- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
64

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Carl Georg Johannes - Petersen, Carl Sophus - Petersen, Christian Ulrich Emil - Petersen, Clemens Christoffer Mathias - Petersen, Edvard Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undersøgelser, som til Dels har været af stor
praktisk Bet.; dette gælder f. Eks. talrige Arbejder
over Rødspætten, over Aalen samt over Østersen.
I de senere Aar har hans Opmærksomhed
særlig været rettet paa de interessante
»Boniteringsundersøgelser«, der gaar ud paa at
bestemme de forsk. Dyresamfunds Udbredelse paa
Havbunden, og samtidig Mængden af Dyr, ell.,
hvad der er det samme, Mængden af Fiskeføde
paa hver Fladeenhed af Bunden. Til Brug ved
Undersøgelserne har han oftere konstrueret nye
Apparater, saaledes et Skovlvaad, en
Yngeltrawl og en Bundhenter; adskillige af disse
benyttes ogsaa meget i Udlandet. (Litt.:
»Beretninger fra den danske biologiske Station«,
I—XXI, trykte i Fiskeriberetning 1888/89—1916,
de senere udg. særskilt).
R. H. S.

Petersen, Carl Sophus, dansk
Litteraturhistoriker, f. i Købeløv paa Laaland 29. Apr.
1873. Efter Studentereksamen (1891) lagde P.
sig særlig efter Studiet af nordisk Sprog og Litt.
og tog Embedseksamen 1899. To Aar efter
opnaaede han Ansættelse ved det kgl. Bibliotek,
hvor han 1915 avancerede til Bibliotekar, 1924
til Overbibliotekar. 1921—23 ordnede han med
Orlov det sønderjyske Biblioteksvæsen. P. har
udfoldet en betydelig litterær Virksomhed,
navnlig som Udgiver. Han var Medstifter af Det
danske Sprog- og Litteraturselskab, og begyndte
med Carlsbergfondens Støtte en fuldstændig
Udgave af alle Holberg’s Skrifter, hvoraf indtil nu
6 Bind har set Lyset. En anden litterær
Indsats skete med Udgivelsen af Fr.
Paludan-Müller’s Skr i Udvalg, 3 Bd (1909) med meget
udtømmende Kommentarer. Den mest personlige
Del af P.’s Forfatterskab er dog bundet til den
ny Udgave af P. Hansen’s »Illust. danske
Litteraturhistorie«, hvis I. Del i Virkeligheden
ganske er omskrevet og derved er blevet den første
tidssvarende, og i en let tilgængelig Form dog
fuldt ud videnskabelige Fremstilling af den
ældre danske Litteraturs Historie — et helt ud
originalt Arbejde af betydelig Vægtfylde. P. har
— foruden nogle Arbejder til Nordens ældste
Kartografi — særlig viet Holberg-Studiet sin
Opmærksomhed og bidraget med adskillige
værdifulde Afh.
J. Cl.

Petersen, Christian Ulrich Emil,
dansk Kemiker, f. 12. Apr. 1856 i Vejlby ved
Middelfart, d. 2. Juli 1907, deltog 1870—71 i
Marinens Togter som frivillig Lærling, hvorefter
han 1872 bestod Adgangseksamen til
Søofficersskolen; han var i to Aar Elev ved denne Skole,
men opgav derefter Søofficersvejen for at
studere ved den polytekn. Læreanstalt, ved hvilken
han 1879 tog Eksamen i anvendt
Naturvidenskab; 1881 tog han Studentereksamen og 1888
den filos. Doktorgrad. 1881—82 var han
Assistent ved polytekn. Læreanstalts og 1885—93
ved Univ.’s kem. Laboratorium. Siden 1892 var
han Artilleriets kem. Konsulent. P. opdagede i
første Halvdel af 1880’erne en Metode til
Fremstilling af Vanadinsyre af Friskslagge fra Taberg
i Sverige; ved dette Arbejde kom han ind paa
Studiet af Vanadinet, og hans Doktordisputats
omhandlede Vanadinet og dets nærmest
Analoger. Senere har P. med stort Held kastet sig
over den fys. Kemi og paa dens Omraade
offentliggjort en Rk. fortjenstfulde Afh. i »Vidensk.
Selskabs Skr« og i »Zeitschrift für physikalische
Chemie«. P. blev 1900 Medlem af
Videnskabernes Selskab og 1. Oktbr. 1901 Prof. i Kemi ved
Kbhvn’s Univ., hvilken Stilling han beklædte til
sin Død.
(O. C.). R. K.

Petersen, Clemens (egl. Klemmen)
Christoffer Mathias, dansk Kritiker, f.
i Svinninge Mølle, Asminderup Sogn,
Odsherred, 2. Oktbr 1834, d. 21. Maj 1918 i Kbhvn;
blev Student 1851, lagde sig først et Par Aar
efter Teologien, forsøgte sig uden Held som
Skuespiller ved det kgl. Teater og kastede sig
derpaa med Alvor over Æstetikken, i hvilket
Fag han 1857 tog Magisterkonferens. Kort efter
blev han Lærer under Kjøbenhavns offentlige
Skolevæsen; allerede tidligere var han bleven
knyttet som Litteratur- og Teateranmelder til
»Fædrelandet«, hvor han, indtil han 1868 af
Omstændighederne nødtes til at forlade
Danmark, skrev en Mængde Artikler. P. fik som
Kritiker hurtig en betydelig Indflydelse,
saaledes at hans Artikler for en væsentlig Del blev
bestemmende for den offentlige Mening;
tydeligere end nogen Sinde viste dette sig, da han
først af alle slog til Lyd for Bjørnson og voldte,
at han saa hurtig og saa let trængte igennem i
Danmark. En Del af P.’s Arbejder, deriblandt
en interessant Analyse af »Kong Lear«,,
foreligger samlet i hans »Dramaturgisk Kritik«
(1860): senere udgav han bl. a. en aandfuld og
livlig Undersøgelse over »Forholdet mellem det
gamle og det ny ved Oehlenschläger’s
Fremtræden«. P., hvis etiske Opfattelse paavirkedes
af Basmus Nielsen, maa som Æstetiker
nærmest betegnes som Discipel af Heiberg, til hvem
ham stod i et nært personligt Forhold; han
manglede dog Mesterens grundige Kundskaber
og evnede ikke altid at raade Bod paa denne
Brist ved sin geniale Intuitionsevne og ved den
Lethed, hvormed han skaffede sig et Overblik
over de mest forsk. Forhold; et afgjort Fortrin
for Heiberg havde han i større litterært Frisind
og Rummelighed. I Formen er han frisk,
fængslende og — undertiden indtil Manierisme
og Paradoksmageri — original.

Efter at have forladt Hjemmet bosatte P. sig
i Nordamerika, hvor han udrettede et
omfattende og betydningsfuldt Arbejde, der dog ikke
skaffede den ensomme og upraktiske Mand blot
et sikkert Udkomme. Han har til amerikanske
Blade og Tidsskrifter saavel som til et stort og
betydeligt encyklopædisk Værk leveret en
Mangfoldighed af Artikler om nordiske Forhold,
Oig som Medarbejder ved »Heimdal« i Chikago
og navnlig ved »Nordlyset« i New York og tillige
ved sin fængslende Personlighed bidraget meget
til Sammenholdet mellem Dansk-Amerikanerne
og til deres kulturelle Forbindelse med
Moderlandet. 1904 bosatte han sig atter i Kbhvn, hvor
Slægt og Ungdomsvenner skaffede ham em rolig
og god Alderdom.
(S. M.). P. L. M.

Petersen, Edvard Frederik, dansk
Maler, f. i Kbhvn 4. Febr 1841, d. smst. 5. Dcbr
1911, blev uddannet dels paa Kunstakademiet,
dels under V. Kyhn. 1859 debuterede han paa
Charlottenborg, til hvis stadige Udstillere han
senere hørte, med et mindre Billede, »Studie af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:14:07 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free