- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
50

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pestalozzi, Johan Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Fødebys og muligvis paa hele Landets Vel.
— En kær Vens Dødsfald rystede P. saa stærkt,
at han maatte søge at rette sig ved et
Landophold. Under dette fik han under Indtryk af
Rousseau’s Naturbegejstring Lyst til
Landvæsenet og
tilbragte et Aar
med at sætte
sig ind i det
praktiske
Landbrug, hvorefter
han (1768)
købte en Gaard for
her at
virkeliggøre sine
Ungdomsdrømme.
Han begyndte
med at dyrke
Krap; men da
dette slog fejl,
indrettede han
1775 paa sin
Gaard. Neuhof,
en
Opdragelsesanstalt for
fattige Børn, der ved at arbejde i
Landbruget om Sommeren og ved Haandgerning
om Vinteren under stadige Samtaler skulde
udvikle deres Forstand, Moral og religiøse
Følelser. Snart havde han 50 Elever,
opsamlede paa Gaden og revne ud af den gyseligste
Elendighed. Under store økonomiske
Vanskeligheder »levede han selv som en Tigger for
at hjælpe Tiggerne til at leve som Mennesker«.
Dog led han atter en Skuffelse: Fordærvede,
som Børnene var, dovne og fordringsfulde løb
de, stundom støttede af Forældrene, fra ham,
og 1780 maatte han lukke Anstalten. —
Herefter følger et Tidsrum af 18 Aar, hvori P. var
henvist til den yderste Fattigdom og
Forsagelse. I denne Periode opmuntrede en af hans
Venner ham til at lade de Tanker, han paa sine
Vandringer og i stille Aftentimer syslede med,
fremkomme, og hans første Skrift,
»Abendstunde eines Einsiedlers« udkom 1780 i Iselin’s
»Ephemerider«. Det vakte nogen
Opmærksomhed, og han blev opfordret til at skrive noget
i mere populær Form. Under stort Besvær
formede sig efterhaanden for ham en Novelle
»Lienhard og Gertrud. En Bog for Folket«. I
et jævnt folkeligt Sprog skildrer han den
Elendighed, hvori Almuen ved samvittighedsløse
Fogder samt ved Drukkenskab og Dovenskab er
nedsunket, og fremstiller de Midler, der skal
bøde herpaa: Familielivets Forædling, den
offentlige Undervisnings Forbedring samt en
Øvrighed, der forener Kærlighed med Strenghed.
Bogen vandt levende Bifald i vide Kredse, og
Eneboeren paa Neuhof blev ved den pludselig
en berømt Mand. Dog kunde hans efterfølgende
Skr ikke bevare Interessen for ham. »Christoph
und Else«, Ugeskriftet »Schweizerblatt« og hans
»Nachforschungen über den Gang der Natur
bei der Entwickelung des
Menschengeschlechtes« skaffede ham kun faa Læsere, og den vakte
Begejstring svækkedes. Forfatterbanen lukkedes
for ham, men samtidig aabnedes der ham Vej
til praktisk Virksomhed.

1798 brød Franskmændene ind i Schweiz og
paatvang Landet en republikansk Styrelse. P.
skyndte sig at tilbyde den ny Regering sin
Tjeneste. Man foreslog ham at oprette en
Lærerskole, men han vilde helst prøve sine Ideer i en
Børneskole. Forholdene kom ham til Hjælp.
Befolkningen i Unterwalden vilde ikke bøje sig
for den ny Regering, hvorfor Franskmændene
drog hærgende og ødelæggende ind i det
genstridige Kanton. Byen Stanz gik op i Luer, og
talrige forældreløse Børn drev om for Lud og
koldt Vand. Direktoriet overdrog P. Ledelsen
af et Opdragelseshjem for disse Børn, og i et
nedlagt Nonnekloster begyndte den 52-aarige P.
sin Opdragergerning. Antallet af hjemløse smaa
steg snart til 80, og for disse vanrøgtede, af
Nød og væmmelige Sygdomme ødelagte Børn
udfoldede P. en overmenneskelig Kærlighed og
Opofrelse, og Følgerne heraf udeblev ikke. Knap
eet Aar skulde P. faa Lov at virke her. I Juni
1799 blev Klostret omdannet til et Lazaret,
og P. maatte med Sorg sende Børnene fra sig.
Kort Tid efter fik han Tilladelse til at
undervise Smaabørnene i Burgdorf Folkeskole. I
samme Værelse underviste P. og Byens Lærer
(en forhenværende Skomager), der i P. saa en
Rival og derfor gjorde alt for at bringe ham i
Vanry. P. jublede af Glæde over at tumle med
sine kære Børn, men Samlivet med Skomageren
blev i Længden uudholdeligt. 1800 fik P. af
Myndighederne Lov til at benytte Slottet i
Burgdorf til en Opdragelsesanstalt. Her fandt P.
endelig sit rette Arbejdsfelt, og her begyndte
han ogsaa at fremsætte en Metode for sit
Arbejde: Han vil basere Opdragelsen paa de Love,
som bestemmer Menneskesjælens Udvikling.
Dygtige Medhjælpere kom til ham: Krüsi,
Ramsauer, Nieder og Schmid, og Anstalten udvidedes
til ogsaa at blive et Pensionat og let Seminarium
for vordende Lærere. I Burgdorf skrev P. sit
første egl. pædagogiske Skrift: »Wie Gertrud
ihre Kinder lehrt« (1801) og »Buch der Mütter
oder Anleitung für Mütter ihre Kinder bemerken
und reden zu lehren« (1803). I Forening med
de andre Lærere udarbejdede han »ABC, der
Anschauung, oder Anschauungslehre der
Massverhältnisse«, og kort efter »Anschauungslehre
der Zahlverhältnisse«. 1802 blev Anstalten
underkastet en Undersøgelse, og Resultatet var saa
tilfredsstillende, at Skolen blev erklæret for
offentlig, og Forstandere og Lærere kom paa fast
Løn. Dette i Forbindelse med nævnte Skrifter
førte P.’s Navn langt ud over Fædrelandets
Grænser og gjorde ham verdensberømt. Den
pædagogiske Romanskriver blev pædagogisk
Reformator. Dog maatte han 1804 opgive
Burgdorf og flytte sin Anstalt til Münchenbuchsee.
Her blev han Nabo til Hofwyl, hvorfra den
praktiske Fellenberg rakte ham en hjælpende
Haand. Opholdet her varede kun kort.
Fellenberg og P. kunde ikke arbejde sammen, og da
forsk. Kantoner tilbød P. at yde Hus til ham
og hans Virksomhed, flyttede han 1805
Anstalten til Yverdun (Iferten), hvor han haabede
at kunne leve Resten af sine Dage i Fred. Dette
opnaaede han dog ikke. Hans Anstalts Ry
bredte sig over hele Europa. Fichte hilste hans
Virksomhed som en Beg. til Menneskeslægtens

J. H. Pestalozzi.
J. H. Pestalozzi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free