- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platen, Baltzar Bogislaus von og Baltzar Julius Ernst von - Platen, Karl August Georg Max v. Hallermund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maal. 1806 udgav P. sit vigtige Arbejde,
»Afhandling om canaler igenom Sverige med
särskildt afseende på Venerns ammanbindande
med Östersjön«. Den af Regeringen 1808
indkaldte dygtige eng. Kanalbygger Thomas
Telford tog efter foretagne Undersøgelser Ordet
for Forslagets Udførelse, og saaledes var
Kanalspørgsmaalet færdigt til at overgaa fra
Tanke til Handling, da Revolutionen 1809 kom
imellem. Bl. de saakaldte »Mænd af 1809« var
P. en af de mest fremragende og særlig nær
forbunden med Adlersparre, hvorved det blev
let nok at gennemføre den Kredit i Banken,
som ansaas nødvendig for Arbejdets Udførelse.
P. valgtes paa Rigsdagen 1809 ind i
Konstitutionsudvalget, blev s. A. Statsraad og i
Forening dermed Kontreadmiral.
Göta-Kanalselskab dannedes 1810, og P. blev Direktionens
Formand. Efter 1812 af have taget sin Afsked
fra Statsraadet kunde han udelt hellige sine
bedste Kræfter til Kanalværkets Fuldførelse,
altid aarvaagen for dets Interesser, stadig
slagfærdig over for Modstanderne under og
imellem Rigsdagssamlingerne, raadgivende i de
ofte vanskelige Situationer og vel ogsaa nu og
da ikke saa lidt selvraadig. P. opnaaede at se
Göta-Kanals Västgötalinie aabnet 1822 og
Linien mellem Søerne Vättern og Roxen 1825.
De Planer til Forening med Norge, som
spillede en saa vigtig Rolle, saavel som Christian
August’s Valg til Kronprins, omfattede P. med
sin sædvanlige Iver. Han fik ogsaa herved
betroet Udførelsen af adskillige, yderst vanskelige
Underhandlinger og kom ved denne Lejlighed
i nær og fortrolig Berøring med flere af de
ledende Mænd i Norge. Han tog over for Karl
Johan Ordet for Foreningen og valgtes 1814
til en af de sv. Kommissærer, hvis Arbejder
hidførte Sveriges og Norges Forening. Som
Belønning for sine politiske Fortjenester blev P.
1814 udnævnt til Viceadmiral og 1815 ophøjet
i Grevestanden. I Novbr 1827 udnævntes han til
Rigsstatbolder i Norge, men levede for kort Tid
til at naa at udrette noget paa denne Post,
fra hvilken han for øvrigt den halve Tid var
fraværende, hjemme optaget af
Rigsdagsarbejder og Omsorgen for Göta-Kanal. P. var en
udpræget Karakter med grundig Indsigt og
uhyre Arbejdsevne, redelig og strengt
uegennyttig, uforfærdet og resolut, men tillige noget
despotisk og ret ømtaalig, naar det gjaldt for
ham dyrebare Spørgsmaal. (Litt.: Louis De
Geer
. »Minne af statsrådet m. m. grefve B. B.
von P.« [i Svenska Akademiens handlingar från
1886, 1. Del 1887]).

2) Baltzar Julius Ernst von, svensk
Greve. Søofficer, Statsmand, foreg/s Søn, f. paa
Frugården i Västergötland 16. Apr. 1804, d. i
Sthlm 20. Marts 1875, forlod allerede ved
14-Aars Alderen Fædrelandet for som Jungmand
paa et mindre sv. Handelsfartøj under 3 Aars
Sejlads i Middelhavet og Sortehavet at lære de
første Begyndelsesgrunde af Søvæsenet,
indskreves derpaa i Flaaden, hvor han 1821
udnævntes til Sekondløjtnant, og uddannede sig
senere i sit Fag gennem yderligere 4 Aars dels
engelsk Orlogstjeneste (1825—27), dels Tjeneste
med sv. Koffardimænd. Efter Hjemkomsten
1827 ansattes han som Adjutant først hos sin
Fader og derefter ved Flaadens
Generaladjutants-Ekspedition samt forfremmedes 1830 til
Premierløjtnant. 1838 tog han sin Afsked af
Krigstjenesten. Derefter helligede han sig dels
til Varetagelsen af sine egne vidtløftige
Affærer — ved Giftermaal med Greve Carl De
Geer’s eneste Barn var han blevet en af
Sveriges rigeste Mænd — dels deltog han i
Ledelsen af Göta-Kanalselskab og »Motala Verkstad«.
Paa Rigsdagene lagde han en frisindet
Opfattelse for Dagen; paa den stormfulde Rigsdag
1840 gjorde han sig bemærket som liberal og
Oppositionsmand samt fremhævede i en
»Motion« om Søforsvarets Ordning Linieskibenes
Ubrugelighed og Nødvendigheden af en
Skærgaardsflaade, en Anskuelse, som han gennem
hele sit lange Liv stedse havde holdt fast ved.
Han fik Lejlighed til at virke mere direkte
for sin Overbevisning, da han 1849 udnævntes
til Marineminister og i Forbindelse dermed til
Kommandør i Flaaden; men da Rigsdagen 1851
forkastede hans Forslag til Flaadens
fuldstændige Omdannelse, afgik han Jan. 1852 fra sin
Plads i Statsraadet. 1857—61 virkede P. som
svensk-norsk Gesandt i London. Efter
Hjemkomsten udnævntes han til Formand i den
Komité, som Rigsdagen af 1859 havde begæret
nedsat til Prøvelse af Forslag til Søforsvarets
Ordning. 1862 udnævntes P. for anden Gang
til Marineminister og i Forbindelse dermed til
Kontreadmiral og gennemførte da 1866 Flaadens
Deling og Skærgaardsartilleriets Oprettelse. Fra
sit Statsraadsembede afgik han 1868. 1871—72
var P. Udenrigsminister og 1867—73 Medlem af
Rigsdagens første Kammer.
(A. B. B.). G. C.

Platen, Karl August Georg Max v.
Hallermund
, tysk Greve og Digter, f. i
Ansbach 24. Oktbr 1796, d. i Syrakus 5. Decbr
1835. Han blev 1808 Kadet i München, 1810
Page, 1814 Løjtnant og deltog i Felttoget 1815,
men begyndte 1818 først i Würzburg senere i
Erlangen at studere Filologi og Filosofi og
paavirkedes af Schelling. Under Rejser i Tyskland
lærte han saadanne Personligheder som Jean
Paul, Goethe, Schwab, Jakob Grimm og Uhland
at kende og udgav i Aarene 1820—23 sine
første Digtsamlinger »Ghaselen«, »Lyrische
Blätter« og »Neue Ghaselen«, der er paavirkede af
Rückert og Goethe. Han naaede efterhaanden
det formelle Mesterskab og blev en af den rene
Poesis mest begejstrede Forfægtere. Som
Digter modnedes han under et langt Ophold i
Italien (1826—32), hvor han, der allerede i den
aristofainiske Komedie »Die verhängnisvolle
Gabel« skarpt havde angrebet Skæhnedigterne,
fortsatte sin digteriske Kamp mod de
Tidsfænomener, der krænkede ham. I »Der romantische
Ödipus« er det Heine, der havde haanet ham i
»Reisebilder«, og Immermann, mod hvilke han
retter sin Spots Vaaben. I Neapel, hvor P.
opholdt sig et Aars Tid, skrev han ypperlige
lyriske Digte og Oder i antik Verseforim, Ballader
og Romancer, Dramaet »Die Liga von
Cambrai« og udgav den romantiske Eventyrdigtning
»Die Ahassiden« (1834, skrevet 1830). Her digtede
han ogsaa »Polenlieder«, som aander et
glødende Had til Undertrykkerne, men under de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free