- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pimenta - Pimpernelle - Pimpinella - Pimpinelle - Pimplariæ - Pimpsten - Pina - Pinaceæ - Pinacle - Pinacyanol - Pinaflavin - Pinakiolit - Pinakoid - Pinakolsalt - Pinakotek - Pinakrom - Pinang (se Areca) - Pinang (Ø) - Pinar del Rio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stedsegrønt Træ med lancetdannede Blade og
graabrune Bær. Det hører hjemme i Vestindien
og Mellemamerika, men dyrkes i mange tropiske
Egne, især i Ostindien. De umodne Frugter
(Semen Amomi, Fructus Pimenta) anvendes
medicinsk, og der fremstilles en æterisk Olie af
dem til Brug i Parfumerier og
Sæbefabrikationen. Under Navn af Piment, Amomen,
Allspice og Jamaica-Peber benyttes
Frugterne til Krydderi (især i England). Af P.
acris
(Swartz) Lindl. (Vestindien og Sydamerika)
bliver Bærrene anvendte paa samme Maade som
af foreg. Art, men Sorten er ringere; Blade og
Bark bruges til Krydderi og Lægemiddel.
A. M.

Pimpernelle, se Bibernelle.

Pimpinella, se Pimpinelle.

Pimpinelle (Pimpinélla L.), Slægt af
Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), en-, to- ell.
fleraarige Urter med fjerdelte ell. lappede
Grundblade og 2—3 Gange fjerdelte Stængelblade.
Skærmene mangler som Regel baade Stor- og
Smaasvøb. Blomsterne har rødlig hvide
(sjælden gule) Kronblade med udrandet og
indadbøjet Spids. Frugterne er glatte ell.
børsteklædte, ægformede og noget sammentrykte.
Oliekanaler findes i stort Antal. C. 100 Arter.
Almindelig P., norsk Gjældkarve (P.
saxifraga
L.) er 15—50 cm høj og har enkelt
fjersnitdelte Blade med ægdannede og
savtakkede Afsnit, der dog ogsaa kan være yderligere
delte. Griflerne er kortere end Frugtknuden.
Den vokser alm. i Danmark og Norge paa
Bakker, langs Gærder, i Klitter o. l. tørre St. og
blomstrer i Juli—Aug. Stor P. (P. magna L.)
er kraftigere end foreg, og har bredere
Bladafsnit; Griflerne er desuden længere end
Frugtknuden. Den er sjælden i Danmark og Norge.
Af begge Arter er Rodstokken (Rhizoma
Pimpinellæ
) officinel. Anis (P. anisum L.) bliver
30—60 cm høj. Dens Frugter er 2—5 mm lange,
graagrønne og kort børstehaarede; paa hver
Delfrugt findes 5 lige, smalle og lidt lysere Ribber.
Anis hører hjemme i Lilleasien og Ægypten,
men dyrkes i stor Maalestok i Egne af Syd- og
Mellemeuropa, Rusland og Polen. Frugterne
(Fructus Anisi) er dels officinelle, dels anvendes
de til Fremstilling af Anisolie. Planten benyttes
ogsaa som Køkkenurt.
A. M.

Pimplariæ, se Ichneumonidæ.

Pimpsten (af lat. pumex, tysk »Bimmstein«,
»Bimsten«) kaldes al stærkt blæret ell. svampet
Lava. Blærerne skyldes Dampen, som udvikler
sig af den flydende Lavamasse: naar denne
afkøles hurtigt, faar Boblerne ikke Tid til at
undvige forinden Størkningen. Pimpstenstrukturen
findes derfor hos den øverste hurtig afkølede
Skorpe paa Lavastrømme og hos de af
Vulkanerne udkastede løse Stykker. De kiselsyrerige
Lavaer (Liparit) leverer den bedste P.; i denne
er Hullerne utallige og for en Del mikroskopisk
smaa, og de ligger saa tæt, at Stenmassen
mellem dem kun udgøres af yderst fine Glashinder.
I Reglen er Hullerne langstrakte, hvad der
hidrører fra Bevægelser i den størknende
Pimpstenmasse. P. er oftest graahvid; den kan
svømme paa Vand og transporteres med
Havstrømninger ofte langt bort fra Hjemstedet. — P.
anvendes især i pulveriseret Tilstand, som Pudse-,
Slibe- og Rensningsmiddel, til Fabrikation af
visse Slags Slibesten o. a. Til saadant Brug
anvendes i Praksis ved Siden af den ovenfor
omtalte egl. P. ogsaa vulkansk Aske, som delvis
bestaar af fine, skarpkantede Glasfragmenter;
ogsaa dette Materiale gaar i Handelen under
Navn af P. Den langt overvejende Del af
Verdens Pimpstenforbrug leveres af Vulkanøen
Lipari, N. f. Sicilien.
(N. V. U.). O. B. B.

Pina, Flod i Polesien i det østlige Polen, er
ved Kanal forbunden med Weichsel og
udmunder i Pripets Biflod Jazolda efter et Løb paa
170 km, hvoraf 125 km er sejlbare.
N. H. J.

Pinaceæ, d. s. s. Abietaceæ (se
Granfamilien).

Pinacle [fr. pi’naklö] (fr. pinacle, lat.
pinnaculum. Dinim. af pinna, Svingfjer, Murtinde)
bruges i samme Bet. som Fiale, der især
anvendes i Tyskland, medens P. er fr.-eng.
Sprogbrug.
C. A. J.

Pinacyanol, blaaviolet Farvestof, der
anvendes som Rødsensibilisator til Farvefotografi.
C. E. A.

Pinaflavin, gult Farvestof, der anvendes til
at gøre fotografiske Plader modtagelige for
grønne Lysstraaler.
C. E. A.

Pinakiolit, et sjældent Mineral af sort,
metallisk Udseende, bestaar af en Forbindelse af
Borsyre med Magnium og Mangan og findes i
smaa rombiske Krystaller i Dolomit ved
Långban i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.

Pinakoid, se Krystalformer.

Pinakolsalt N., farveløs Opløsning af
amidoeddikesurt Natron i Vand; anvendes som Alkali
til organiske fotografiske Fremkaldere.
C. E. A.

Pinakotek (gr. af pinax, Tavle, Maleri og
theke), Opbevaringssted), et Sted, hvor man
bevarede Malerier. I Athen anvendtes den nordl.
Fløj af Propylæerne, til venstre for Opgangen,
til P. I fl. gr. Templer fandtes der ligeledes P.
med forsk. Malerier. Ogsaa i rige Beboelseshuse
hos Grækere og Romere fandtes oftere et P.
Det laa i Reglen nær Hovedindgangen. P.
anvendes ogsaa undertiden i nyere Sprog som
Betegnelse for Malerisamling, medens Glyptoteker
indeholder Billedhuggerarbejde. I München
kaldes to store Malerisamlinger, der hver har sin
Bygning, P. (»Alte« og »Neue« P.).
V. S.

Pinakrom, blaat Farvestof, der anvendes
som Sensibilisator til pankromatiske Plader.
C. E. A.

Pinang, se Areca.

Pinang (Penang, Pulo P.,
Arekanød-Øen), britisk Ø, hørende til Kolonien Straits
Settlements, ligger ved Vestsiden af Halvøen
Malaka og har et Areal af 278 km2. Med de
under P. hørende Distrikter paa Fastlandet bliver
Arealet 1604 km2 med (1920) 309508 Indb.,
hvoraf omtr. Halvdelen Kinesere, Resten Tamuler,
Malajer o. a. Asiatere samt 1380 Europæere.
Øen er frugtbar og veldyrket. Hovedstaden
Georgetown har stor Bet. som Udførselshavn for
Malaka. Især udføres Tin, Peber og Sukker.
Indførselen havde 1921 en Værdi af 13,9 Mill. £,
Udførselens Værdi var samme Aar 11,6 Mill. £.
M. V.

Pinar del Rio [-ðæl-’riå], By paa Cuba,
Hovedstad i Prov. P., ligger i den rige Tobaksegn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free