- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
172

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pio, Villiam Frederik - Piombi - Piombino - Piombo, Sebastian del - Pioner - Pioninæ - Piorry, Pierre Adolphe - Piotin - Piotrkóv - Piove di Sacco - Pioverna - Pip - Pipal - Pipatudsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Gang 24. Oktbr 1872 som Nocetto i
»Rabagas« paa Casino, hvor han siden — med enkelte
kortvarige Afbrydelser — virkede til sin Død.
P. spillede et meget omfattende Repertoire,
navnlig udmærkede han sig i Farcer og
Operetter, men ogsaa som komisk
Karakterskuespiller ydede han dygtig, undertiden fortrinlig
Kunst, f. Eks. som en af Banditterne i »De smaa
Landstrygere«. Den forcerede Indstudering, der
ofte var nødvendig paa Casino, gav
efterhaanden hans Spil et Præg af Rutine, men han fik
dog altid Støtte af sin opfindsomme
Maskeringsevne. Trods sit Gøglervæsen var P. en meget
flittig Mand, der ogsaa som Instruktør var en
bærende Kraft for sit Teater. Skuespiller Elith
P.
(f. 1887), hvis Fremstilling paa Dagmarteatret
(1915) af Christian VII i »Støvlet-Katrine« vakte
Opmærksomhed, er hans Søn. (Litt.: Robert
Neiiendam
, »Casinos Oprindelse og
Historie i Omrids« [Kbhvn 1923]).
R. N.

Piombi [pi’ombi] (ital.: »Blytage«,
»Blykamre«) benævnes de oven over Timandsraadets
Sal i Dogepaladset i Venezia liggende Rum, der
fra 1591 benyttedes som Varetægtsfængsler for
politiske Forbrydere. P. Gr. a. deres
Beliggenhed mod S. under Paladsets Blytag var de
ildeberygtede for deres ulidelige Hede og derfor
vel egnede til at benyttes som Torturmiddel.
Casanova har skildret P. i sine Memoirer, idet
han selv har siddet fængslet her (1755).
A. Gl.

Piombino [piom’bino], By i Mellemitalien,
Prov. Pisa, ligger ved P.-Bugten lige over for
Elba. (1911) 19660 Indb. i Kommunen, hvoraf
dog kun c. 400O i selve Byen. P. har gl Bymure
med Taarne, et Citadel og et gl Slot. I
Nærheden findes Jern- og Staalværker, og N. f. P.
ligger Ruinerne af den etruriske Søhandelsby
Populonia. P. var tidligere Hovedsæde i et
360 km2 stort Fyrstendømme, der 1805—15
tilhørte Napoleon’s Søster Elisa Bacciocchi; ved
Wien-Kongressen tilfaldt det Toscana, og den
tidligere Fyrstefamilie (Buoncompagni) maatte
nøjes med en aarlig Rentepenge, dog med Ret
til at føre Titel af »Fyrste af P.«.
C. A.

Piombo [’piombo], S. del, se Sebastian
del P.


Pioner er Fællesbetegnelse for den ved det
milit. Ingeniørvæsen uddannede Soldat. Vil man
nærmere betegne Pionerens særlige Uddannelse,
bruges Betegnelserne Sappør, Minør,
Pontonner og Signalør for P., der er
uddannede ell. i Øjeblikket beskæftigede ved Sape-,
Mine- ell. Broslagningsarbejde ell. ved
Signalering. Undertiden bruges Betegnelsen
Enhedspioner for en P., der er uddannet i alle
Fag, og før Verdenskrigen skelnede man ofte
mellem Feltpioner og
Fæstningspioner, af hvilke den første var særlig uddannet
med Feltkrigen og den sidste med
Fæstningskrigen for Øje.
Sch. P.

Pioninæ, en Gruppe af Papegøjer, hvortil
bl. a. Amazon-P. (Chrysotis), se Papegøjer.

Piorry [piå’ri], Pierre Adolphe, fr. Læge,
f. 31. Decbr 1794 i Vienne, d. 29. Maj 1879 i
Paris. P. begyndte at studere Medicin i 16 Aars
Alderen, men maatte bryde af, da han under
Krigen fulgte med til Spanien som Medhjælper
hos en Kirurg. Han vendte tilbage til Paris 1814,
tog Doktorgraden 1816 (Sur le danger de la
lecture des livres de médecine pour les gens du
monde
) og begyndte at praktisere. 1826 blev han
agrégé, 1827 Hospitalslæge. Kort efter at
Laënnec havde fremsat sin Lære om Auscultationen,
gjorde P. sin Opfindelse af Plessimetret, en rund
Elfenbensplade, der lægges paa Patientens
Krop, for at man ved at banke paa den af
Lyden kan skønne om Organernes Tilstand.
(Archives générales de médecine, X, 1826 p. 471:
Acad. royale de médecine, 28. février 1826). P.
skildrede sin Metode i Traité sur la percussion
médiate
, 1828, der belønnedes med Prix
Monthyon
, og som s. A. blev oversat til fremmede
Sprog. P. blev Medlem af Acad. de méd. 1823,
men først 1840 Prof. i Pathologi. Denne Stilling
byttede han 1846 med Professoratet i medicinsk
Klinik ved Charité, og fra 1864 til 1866 var han
Overlæge ved Hotel-Dieu. P. var en meget
frugtbar Forf., der bl. a. skrev: Procédé opératoire
sur la percussion
(1831), Traité du diagnostic et
de séméiologie
(1836—37); Traité de médecine
pratique et de pathologie iatrique ou médicale

(9 Bd med Atlas de plessimétrie, 1842—51) o. m.
a. I Traité du plessimétrisme et
d’organographisme
(1866) indførte P. »Dermographien«,
den Metode, at angive Organernes Grænser ved
Hjælp af en blaa Blyant, efter at de er
udperkuterede. — Plessimeteret er efter P.’s Tid
undergaaet mange Forandringer, se herom
Ekstein: »Das Plessimeter«, »Arch. f. Gesch. der
Med.« IV, 1911.
J. S. J.

Piotin, se Saponit.

Piotrkóv [’pjåtrkuf], russisk Petrokov,
1) tidligere russ. Guv., som nu sammen med
det tidligere Guv. Kalisz udgør det polske
Vojvodi Lods. 2) By i polsk Vojvodi Lodz,
ligger 131 km SV. f. Warszawa ved Jernbanen
fra denne By til Wien, (1921) 41113 Indb. P.
har et forfaldent Slot, der er bygget af
Kasimir den Store, fl. Kirker og Klostre, Synagoge
og Gymnasium, samt et eget Jødekvarter.
Industri kendes næsten slet ikke i P. Byen er en
af de ældste i Polen, og under det jagelloniske
Dynasti i 15.—16. Aarh. blev her holdt Rigsdag
og foretaget Kongevalg.
(H. P. S.). N. H. J.

Piove di Sacco [’piåve-di-’sak.o], By i det
nordøstlige Italien, Prov. Padova, ligger 17 km
SØ. f. Padua og har Garverier samt Uld- og
Silkeindustri. (1911) 11370 Indb.
C. A.

Pioverna [pio’værna], lille Flod i
Norditalien, Prov. Como, udspringer i
Bergamasker-Alperne, gennemstrømmer Val Sassina, der er
bekendt for sit Jern og sin Honning, og
udmunder i Lago di Como ved Bellano, hvor den
danner et 60 m højt Fald.
C. A.

Pip er en Lægmandsbetegnelse for visse
katarralske Lidelser i de forreste Luftveje hos
Hønsefugle. Udtrykket skyldes den pibende
Lyd, som de angrebne Dyr jævnlig udstøder.
(G. S.). F. N.

Pipal, se Ficus, S. 940.

Pipatudsen (Pipa) hører til Springpadderne,
bi. hvilke den, sammen med den sydafrikanske
Slægt Xenopus (s. d.), danner en særegen lille
Gruppe, Aglossa, der navnlig udmærker sig ved
at mangle Tungen. Dens Udseende er meget
ejendommeligt; Kroppen er fladtrykt og i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free