunstigste Hovedstilling, og
Forløsningen kræver næsten altid Kunsthjælp.
(Lp. M.). J. P. H.

Pandharpur [pa.nda._ə’pu._ə], Valfartssted i
det vestlige Forindien, Prov. Bombay, ligger
ved Bhima, 460 m o. H., og har (1910) 28550
lndb.
M. V.

Pandion, Navn paa to af Athens mytiske
Konger. Den ældste af dem kaldes Søn af
Erichtonios, og det hedder, at Demeter og Dionysos
under hans Regering kom til Landet. Han
havde to Sønner, Erechtheus og Butes, og to Døtre,
Prokne og Philomele, af hvilke den første blev
gift med Thrakerfyrsten Tereus. — Den anden
P. kaldes Søn af Kekrops II ell. af Erechtheus.
Han ægtede Pelia, Kong Pylas’ Datter fra
Megara, og fik 5 Sønner, Aigeus, Pallas, Lykos,
Nisos og Oineus. Senere blev han fordrevet fra
Athen og blev Konge i Megara. Her fandtes
ogsaa hans Grav og Heros-Helligdom. En af
Attike’s 10 Stammer bar Navn efter ham. Hans
Sønner drog senere tilbage til Attike og
genvandt Landet. Aigeus fik Overherredømmet.
H. A. K.

Paṇḍit, »lærd«, i Indien en fin Titel for en
lærd Mand ell. Lærer, nærmest maaske som
»Doktor« hos os; somme St. dog ogsaa brugt
om en Skriver, Sekretær e. l., som skal leve af
sine elementære Kundskaber.
(S. S.). D. A.

Pandora (gr. Πανδώρα), Hovedperson i en
oldgr. Fortælling, der er opbevaret hos
Hesiodos. I »Værker og Dage« berettes, at saaledes
hed den første Kvinde, som Hefaistos efter
Zeus’ Befaling dannede af fugtig Jord, dengang
da Prometheus havde bragt Ilden tilbage til
Menneskene. Hun fik Skikkelse af en yndefuld
ung Jomfru, i Gudindernes Lignelse og med
menneskelig Røst. Zeus bød Athena undervise
hende i kvindelig Kunstfærdighed; Afrodite gav
hende Ynde og Evne til at forføre og Hermes
et hyklerisk, men dristigt og forslagent Sind.
Saaledes blev alt udført, og da desuden Athena
og Hora’erne havde prydet hende med gyldne
Smykker og Blomster, var det en Lyst at se
hende. Guderne kaldte hende P., »alles Gave«.
Hun udstyredes endnu med en lukket Æske, og
Hermes førte hende til Prometheus’ lidet
begavede, begærlige Broder Epimetheus, der tog
imod hende, trods Prometheus’ Advarsel mod
at modtage nogen Gave fra Zeus. Før den Tid
havde Menneskene levet uden Sorg ell. Besvær;
nu aabnede P. sin Æske, og alle Slags Ulykker
steg op af den og bredte sig over Landene;
Haabet blev dog tilbage, idet det ikke kom op,
før P. atter satte Laaget paa. — P.’s Fødsel
var bl. a. fremstillet paa Fodstykket til Athena’s
berømte Tempelbillede i Parthenon.
H. A. K.

Pandora, se Bandola.

Pandorina, se Alger, S. 493.

Pandrosos, Datter af Kong Kekrops og
Agraulos, Søster til Herse og Aglauros.
Ligesom sine Søstre var hun af halvguddommelig
Natur og stod i nært Forhold til Athena. Ved
Hermes skal hun være bleven Moder til Keryx,
Stamfader til den eleusinske Æt, Kerykerne. I
Athen havde P. en særlig Helligdom,
Pandroseion, paa Akropolis, ved Siden af Athena
Polias’ Tempel. Hun paakaldtes for at afvende
Tørke sammen, med Horaerne (Thallo, Auxo og
Karpo) og Helios. I hendes Helligdom, der laa
inden for Erechtheions Tempelgrund, stod det
hellige, af Athena skabte Oliventræ.
H. A. K.

Pandrup (Panderup). Stationsby i det
sydvestlige Vendsyssel (Jetsmark Sogn, Hvetbo
Herred, Hjørring Amt) ved Jernbanen
Hjørring—Løkken—Aabybro. Byen, der ligger V. f.
Store Vildmose, 24 km NV. f. Aalborg, 16 km
S. f. Løkken og 17 km VSV. f. Brønderslev,
havde 1. Febr 1921 107 Gaarde og Huse med
592 Indb. (1916: 541, 1906: 358). Der er her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>