- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
205

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pladshandel - Pladskommandant - Pladssvimmelhed - Pladsveksel - Pladsvæddemaal - Plafondmaleri - Plag - plagale Tonearter - Plagalslutning - Plagemann, Karl Gustaf - Plagiat - Plagioklas - Plagionit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksemplarer) udskreven Fortegnelse over de udleverede
Varer, og sendes da herefter til Køberen en
Faktura, der udviser, at og for hvilket Beløb
Varerne er ført i Nota. Naar Varerne bringes
Køberen paa Pladsen, medsendes enten
kvitteret Regning, saafremt de skal betales kontant,
ell. Følgeseddel, saafremt de skal føres i Nota,
og paa det ene Eksemplar af Følgeseddelen skal
Køberen da kvittere for rigtig Modtagelse,
medens han beholder det andet Eksemplar til sin
egen Underretning og til Sammenligning med
Fakturaen, naar han modtager denne.
Ch. V. N.

Pladskommandant kaldes den Officer, der
under særlige Forhold (Krig, Mobilisering,
større Øvelser) ansættes som Kommandant i en
By, der ingen Garnison har. Hvad Virksomhed
og Myndighed angaar, stilles han i Reglen lige
med Kommandanten i en Garnison.
E. C.

Pladssvimmelhed, se Pladsangest.

Pladsveksel, se Veksel.

Pladsvæddemaal. Ved det alm.
Totalisatorspil holder Spilleren paa, at en bestemt Hest
bliver Vinder, ɔ: kommer ind som Nr. 1, ved P.
derimod paa, at den kommer ind paa Plads,
bliver placeret (s. d.). Da Chancen for, at
en Hest kommer ind som en af de første, er
større end for, at den kommer ind som den
første, er Gevinsten ved P. i sin Alm. ogsaa
ringere end ved Totalisatorspil. De nærmere
Regler for P. findes som oftest trykte i
Væddeløbsprogrammer.
(C. G. B.). O. P.

Plafondmaleri [-’fåŋ-, fr. pla’få] (af fr.
plat fond, flad Grund, altsaa egl. fladt Loft i
Modsætning til Hvælving), Loftsmaleri,
Udsmykning af Lofter dels med Ornamenter, Løvværk,
Grottesker etc., dels med virkelige Malerier,
»Billeder«. I den sidstnævnte Form udfoldes
Maleriet snart som et Tæppe paa Loftet med
samme Perspektiv som et alm. lodret hængende
Vægmaleri, snart gøres der Indrømmelse til
Illusionen, til Perspektivet nedefra opad, og man
kart da tillempe dette saaledes, at P. med dets
Forkortninger viser sig rigtigt for den, der
træder ind i Salen, ell. man kan behandle
Billedfladen, saa den tænkes set lige nedenfra. Med stor
Virkning kan dette sidste gennemføres i en
Kuppel, hvor de store Afstande dog hindrer Øjet i
at se Billedfladen helt udfoldet: fra den
virkelige Arkitektur, der fortsættes i (malet)
Skinarkitektur, ser man op i den blaa Himmel, og
Skikkelser højt deroppe i dristige
Forkortninger skuffer Øjet end mere. Der er mange
Grader i den Konsekvens, hvormed Malerne har
gennemført et saadant Frøperspektivs Princip,
og p. Gr. a. Maleriets Emme og aandelige Værd
ses det sjælden helt gennemført. Medens Rafael
behandlede Loftsbilledet efter det alm.
Vægmaleris Grundsætninger (Michelangelo ligeledes i
Genesis-Billederne i det sixtinske Kapel, men i
en malet Skinarkitektur, hvis Profeter m. v.
skal ses i modsat Retning af Midterbilledet med
Genesis-Fremstillingen), komponerede Melozzo
da Forli og Mantegna (Camera de’ Sposi i
Mantua) deres Billeder som Tildragelser sete
nedefra opad, hvad andre som P. Ucelli allerede
tidligere havde gjort Tilløb til. Correggio
gennemførte det perspektiviske P. med illuderende
Mesterskab (S. Giovanni og Domkirken i Parma,
den pragtfulde Camera S. Paolo smst.).
Derefter var i lange Tider denne Fremstillingsform
den raadende (G. Romano [Pal. del Te i
Mantua], Venetianerne) og udformedes i 17. og 18.
Aarh. til et dekorativt Virtuosmageri (A. Pozzo’s
Kunststykker i Ignatius-Kirken i Rom m. v.,
Tiepelo’s Værker, Rokokoens luftige Plafonder etc.).
Med Rafael Mengs kom Reaktionen mod denne
Retning, og i Cornelius’ P. (Ludvigskirken og
Glyptoteket i München) er Forkortningen
nedefra opad bandlyst. Nutidskunsten har benyttet
snart den ene, snart den anden
Fremstillingsmaade. P. i nyere dansk Kunst: bl. a. Frølich’s
»Gefion«, der ligesom Loftsbilleder af L. Tuxen,
Schwartz m. fl. findes i Frederiksborg Slots
Mus., Skovgaards’ Loftsbilleder i Viborg
Domkirke m. v.; af norsk P. bl. a.
Loftsdekorationerne til Nationalteateret i Kria af Eivind Nielsen.
(Litt.: Ewald, »Farbige Dekorationen« [2 Bd,
[Berlin 1888—96]; P. Johansen, »Kunst og
Illusion«).
A. Hk.

Plag. Ifølge Molbech’s Ordbog, som atter
har det fra Rostgaard’s, er P. »en ung Hest i
andet Aar, større end et Føl, mindre end en
Fole«, hvilken sidste Betegnelse smst.
anvendes oim en ung Hest fra 2. til Slutningen af 4.
Aar. Men nutildags anvendes Betegnelsen P.
sædvanlig om alle unge Heste fra c. 1 Aars
Alderen, indtil de i en Alder af 3 à 4 Aar tages
i fuld Tjeneste.
(H. G.).

plagale Tonearter, se Kirketonearter.

Plagalslutning, musikteknisk Betegnelse for
den Slutningsdannelse i Musik, der anvender
Underdominanten i St f. Overdominanten (se
Dominant).
A. H.

Plagemann [’pla.gəman], Karl Gustaf,
sv. Maler (1805—68). Han vejlededes af Westin
og Kunstakademiet i Sthlm; hans
Hovedvirksomhed er knyttet til Syden, 1831—54, væsentlig
Rom. Her, hvor han ofte døjede ondt, og hvor
han for Eksistensens Skyld en Tid slog sig
igennem som Borgergardist, vandt han en Del Ry
som Restaurator og forfalskede drevent gl.
Billeder en masse for en portug. Greve og
Kunsthandler. P., der i Hjemlandet havde vundet
Opmærksomhed med »Epaminondas’ Død« (1829),
malede ude Billeder nærmest af nazarensk
Retning: Hyrdernes Tilbedelse, Sta Agnese, Judith,
Judas giver Pengene tilbage (1840), endvidere
»Maaneskin. Subiaco« (1847, Sthlm’s
Nationalmus.) etc. Arbejder som »Natten i Bethlehem«
(1862, Nationalmus. i Sthlm) og »Kristus
velsigner Børnene« tilhører Tiden efter Hjemkomsten
til Sthlm. Ogsaa her, hvor han blev
Akademimedlem, gik det dog smaat for ham. 1867
vendte han tilbage til Rom, men døde snart efter;
til hans bedste Arbejder hører Selvportræt.
Sønnen Arnold Abraham P. (1826—62)
var Marinemaler, som saadan Elev af og stærkt
paavirket af A. Melbye. (Litt.: G. v. Rosen,
»C. P.« [1916]).
A. Hk.

Plagiat (lat. plagium), litterært Tyveri,
Tyveri af aandelig Ejendom, f. Eks. en Forf. ell.
Kunstner udgiver et Værk af en anden for sit
eget. Tilsvarende Verbum: plagiere.

Plagioklas, se Feldspat.

Plagionit, et sort, metallisk Mineral af
monoklin Krystalform, bestaar af Bly, Antimon og
Svovl og findes ved Wolfsberg i Harz, o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free