Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 173 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pipatudsen - Piper - Piper, Harald Alfred Fedor - Piper, Karl - Piperaceæ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omrids omtr. firkantet; den gaar fortil uden
Grænse over i det overordentlig flade, trekantede
Hoved. Øjnene er smaa, Trommehinden
mangler, Gabet er stort, men uden Tænder, paa
Overlæben sidder, foran Øjet, et Par korte
Hudlapper, ligesom en stor sidder i Mundvigen, og
stundom endnu en lille paa Snudespidsen.
Forlemmerne er forholdsvis svage, med 4 tynde
Fingre, der i Spidsen bærer en mærkelig lille,
stjerneformet Huddannelse. Baglemmerne er
derimod kraftige, med en meget stor
Svømmehud udspændt mellem Tæerne, der ender
tilspidsede; de Knuder, der hos andre
Springpadder findes under Finger- og Taaleddene, savnes
her. Huden er tæt besat med smaa Vorter; af
Farve er den paa Ryggen olivenbrun ell. sort,
paa Bugen lysere, undertiden hvidplettet ell.
med en sort Stribe i Midtlinien. Dette
mærkelige Dyr, af hvilket der kun kendes 1 Art (P.
americana), har hjemme i Guyana, hvor den er
alm. i overskyggede Sumpe, f. Eks. i
Afløbsgrøfterne i Plantagerne; her svømmer den rundt,
men gaar derimod næppe, som de andre
Springpadder, frivillig op paa det tørre Land. Ganske
enestaaende er den Maade, hvorpaa Æggene
udklækkes; de anbringes nemlig under Parringen
ved Hjælp af Hunnens udkrængede Kloak paa
dennes Ryg, hvor de enkelte Æg, ved at Huden
vokser op om dem, bliver indlejrede, hvert i sit
lille Rum; dette dækkes af et Laag, der maaske
kan være dannet af den Ægget omgivende
Slimmasse. En enkelt Hun kan bære over 100 Æg,
der udvikles i Løbet af et Fjerdingaar. Ungen
har, naar den forlader Moderens Ryg, de
voksnes Skikkelse. (Litt.: G. A. Boulenger,
Catalogue o. the Batrachia salentia i. the
British Museum [London 1882]).
R. H. S.

Pipatudse. Hun med Yngel.

Piper, se Peber.

Piper, Harald Alfred Fedor, dansk
Apoteker, f. 9. Juni 1823, d. 1. April 1900. Tog
1843 farmaceutisk Eksamen, hvorefter han
konditionerede paa forsk. Apoteker, indtil han 1849
købte Hjorteapoteket i Kbhvn. P. kom ved sin
utrættelige Flid og solide Dygtighed hurtig til
at indtage en fremragende Plads i den danske
Apotekerstand. 1860 blev han Medlem af den
farmaceutiske Eksamenskommission og virkede
som Eksaminator i 27 Aar, 1862 blev han
Medlem af Direktionen for Danmarks
Apotekerforening, 1863 valgtes han til Medlem af den
Kommission, der udarbejdede Pharmacopoea
Danica 1868. 1865 blev han Assessor i det kgl.
Sundhedskoliegium, hvilken Stilling han
beklædte i 25 Aar; han udførte i den Tid en Mængde
retskemiske Undersøgelser. 1864—91 var han
Formand for det farmaceutiske
Understøttelsesselskab, hvis Virksomhed han omfattede med en
særlig Forkærlighed. P. har skrevet en Mængde
mindre Afh., som findes optagne dels i »Archiv
for Pharmaci og teknisk Chemi«, dels i »Ny
pharmaceutisk Tidende« i Tidsrummet 1860—83.
(A. B.). E. K.

Piper, Karl, sv. Greve, Statsmand, f. 29. Juli
1647 i Sthlm, d. i Nöteborg 29. Maj 1716,
indtraadte efter at have endt sine Studier ved
Upsala Univ. ved 19 Aars Alderen i Kancelliet,
fulgte 1673 med Oxenstierna’s Ambassade til
Rusland og gjorde s. A. Tjeneste som Sekretær
ved Forsvarsvæsenet i Østersøprovinserne. Karl
XI’s Opmærksomhed vakte han under den
danske Krig, da han var ansat som Embedsmand
ved Feltkancelliet i Skaane. Efter Krigens
Slutning 1679 overtog P. den vigtige Plads som
Sekretær i Kammerkollegiet og adledes s. A. I de
flg. Aar af Karl XI’s Regering vandt han i
stedse højere Grad sin Herres Tillid ved sin sjældne
Dygtighed og sin grundige Indsigt i Rigets
indre Styrelse. 1689 forfremmedes P. til
Statssekretær. Hans Indflydelse var i Karl XI’s sidste Aar
ret betydelig, og uden at besidde Værdigheden
som »Kongelig Raad« deltog han i Raadets
Forhandlinger; paa sit Dødsleje skal Kongen have
givet sin Søn det Raad at beholde P. og skænke
ham sin Tillid. Karl XII fulgte Raadet, og P.
blev snart den unge Konges højestbetroede
Miand. 1697 valgtes han ind i Raadet under
Titelen Statsraad, men vedblev at være
Statssekretær og varetage de indenrigske Anliggender.
1698 ophøjedes han paa een Gang i Friherre-
og Grevestanden, udnævntes 1702 til Upsala
Univ.’s Kansler og blev 1705 Overhofmarskal
med Bevarelse af Stillingen som Statsraad samt
af Direktionen og Ledelsen af Kancelliet i
Felten. Hans Stilling var nu en Førsteministers hos
en enevældig Konge, gennem hvis Hænder
Sagerne gik, og af hvem de varetoges; men det
blev hans Skæbne at tjene et politisk System,
som ikke var hans eget. P. var Fredsven; han
fraraadede Afsættelsesfejden mod Kong August,
Indfaldet i Sachsen og Toget til Ukraine samt
vilde, at Kongen skulde lytte til Tsarens
Fredstilbud, hvilket denne dog urokkelig afviste.
Efter at han i Aarevis derefter nødtes til at
deltage i Felttogene lige fra den danske Krig, blev
han fangen ved Poltava 1709. Sine sidste Aar
tilbragte P. i russ. Fangenskab, hvor han tillige
med General Rehnsköld holdt sammen og
understøttede de Landsmænd, der med ham delte
Fangenskabets Skæbne. (Litt.: W. E.
Svedelius, »Minne af kongl, rådet och öfverste
marskalken grefve C. P.« [i »Svenska akademiens
handlingar ifrån 1796«, 44. Del, 1869]).
(A. B. B.). G. C.

Piperaceæ, se Peberfamilien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>