- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phytophthora - Phytoptidæ - Phædrus - Phæocystis - Phæophyceæ - Phæosporales - Phønicopterus - Phønix - Phønixpalme - pi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Tabet for Irlands Kartoffelavl beløb sig til c.
140 Mill. Kr., og at Halvdelen af Danmarks
Kartoffelhøst blev ødelagt af denne Sygdom.
Den optraadte allerede 1842—43 i Norge, hvor
den er iagttagen helt til Balsfjorden (69° n. Br.);
den har i enkelte Aar anrettet uhyre Skade, men
er i den senere Tid mindre farlig, da man alm.
har begyndt at dyrke modstandsdygtigere
Kartoffelsorter (f. Eks. Magnum bonum). Der
foreligger en uhyre stor Litt. om Sygdommens
Aarsagsforhold og Midlerne til dens Bekæmpelse.
Vor nuv.
Opfattelse af dens
Natur skyldes
væsentlig De Bary,
efter hvem
Sygdommens
Udviklingsgang i
Hovedsagen er flg.:
P. infestans
overvintrer i
Kartoffelknoldene som
Mycel og føres
med
Læggekartoflerne paa
Marken om Foraaret;
i Juni Maaned
viser de primære
Angreb sig som
Striber og Pletter
paa enkelte
Planter spredte over
Marken; paa
disse udvikles
Konidier (med
Sværmsporer), og
Svampen vandrer fra
Plante til
Plante; den
fremkalder brune Pletter
paa Bladene,
efterhaanden som
disse udvikles, og
i Juli og Aug. vil
da alle Planter
være angrebne;
under Forhold,
der er gunstige
for Svampens
Trivsel, visner
Toppen overalt
paa Marken i Løbet af nogle faa Uger; som
Følge heraf standses Bladenes
Kulsyreassimilation længe før den normale Tid, og derved
hæmmes Knoldenes Vækst. Fra de syge Blade føres
Konidierne til Jorden, og med Regnvandet videre
ned til Knoldene, hvorefter disse kan angribes;
paa deres Overflade fremkommer da brune,
uregelmæssige Pletter, ofte svagt nedsænkede og
med et graaligt ell. blaaligt Skær; i ondartede
Tilfælde kan største Delen af Knoldenes Overflade
være angreben. Ved Gennemskæring af de syge
Knolde ser man brunfarvede Partier under
Huden, med mørkere, bugtede Linier; i Reglen
naar Brunfarvningen kun faa mm i Dybden,
men naar Knoldene opbevares fugtigt og varmt,
kan den naa helt ind til Midten af disse.
Knoldene kan være angrebne i stort Tal ved
Optagningstiden, og de Knolde, som da er sunde, kan
blive smittede ved Berøring med syg Top, som
ikke er helt visnet og derfor endnu er
smittefarlig. Endelig kan syge Knolde under
Opbevaringen smitte deres sunde Naboer, og
Skimmelangrebet i Kulerne kan bane Vej for andre
Angreb af Svampe og Bakterier.

Kartoffelskimmelens Overvintring sker som
nævnt ved Hjælp af Mycelium i de angrebne
Knolde; Ægsporer dannes ikke i disse, men kan
fremkaldes paa kunstig Næringsbund
(Havreekstrakt-Agar). Endvidere angiver Jakob
Eriksson
, at han i de syge Kartoffelblade har fundet
talrige Ægsporer, som imidlertid spirer straks
efter deres Dannelse og saaledes ikke kan tjene
Svampens Overvintring.

Af Bekæmpelsesforanstaltninger er der i
Tidens Løb foreslaaet utallige, af hvilke flg. efter
de nu foreliggende Erfaringer maa anses for de
vigtigste.

1) Sprøjtning af Kartoffelmarken med
Bordeauxvædske (2 Gange), første Gang
umiddelbart efter Iagttagelsen af det første Angreb,
anden Gang c. 3 Uger senere. 2 % Bordeaux,
700—1000 l Vædske pr ha.

2) Dyrkning af modstandsdygtige Varieteter.

3) Anvendelse af sundt Læggemateriale.

4) Kold og tør Opbevaring af
Kartoffelknoldene.

En anden meget farlig Art af P. er
Kimbladskimmelen, P. fagi Hartig, der
angriber og dræber Kimplanter af Bøg, Ahorn,
Naaletræer o. fl. a. P. fagi danner Ægsporer i stor
Mængde og overvintrer i Jorden ved Hjælp af
disse; en Tilintetgørelse af disse Sporer ved
Indsamling og Brænding af de syge Planter spiller
derfor en vigtig Rolle ved Bekæmpelsen af
denne Sygdom, som gør stor Skade i Planteskoler;
ogsaa her har man med Held anvendt
Bordeaux-Vædske e. l. Kemikalier. P. syringæ Kleb.
angriber Syrener, særlig under Drivningen, P.
nicotianæ
da Haan er en farlig Fjende for unge
Tobaksplanter paa Java. (Litt.: De Bary,
»Den herskende Kartoffelsygdom ...«, overs. af
P. Heiberg [1862]; Rostrup, »Plantepatologi«,
S. 182 ff.; Sorauer, »Handb. der
Pflanzenkrankheiten«, I, 1., S. 165 ff. [1921]).
(F. K. R.). C. F.

Fig. 3. Kartoffelskimmel.<bTværsnit af et Stykke af et<bKartoffelblad (Undersiden vender opad).<ba a Myceliet, b b 2 Grene med<bKonidier, c c.
Fig. 3. Kartoffelskimmel.

Tværsnit af et Stykke af et

Kartoffelblad (Undersiden vender opad).

a a Myceliet, b b 2 Grene med

Konidier, c c.


Phytoptidæ [fyt-], se Galmider.

Phædrus [’fæ.-], se Fædrus.

Phæocystis [fæ-], gulbrun Flagellat af
Ordenen Chrysomonadinæ (se Flagellater,
S. 207); den danner geleagtige Kolonier paa
Størrelse med et Knappenaalshoved. De
svømmer frit i Havvandet som Plankton og kan til
Tider være til Stede i uhyre Mængder i de
kolde og tempererede Have, dog mest i
Kysthavene.
C. H. O.

Phæophyceæ [’fæ.ofy-], se Alger, S. 496.

Phæosporales [’fæ-], se Alger, S. 496.

Phønicopterus [fö-], se Flamingo.

Phønix [’fø.niks], se Føniks.

Phønixpalme [’fø.niks], se Phoenix.

pi, det gr. Bogstav π, bruges i Matematikken
som Betegnelse for det transcendent irrationale
Tal, hvormed en Cirkels Diameter skal
multipliceres for at give Omkredsen. Se Cirkel.
Chr. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free