- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
80

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrarca, Francesco - Petre, Torsten - Petrefakter - Petrejus, Marcus - Petri, Henri - Petri, Julius - Petri, Laurentius - Petri, O. - petridilauniske Flod - Petrie, Sir William Matthew Flinders

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1886]. Paa Grundlag heraf fremkom G.
Mestica
’s værdifulde Udgave af Rime [Firenze 1896];
senere en Kommentarudgave [smst. 1899] ved
Carducci og S. Ferrari. Trionfi udkom i
ny kritisk Udg. ved C. Appel [Halle 1901]. Af
Oversættelser er der især mange tyske, hvoraf
Krigar’s [1855] er at fremhæve; paa Dansk er
enkelte af P.’s Digte gengivne af Oehlenschläger
og P. L. Møller).
(E. G.). E. M-r.

Petre, Torsten, sv. Sanger og Komponist,
f. i Hammarby, Uppland, 17. Jan. 1863. Studier
i Tyskland, i Genève og i Paris, med Faure som
Lærer, Gounod som Forbillede. Hans
Kompositioner omfatter Sanglitteratur, Mandskvartetter
og en Del Pianostykker og Kammermusik.
A. H.

Petrefakter, d. s. s. Forsteninger.

Petrejus [’træ^i-], Marcus, rom. Hærfører,
var 63—62 f. Kr. Legat hos Gajus Antonius, i
hvilken Egenskab han overvandt Catilina’s
Oprørshær ved Pistoria. Senere blev han Legat i
Spanien under Pompejus, hvis Sag han i
Borgerkrigen forfægtede med stor Dygtighed. Men
overvunden af Cæsar maatte han forlade
Spanien (49). Han gik derpaa til Afrika, hvor han
efter Slaget ved Thapsus dræbte sig selv (46).
H. H. R.

Petri, Henri, holl. Violinist, f. den 5.
Apr. 1856 i Zeyst ved Utrecht, Elev af Joachim,
optraadte som Violinist og Dirigent i London, og
virkede derefter som Koncertmester i
Sondershausen, Hannover, Leipzig og Dresden samtidig
med at han foretog Koncertrejser rundt om i
Europa.
S. L.

Petri, Julius, tysk Forf. (1868—94), var
knyttet til Redaktionen af »Deutsche
Rundschau«. Han skrev et Par værdifulde Romaner
»Pater peccavi« og »Rote Erde«. Efter hans Død
udgav Erich Schmidt Dramaet »Bauernblut«
(1895).
C. B-s.

Petri, Laurentius (Nericius), Sveriges
første protestantiske Ærkebiskop, Broder til
Reformatoren Olaus P., (1499—1573). P. studerede
ligesom Broderen under Luther’s Vejledning i
Wittenberg. Om P.’s Virksomhed i 1520’erne, da
Broderen Olaus prædikede den ny Lære og
forberedte Reformationen, er meget lidt kendt.
1530 var han Rektor ved Skolen i Upsala.
Sommeren 1531 blev P. Ærkebiskop; den
tidligere, Johannes Magnus, havde 1526 forladt
Sverige, og Ærkebispestolen havde siden den Tid
været ubesat. P. valgtes ikke af Domkapitlet i
Upsala, men af et Præstekonvent, som Gustav I
havde ladet sammenkalde i Sthlm. Han
indviedes af Vesterås-Biskoppen, Petrus Magni, der
skal have faaet Bispeindvielsen i Rom; herved
bevaredes den saakaldte apostoliske Succession
for den sv. Kirkes Gejstlighed. Fra kat. Side er
det dog i den senere Tid blevet bestridt, at
Petrus Magni i Rom skulde være bleven viet til
Biskop, P.’s Magt som Ærkebiskop var ret
beskaaren, idet Kongen ved særlige Bestemmelser
havde søgt at anvise bestemte Grænser for hans
Virksomhed, saa at han i alt væsentligt blev
afhængig af Kongen og kun kunde udrette lidet
paa egen Haand. Gustav’s Stræben efter
fuldstændig at gøre sig til Herre over Kirken førte
til et Brud mellem ham og Olaus Petri samt
Laurentius Andreæ (1539); ogsaa til P. kom Gustav
i et spændt Forhold, men denne, som var af et
føjeligere og blødere Gemyt end Broderen, gav
efter for Kongen, uagtet Gustav ved at udnævne
Tyskeren Georg Normann til Superintendent for
Kirken paa en vis Maade gav denne en Chef
ved Siden af Ærkebiskoppen. P.’s betydeligste
Værk under den første Del af hans Embedstid
var Udgivelsen af »Gustav I’s Bibel« (1541), den
første sv. Bibeloversættelse; den var foretaget
efter Luther’s tyske Bibel, om end P. ogsaa skal
have benyttet Grundteksten. Han udgav desuden
en Del mindre Reformationsskrifter samt tillige
(1547) et Skrift mod Christian II. Efter 1550 blev
P.’s Forfattervirksomhed endnu mere livlig. 1555
udgav han en Postil, som blev af stor Bet. for
den lutherske Prædike virksomhed i Sverige.
1559 udgav han et hist. Arbejde, en sv. Krønike,
paa en vis Maade bestemt til at træde i St. f.
Broderens, der ganske forkastedes af Gustav I.
P.’s Krønike staar dog uendelig langt under
Olaus’ udmærkede Værk. Den karakteriseres af
Schück som »et Arbejde, skrevet paa kongelig
Befaling for at vise Kalmar-Unionens skadelige
Følger og den kat. Kirkes Overgreb — bornert,
kritikløst, nu og da mod bedre Vidende«. 1567
udkom den af P. foranstaltede Salmebog. De
fleste af de deri optagne Salmer er af P.
oversatte fra Tysk, en Del fra Dansk. P. skrev
foruden Stridsskrifter imod Katolicismen ogsaa
saadanne mod den yderligere protestantiske
Retning, som ogsaa i det ydre vilde have alt bort,
som mindede om det gamle, Billeder i Kirken
m. m. 1571 blev P.’s Kirkeorden færdig og
vedtoges 1572 paa et Kirkemøde i Upsala. Den sv.
Kirke skulde derigennem faa en bestemt
Ordning paa den lutherske Grundvold; kort efter
P.’s Tid kom dog den liturgiske Strid og Johan
III’s mæglende Kirkepolitik imellem og
foraarsagede Rivninger. Han var gift med en
Slægtning af Gustav I; en af hans Døtre var formælet
med Laurentius Petri (Gothus), som efter P. blev
Ærkebiskop.
(A. S.). G. C.

Petri, O., se Olaus P.

petridilauniske Flod. For at forklare
Dannelsen af forsk. løse Jordlag, som nu
henregnes til Istidsaflejringerne, opstillede
Sefström Teorien om en vældig Vandstrøm, den
p. F. ell. Rullestensfloden, som engang
fra det høje Nord med voldsom Kraft skulde
have skyllet ned over Nord- og Mellemeuropa,
medførende Sten, Grus og Sand, som
efterhaanden aflejredes i broget Blanding. Denne Teori
er forlængst opgiven, og disse Aflejringer
forklares nu ved Istidsteorien.
J. P. R.

Petrie [’pi.tri], Sir William Matthew
Flinders
, eng. Ægyptolog og Oldgransker, f. 3.
Juni 1853 i Charlton ved London, dyrkede i sine
yngre Dage mest Kemi, Geometri og
Ingeniørvidenskab. Særlig kastede han sig over
Metrologien og søgte at bestemme Vægt og Maal hos
fl. gl. Folk, saaledes i sit Skr. Inductive
Metrology on the recovery of Ancient measures from
the Monuments
(1877) og Weights and measures
(1887). Han gav sig ogsaa meget af med Studiet
af forhistoriske Mindesmærker i England og
udgav bl. a. Stonehenge (1878). Da Maalene paa
Ægyptens Pyramider angaves temmelig
forskelligt af de Rejsende, der havde givet sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free