- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
241

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platon - platonisk Aar - platoniske Legemer - platonisk Kærlighed - Platou

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De vigtigste Udg. af P.’s Skr er besørgede af
Bekker (10 Bd, Berlin 1816—23), Stallbaum
(med Kommentar, 10 Bd, Gotha og Erfurt
1827—60; delvis omarbejdet af andre), Schanz (9
Bd, Leipzig 1875—87; ufuldendt) og Burnet (5
Bd, Oxford 1899—1907). Udvalgte Dialoger med
Kommentar af Heindorf (5 Bd, Berlin
1802—10); Skoleudgaver af de mest læste Dialoger
ved Cron, Deuschle m. fl. (Leipzig, ofte oplagt).
Dansk Skoleudgave af Apologien og Kriton, ved
Wiehe (5. Opl. ved Trojel, 1896), Af større,
videnskabelige Udgaver kan nævnes: Politeia ved
Jowett og Campbell (3 Bd, Oxford 1894), ved
Adam (2 Bd, Cambridge 1902), Theaitetes ved
Campbell (2. Opl. Oxford 1883), Sophistes og
Politikos ved samme (Oxford 1867), Timaios
ved Archer-Hind (Lond. 1887);
Indholdsoversigt og Kommentar til Nomoi ved Ritter (2 Bd,
Leipzig 1896). Dansk Oversættelse af flere af
de betydeligste Dialoger ved Heise (8 Bd,
1830—59; forældet). Enkelte Oversættelser:
Protagoras ved Thomsen (1918), Apologien ved Gertz
(7. Opl. 1919), Kriton og Dele af Phaidon ved
samme (4. Opl. 1919), Symposion ved samme
(1907) og Ræder (1907), Theaitetos ved Gertz
(1918). Svensk Oversættelse ved Lindskog
(Sthlm 1920 ff.). Tysk Oversættelse ved Apelt
m. fl. (25 Bind, Leipzig 1912—21). F. Ast,
Lexicon Platonicum (3 Bd, Leipzig 1835—38).
(Litt.: K. F. Hermann, »Geschichte und
System der platonischen Philosophie«
[Heidelberg 1839]; G. Grote, P. and the other
companions of Sokrates
[3 Bd, Lond. 1865; nyt Opl.
1888]; A. Fouillée, La Philosophie de P. [2
Bd, Paris 1869]; W. Pater, P. and Platonism
[Lond. 1893]; W. Lutoslawski, The origin
and growth of P.’s logic
[Lond. 1897]; W.
Windelband
, »P.« [5. Opl., Stuttgart 1910); P.
Natorp
, »P.’s Ideenlehre« [Leipzig 1903; 2.
Opl. 1921]; H. Ræder, »P.’s phil.
Entwickelung« [Leipzig 1905]; C. Piat, P. [Paris 1906];
A. E. Taylor, P. [Lond. 1909]; C. Ritter,
»P.« [2 Bd, München 1910—23]; M. Pohlenz.
»Aus P.’s Werdezeit« [Berl. 1913]; H. Larsson,
»P. och vår tid« [Lund 1913]; I. A. Heikel,
»P.« [Helsingfors 1919]; U. v.
Wilamowitz-Moellendorff
, »P.« [2 Bd, Berlin 1919];
H. Frisch, »P.’s Stat« [Kbhvn 1924]).
H. H. R.

platonisk Aar, se Aar.

platoniske Legemer (mat.) kaldes
undertiden de fem regulære Polyedre (se
Polyeder). De har faaet Navn efter Platon, fordi
denne benytter dem i en af sine Dialoger.
Chr. C.

platonisk Kærlighed er et Udtryk, der
stammer fra Platon’s Skildring af den højere
aandelige Eros, men bruges nu alm. paa en
ganske udvandet og forfladiget Maade om
Kærlighed, hvortil der ikke er knyttet Begær om
Besiddelse.
W. N.

Platou [’pla.tä^u], 1) Ludvig Stoud, norsk
Skolemand, Universitetslærer og Embedsm., f. i
Slagelse 28. Marts 1778, d. i Oslo Ladegaard
30. Novbr 1833, blev Student 1795, underkastede
sig 1803 den befalede Skoleembedseksamen og
fik Ansættelse ved Kria Katedralskole først som
Adjunkt, senere (1806) som Overlærer. Efter
Enevold Falsen’s Død overtog han 1808
Udgivelsen af det officielle Blad »Budstikken«, der
blev Organ for »Selskabet for Norges Vel«, i
hvis Stiftelse han det flg. Aar tog ivrig Del,
og i hvis Virksomhed han senere greb ind som
en af de Ledende. Efter Oprettelsen af det
norske Univ. blev han Jan. 1813 udnævnt til
Prof. i Historie og Statistik; han udførte tillige
en Del af Kvæstors Forretninger. 1815 blev han
Ekspeditionssekretær i 4. Departement
(Indredepartementet) med Bibehold af sin halve
Professorgage for at holde Forelæsninger over
Statsøkonomi, Statistik og Geografi. Fra 1825
beklædte han Embedet som Statssekretær, hvori
han 1817—21 havde været konstitueret. Bl. hans
mange andre offentlige Gøremaal skal nævnes,
at han repræsenterede Akershus Amt paa
Stortinget 1824. Ved sin Virksomhed som Redaktør
af de forsk. Rækker af »Budstikken« og af de
Tidsskrifter, Selskabet for Norges Vel udgav,
som frugtbar Lejlighedsdigter, men
fornemmelig som Forf. af hist. og geogr. Lærebøger, der
gennem Decennier dannede Grundlaget for
Undervisningen i Landets Skoler, har han Plads i
Litteraturen.

2) Carl Nikolai Stoud, foreg.’s Søn,
norsk Embedsmand, f. i Kria 26. Juni 1809, d.
i Bergen 11. Septbr 1888, blev Student 1827,
cand. jur. 1832. Indtraadte det flg. Aar som
Kopist i Justitsdepartementet, hvor han 1839
blev Fuldmægtig, var 1844—46 Brigadeauditør
i Christiansand, derefter 1846—53 Assessor i
Bergens Stiftsoverret og blev det sidstnævnte
Aar Borgemester i Kristiansand. Fra 10. Maj
1860 til sin Død var han Borgemester i Bergen.
Som første Magistratsperson i de nævnte to
Byer indlagde han sig betydelige Fortjenester
af Kommunalvæsenets Udvikling, og flere
tidsmæssige Reformer skyldtes hans kraftige
Initiativ og energiske Arbejde. Han
repræsenterede Kristiansand paa Stortingene 1857 og
1858. Han udgav 1831 i Faderens Navn en
kortfattet Jordbeskrivelse for Almueskoler, der
udkom i en Mængde — i ialt 14 — Udg., de sidste
i hans eget Navn. Til det hist. Samleværk
»Norske Samlinger«, I—II, meddelte han en Del
af Korrespondancen mellem Frederik VI og
Prins Christian August fra 1807—09 samt V.
F. K. Christie’s Dagbog under
Rigsforsamlingen paa Eidsvold fra 10. Apr. til 11. Maj 1814.
Han var 1848—53 Medredaktør af »Bergenske
Blade«.

3) Frederik Christian Stoud,
foregaaendes Broder, norsk Retslærd og
Embedsmand, f. i Kria 17. Febr 1811, d. 23. Juni 1891,
blev Student 1830, cand. jur. 1839. 1833—42
indehavde han en Kopistpost i
Finansdepartementet, blev 1843 Lektor i Lovkyndighed, 1849
Prof. og udnævntes 1862 til Assessor i
Højesteret. 1864 overtog han Nes Sorenskriveri paa
Romerike, men fungerede i den flg. Tid jævnlig
som ekstraordinær Assessor i Højesteret og var
1873—74 konstitueret Generalauditør. 1880
udnævntes han til Justitiarius i Kria
Stiftsoverrets 2. Afdeling, hvilket Embede han først 1884
overtog, efter at hans Konstitution i
Generalauditørembedet var hævet. Han var 1881
Medlem af Interimsregeringen. Som Medlem af
den 1854 nedsatte kgl. Kommission til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free