- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pflüger, Eduard Friedrich Wilhelm - Pfohl, Ferdinand - Pfordten, Hermann von der - Pfordten, Ludwig der - Pfordten, Otto von der - Pforta - Pforzheim - Pfuhl, Johannes - Pfullingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Eks. »Die sensorische Funktion des
Rückenmarcks« (1853), Studierne over
Hæmningsnervesystemet for Tarmens Peristaltik (1857)
og over Elektrotonus (»Untersuch. über die
Physiologie d. Electrotomis«, 1859), i hvilken den
P.’ske Lov fremsættes første Gang. Senere skrev
P. om Aandedrætsbevægelsernes Afhængighed
af Nervesystemet og dettes Regulation af
Legemstemperaturen. P. var en ivrig Forkæmper
for Adskillelsen mellem fysiologisk Fysik og
fysiologisk Kemi og arbejdede for Oprettelse af
selvstændige Lærestole i disse to Fag, men han
saa saare vel, at disse tilsammen udgjorde en
Videnskab (»Wesen und Aufgabe der
Physiologie«, 1878). En Mængde biologiske Spørgsmaal
tog han op til Undersøgelse, saaledes
Fosforescens og Arvelighed og Kønsdannelse og
Befrugtning (»Über die Eierstöcke der
Säugetiere und des Menschen«, 1863). Mange af
disse Studier offentliggjorde han i »Untersuch.
aus dem physiol. Laboratorium zu Bonn«, 1865.
En anden Gruppe af hans Arbejder vedrører
Blodets Gasarter (»Die Kohlensäure des Blutes«
1864), Sekreterne og Stofskiftet, navnlig
Fedtdannelsen og Glykogenets Opstaaen og Forbrug
(»Das Glykogen und seine Beziehungen zur
Zuckerkrankheit«, 1905). Hertil slutter sig
ogsaa »Die Quelle der Muskelkraft« (1891). Fra
1868 udgav han »Arch. für die gesammte
Physiologie des Menschen und der Tiere«. Gennem
P.’s talrige polemiske Skr mod Voit, Senator,
Ludwig o. fl. lærer man hans Anskuelser at
kende og maa i større Grad beundre hans
Viden end hans stridbare Karakter.
J. S. J.

Pfohl [pfo.l], Ferdinand, bøhmisk
Musikforfatter, f. 12. Oktbr 1863, studerede i Leipzig
og har siden 1892 været musikalsk Redaktør af
»Hamburger Nachrichten«, fra 1908
Konservatorielærer og musikæstetisk Foredragsholder.
P. har udg. en Rk. større og mindre Skr om
Musik, særlig om moderne Fremtoninger,
saaledes: »Bayreuther Fanfaren«, »Die moderne
Oper«, »A. Nikisch«, »R. Wagner, sein Leben
und Schaffen« m. m., og om orientalsk Musik
(»Quer durch Afrika« m. fl.). Endvidere er P.
optraadt som Komponist af Sange, Korværker
og Klavermusik.
W. B.

Pfordten [’pfårtən], Hermann, Friherre
von der, tysk Musikforfatter, f. i München 5.
Juli 1857, Filolog og Musikhistoriker, fra 1906
Universitetsprofessor i München; har skrevet
»Handlung u. Dichtung der Bühnenwerke Rich.
Wagner’s« (1893, siden talrige Opl.),
»Beethoven«, »Mozart«, »Schubert«, »Deutsche
Musik« (2. Opl. 1920), »C. M. v. Weber«, »Rob.
Schumann« m. m.
W. B.

Pfordten [’pfårten], Ludwig, der, bayersk
Statsmand, f. 11. Septbr 1811, d. 18. Aug. 1880.
Han blev 1834 retsvidenskabelig Prof. i
Würzburg, 1841 Appellationsretsraad i Aschaffenburg
og 1843 Prof. i Leipzig. Marts 1848 blev han
sachsisk Undervisnings- og Udenrigsminister,
men slog snart om fra Liberalismen til en
konservativ Partikularisme og maatte Jan. 1849 tage
sin Afsked. Han vendte nu tilbage til Bayern og
blev her allerede i Apr. Udenrigs- og i Decbr
tillige Førsteminister, samt 1854 ophøjet til
Friherre. Han var en afgjort Modstander af
Preussens Planer om Tysklands Enhed, ønskede en
Særstilling for Bayern og understøttede senere
Østerrigs stortyske Politik. Ogsaa indadtil blev
hans Styrelse stedse mere reaktionær, indtil han
fjernedes Apr. 1859. Han blev derimod Bayerns
Sendemand ved Forbundsdagen og tog sig med
megen Iver af Slesvigholstenerne, skønt han
tidligere selv havde udtalt, at han som dansk
Minister vilde have handlet lige saa, ja langt
haardere mod dem. Decbr 1864 blev han paa ny
Første- og Udenrigsminister og søgte nu at lede
alle Mellemstaterne mod Preussen, for at
indsætte Hertugen af Augustenborg, uden at agte
paa Bismarck’s Tilbud om at dele Magten i
Tyskland mellem Preussen og Bayern. Endnu i
sidste Øjeblik, da Kampen var nær ved at
udbryde i Sommeren 1866, gentoges Tilbudet, men
han afslog det og sluttede sig til Østerrig
ligesom 1850. Efter Fredsslutningen maatte han gaa
af 29. Decbr 1866 og stod siden uden for det
politiske Liv.
E. E.

Pfordten [’pfårtən], Otto, Freiherr von
der
, tysk Fbrf., f. 1864, var egl. Kemiker, blev
saa dram. Forf. med det hist. Drama »1812«
(1897), skrev senere Dramaerne »Der König von
Rom« og »Friedrich der Grosse«, samt Romanen
»Das offene Fenster« (1903).
C. B-s.

Pforta [’pfårta] (Schulpforta), kgl.
Landskole i preuss. Prov. Sachsen, 4 km V. f.
Naumburg. Den er den største af de 3
gammel-sachsiske Fyrsteskoler og skriver sig fra det
1137 fra Schmölln hertil flyttede
Cistercienserkloster, som 1543 af Hertug (senere
Kurfyrst) Moritz af Sachsen blev omdannet til en
Læreanstalt. Mange af Tysklands betydeligste
Mænd har faaet deres første Uddannelse her.
Skolen har en Aarsindtægt paa c. 300000 Mark
og havde opr. 100, nu c. 185 Alumner. Til P.
er knyttet en 1268 fuldendt Kirke. I
Skolehusets (det gamle Klosters) ny Vestfløj findes
det store Bibliotek (mange Inkunabler).
O. K.

Pforzheim [’pfårtsha^im] By i Badens Kreds
Karlsruhe ved den nordlige Fod af Schwarzwald
ved Sammenløbet af Würm, Nagold og Enz,
har (1919) 73839 Indb. Ruiner af et gl
markgreveligt Slot, Filial af Rigsbanken,
Handelskammer, Gymnasium, Kunstindustriskole,
Handelsskole, Guldsmedeskole. Industrien
beskæftiger sig med Fabrikation af Guld- og Sølvvarer,
Smykkestene, Maskiner; Sandstensbrud.
Betydelig Træ- og Kvæghandel over Enz og Neckar. P.
er opr. en rom. Koloni, var 1300—1565 Residens
for Markgreverne af Baden-Durlach og er
bekendt ved Sagnet om de 400 Pforzheimere, der
efter Tilly’s Sejr ved Wimpfen 1622 i et
Bjergpas viede sig til Døden.
(Joh. F.). O. K.

Pfuhl [pfu.l], Johannes, tysk
Billedhugger, f. 20. Febr 1846 i Löwenberg (Schlesien),
uddannet bl. a. paa Berlins Akademi, blev især
kendt ved sin udtryksfulde Marmor statue af
Stein i Nassau a. d. Lahn. Andre Værker:
»Perseus og Andromeda« (Posen), Rytterstatue af
Vilhelm I (1893, Görlitz), Mindesmærket for
Grev E. til Stolberg-Wernigerode (Landeshut i
Schlesien) etc.
A. Hk.

Pfullingen [’pfolleŋən], By i Württemberg
i Schwarzwald-Kredsen ved Neckars Tilløb
Echaz og ved Foden af Rauhe Alb, har (1910)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free