Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilon, Germain - Pilot - pilotere - Piloty, Karl Theodor v. - Pilrokke - Pils, Isidore Alexandre Augustin - Pilsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa 1559 (efter en Tegning af Primaticcio): tre
Kvindeskikkelser (Chariter, ogsaa kaldede Tro,
Haab og Kærlighed), der paa deres Hoveder
bærer en Urne, bestemt til Gemme for Henrik
II’s Hjerte. Her som ellers i P.’s Kunst viser
der sig stort Mesterskab i Teknikken, megen
Lethed og Gratie i Fremstillingen og det lidt
koket-pikante, som fr. Kunst hurtig tilførte ital.
Renaissance. I Louvre ses meget andet, de
tidlige Victoria-Relieffer, Fortitudo-Relieffet,
Kaminen fra Château du Villeroy, Relieffer og
Karyatider fra Kirken Des Grands Augustins i
Paris, endvidere en Madonna i malet Terrakotta,
det maleriske Relief »Kristi Gravlæggelse«
(Bronze, fra St Germain L’Auxerrois), det
senere Værk »De fire Kardinaldyder« (Træ).
Andre Værker af P.: Gravmælet over R. de
Birague i Ste Catherine du Val des Écoliers
(Kanslerens knælende Skikkelse, et ædelt og mægtigt
virkende Kunstværk), »Skt Franciscus i
Ekstase« (Marmor, St Jean-St. François i Paris) og
adskillig dekorativ Kunst i fr. Mus. (Besançon,
Versailles m. m.), ypperlig Medaille i Guld over
R. de Birague m. v., udmærket Bronzebuste af
Biskop J. de Morvillier i Orléans-Mus.
A. Hk.
Pilot, d. s. s. Lodsfisk, se Makrelfisk.
pilotere, se Pæleramning.
Piloty [pi’lo.ti.], Karl Theodor v., tysk
Maler, f. 1. Oktbr 1826 i München, d. 21. Decbr
1886 i Ambach. P., Søn af den bekendte Litograf
Ferdinand P. (1786—1844) og i sin Ungdom
sysselsat i dennes Atelier, desuden uddannet paa
Münchens Akademi, modtog blivende Indtryk
fra det belg. Historiemaleri, da Værker af
Gallait og Bièfve (s. d.) gik deres Sejrsgang
gennem Tyskland; paa Studierejser (1852) til
Antwerpen og Paris (Delaroche) var det samme
kunstneriske Retning, der tiltrak ham. Det ny,
han tilførte tysk Kunst, bunder væsentlig i
Impulserne herfra. Som Delaroche valgte han
dramatisk-effektfulde, uhyggelig-dystre hist.
Tildragelser fra Fortiden som Emner, og som den belg.
hist. Realisme søgte han gennem saftig og
kraftig Kolorit, der formelig kunde svælge i
Dragternes Fløjl og Silke, at gøre sine Skikkelser
illuderende levende. I Genrestykket »Ammen«
(1853), der viste hans fremragende Teknik og
hans Tilbøjelighed for det patetiske,
gennemførte P. allerede Bruddet med ældre tysk Kunst.
Hans første Historiemaleri var »Den kat. Liga
grundes« (1854, Maximilaneum, München). Med
»Seni ved Wallenstein’s Lig« (1855, Ny
Pinakotek) vakte han Furore. Hans mange flg. store
Malerier er egl., mere ell. mindre heldigt, det
samme om igen: en fremragende malerisk
Skole, særlig i Stofbehandlingen og til Dels i
Clairobscur’et, men med alt for stærk Fremhæven af
Bitingenes koloristiske Karakter, en levende
Karakteristik, der dog bliver paa Overfladen og
gerne nøjes med teatralsk-deklamatoriske
Lader. Her skal blot nævnes: »Thusnelda i
Germanicus’ Triumftog« (1873, Ny Pinakotek), det
ufuldendte »Alexander’s Død« (Berlins
Nationalgaleri), »Slag ved det hvide Bjerg«, »Nero paa
Roms Ruiner« (1861), »Cæsar’s Død« (1865),
»Maria Stuart’s Dødsdom« (1869), det store
»Munichia« (1874—79, Münchens Raadhus) etc. P.’s
Kunst er dalet stærkt i Anseelse efter hans Død.
Ved sin vidtstrakte Lærergerning (fra 1856 Prof.,
fra 1874 Direktør for Münchens Akademi) har
han imidlertid haft særdeles stor og længe
virkende Indflydelse paa Kunsten i Tyskland,
Østerrig o. a. St. i tekn. Henseende. Broderen
Ferdinand P. (1828—95) malede Historiebilleder
(i Olie og Fresko) m. v.
A. Hk.
Pilrokke, se Rokker.
Pils [pil], Isidore Alexandre
Augustin, fr. Maler, f. 1815 i Paris, d. 3. Septbr
1875 i Douarnenez. P., Lethière’s og Picot’s Elev,
malede til en Beg. Billeder af religiøst Indhold.
Hans »Rouget de l’Isle syngende Marseillaisen«
(1849, Louvre) vakte megen Opsigt, og efter
hans Skildringer fra Krigsskuepladsen paa
Krim, hvis Tildragelser han nøje fulgte som
Øjenvidne, var hans Anseelse grundfæstet. Han
malede herfra ikke blot store Krigsscener, men
gav ogsaa i talrige Skitser og Smaabilleder
(særlig i Akvarel) medfølende og klare Indblik i
Soldaterlivets Karakter under Hvil, i Bivuak og i
Slagtummelen. Hans første større Arbejde fra
Krim-Krigen var »Løbegraven foran Sebastopol«
(1855, Bordeaux-Mus.), hans populæreste »Slaget
ved Alma« (1859, Versailles); andre: »Franske
Troppers Landgang«, »Overgangen over Alma«
etc. Paa sine senere Dage var P., der 1863 blev
Prof. ved École des beaux-arts, atter sysselsat
med bib. og religiøse Arbejder, særlig i
dekorative Øjemed (for Paris’ Clotilde-Kirke o. a. St.).
Hans sidste Værk var de livfuldt komponerede,
i Kolorit lidt tunge og svage Loftsmalerier til
Paris’ ny Opera (Olympens Guder m. m.). Af
Genremalerier kan anføres
»Barmhjertighedssøsterens Død« (1851, Mus. i Toulouse). I
malerisk Henseende staar især hans Akvareller højt.
Han raderede ogsaa. (Litt.: Becq de
Fouquières, J. P. [Paris 1876]).
A. Hk.
Pilsen (tschekk. Plzen [’pelsænj]), By i det
vestlige Böhmen 82 km VSV. f. Prag, Böhmens
næststørste By, Hovedby i Župa (Dept) P.,
ligger ved Floderne Mies og Radbusa og
Jernbanelinierne Gmünd—Eger, Dux—P.—Eisenstein
og Prag—Furth im Walde, og har med
Forstæderne (1921) 88447 hovedsagelig tschekk.
Indb. I den velbyggede By nævnes bl. de
katolske Kirker den got. Bartolomæus-Kirke (Beg.
af 15. Aarh.) med det højeste Taarn (102 m) i
Böhmen; endvidere det anselige Raadhus (1558)
i Renaissancestil. P. er Sæde for en
Distriktsret, en Kredsret, en Finansdirektion, et
Handels- og Erhvervskammer, et tschekk. og et
tysk Statsgymnasium, en tschekk. og en tysk
Overrealskole, Statsindustriskoler og en
Landbrugsskole. Under Industri maa først nævnes
Ølbryggeriet. Det bekendte Pilsener *l laves
fornemmelig fra det Borgerskabet tilhørende,
1842 grundlagte borgerlige Bryghus, der danner
et særligt Kvarter i Byen; Produktionen af Øl
i P. og den umiddelbare Omegn beløb sig for
Aaret 1912—13 til 1786000 hl. Endvidere findes
Jernbaneværksteder, de berømte
Škoda-Vaaben-fabrikker, Klokkestøberi, Maskin-, Læder- og
Glasfabrikation, Mølledrift, Savskæreri, grafisk
og keramisk Industri. I Nærheden findes
Stenkuls-, Kaolin- og Feldspatgruber, Jern- og
Glasværker samt en stor Straffeanstalt. I en Afstand
af 2 km Forlystelsesstedet Lochotin med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
