- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
104

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pfitzner, Hans - Pfizer - Pfizer, Paul Ach. - Pflanzer-Baltin, Karl - Pfleiderer, Otto - Pflüger, Eduard Friedrich Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hoch’ske Konservatorium smst. P. virkede opr.
som (Opera-)Kapelmester og
Konservatorielærer i Mainz, Berlin, München (»Kaimorkestret«)
og navnlig i Strassburg (1908—16); senere er
han blevet Lærer i den saakaldte
»Meisterklasse« ved Berlin’s Hochschule (1920), og er paa
forsk. Maade steget i Rang og Værdighed,
medens han synes mere og mere at have opgivet
offentlig Virksomhed til Fordel for
Kompositionsgerningen; han lever i Øvre-Bayern. — P.
indtager i de senere Aar Stillingen som en af
Tysklands mest ansete Komponister, men uden
for Tyskland vides de af hans Værker, der
tillægges mest Værd og er særlig betegnende for
P.: hans Operaer, ikke at have vundet Indgang.
De er da ogsaa skrevne i en udpræget »tysk«
Stil, tungt og beredt, nærmest romantiske
(Schumann) i Indhold og Følelse, men med
Udnyttelse af den Wagner’ske Udtryksmaade (navnlig
hvad den orkestrale Behandling angaar); de
viser et fint og følsomt Musikersind med Hang
til Grublen og til Ekstase og en efterhaanden
stigende Sans for scenisk Virkning; hans
tekniske Formaaen er stor. Allerede 1895
debuterede P. med »Der arme Heinrich«,
et middelalderligt Emne behandlet i en Stil,
der er blevet sammenlignet, med Eichendorff’s
Digtning; den efterfulgtes af »Die Rose vom
Liebesgarten« (1901), og begge Operaer opførtes
paa adskillige tyske Scener. P.’s Hovedværk
fremkom imidlertid 1917, den mus. Legende:
»Palestrina«, skrevet med større Henblik paa
scenisk Virkning og i mere objektiv Tone;
Operaen vandt da, trods sin Bredde, megen
Anerkendelse og er opført rundt om i Tyskland. —
P.’s ikke meget store Produktion omfatter
desuden Musik til Ibsen’s »Gildet paa Solhaug« og
til »Kätchen von Heilbronn«, nogle Korværker,
én Del Kammermusik, en Rk. Sange og
Ballader (med Orkester) samt den efter
Verdenskrigen fremkomne »romantiske« Kantate: »Von
deutscher Seele« (til Eichendorff’ske
Tekster), der vakte megen Opsigt, og en
Violinkoncert (1924). — P. har endvidere genudgivet et Par
ældre Operaer (deriblandt E. T. A.
Hoffmann
’s »Undine«) samt er optraadt som Forf.
af Skr dels vedrørende Operadigtning og
-iscenesættelse (»Zur Grundfrage der Operndichtung«,
»Vom musikalischen Drama« [1915]), dels
vedrørende alm. Musikæstetik (de stærkt
polemiske: »Futuristengefahr« [1917], og »Die neue
Ästhetik der musikalischen Impotenz« [1919]).
(Litt.: Biografier af Coszmann, R. Louis,
Arthur Seidl og Wandrey; en 1918
stiftet »P.-Forening« har udg. en Fortegnelse over
hans Værker og en Studie af A. Berrsche:
»P. und die absolute Musik« [1919]).
W. B.

Pfizer [’pfetsər], Gustav, tysk lyrisk
Digter og Kritiker, f. i Stuttgart 29. Juli 1807, d.
smst. 19. Juli 1890. Han studerede Teologi og
Filosofi i Tübingen, blev 1836 i Stuttgart
Redaktør af »Blätter zur Kunde der Litteratur des
Auslandes«, fra 1838 ogsaa af en Del af
»Morgenblatt«, og udnævntes 1847 til Prof. ved
Overgymnasiet. 1849 blev han Deputeret. Som
Lyriker tilhørte P. den schwabiske Digterskole og
skrev folkelige Sange som »Meiner Heimat
Berge dunkeln«. Hans Digtning er dog især
paavirket af Schiller og har et stærkt retorisk Sving.
»Gedichte«, der udkom 1831, efterfulgtes af
»Dichtungen« og »Der Welsche und der
Deutsche« (1844). Som Kritiker polemiserede han
mod Heine, der hævnede sig blodigt i »Der
Schwabenspiegel«. Bl. hans Overs. maa især
fremhæves Digte af Byron. (Litt.: Ambr.
Mayr
, »Der schwäbische Dichterbund«, 1886).
C. B-s.

Pfizer [’pfetsər], Paul Ach., tysk politisk
Forf. (1801—67), foreg.’s Broder, indtraadte 1826
i württembergsk Statstjeneste og fik snart et
Dommerembede, men maatte opgive det, da han
1831 havde udg. »Briefwechsel zweier
Deutschen« og deri først udtalt Tanken om
Østerrigs Udskillelse og det øvrige Tysklands Enhed
under Ledelse af Preussen som den virkelig
nationale Magt. Senere fulgte andre Skr, hvori
han dels nøjere udviklede denne Tanke, dels
forsvarede de konstitutionelle Friheder
(»Gedanken über das Ziel der deutschen
Liberalismus« [1832], »Das Recht der
Steuerverwilligung« [1836], »Gedanken über Recht, Staat und
Kirche« [1842] o. a.). Desuden var han 1833—38
en af Lederne for den frisindede Opposition i
Landdagen; blev Marts—Aug. 1848
Kultusminister og endelig 1851—58 Dommer i Tübingen,
men maatte af Helbredshensyn opgive denne
Stilling. Hvor misfornøjet han end var med
Preussens Holdning under Reaktionen i
1850’erne, holdt han dog fast ved sin store Tanke og
levede netop længe nok til at se den
virkeliggjort 1866—67.
E. E.

Pflanzer-Baltin [’pflantsər-], Karl,
Friherre von, østerrigsk-ungarsk Generaloberst, f.
1855. Gjorde mange Aar Tjeneste i
Generalstaben og blev 1907 Feltmarskalløjtnant og
Divisionschef. 1912 General der Kavallerie. Ved
Verdenskrigens Udbrud fik han Befalingen over
en af Landstorm organiseret Armégruppe, der
udvikledes til en Armé, som han med
Dygtighed lørte i Galizien 1914—15. Han blev 1916
Generalinspektør for Fodfolket og havde 1918
Overbefalingen i Albanien.
E. C.

Pfleiderer [’pfla^idərər], Otto, tysk
evangelisk Teolog, f. 1. Septbr 1839 i Stetten ved
Kannstadt, d. 18. Juli 1908. Han studerede
Teologi i Tübingen 1857—61, hvor han blev
Repetent. Efter nogle Aars gejstlig Virksomhed blev
han 1871 Prof. i Teologi i Jena og kom 1875 til
Berlin. Han var en udpræget Repræsentant for
den saakaldte liberale Teologi; hans nærmeste
Aandsfrænder er Mænd som Biedermann og
Lipsius. Af hans Værker maa fremhæves: »Der
Paulinismus« (2. Opl., 1890),
»Religionsphilosophie auf geschichtlicher Grundlage« (2. Opl.,
1883—84) og »Das Urchristenthum« (1887).
(J. P. B.). A. Th. J.

Pflüger [’pfly.gər], Eduard Friedrich
Wilhelm
, tysk Fysiolog, f. i Hanau 7. Juni
1829, d. i Bonn 16. Marts 1910. P. studerede i
Marburg og Berlin, blev Dr. med. 1855,
Privatdocent 1858 og udnævntes til Prof. i Fysiologi
i Bonn og Direktør for det fysiologiske Institut
der. P. tilhørte det første Kuld af Fysiologer,
som udgik fra 1840’ernes Skole og han var
særlig Du Bois-Reymond’s Elev. Hans første
Arbejder er da ogsaa af elektro-fysioloigisk Art

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free