Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Point - point d'argent, point de Suisses - Pointbroderi - Point coupé - Point de Dresde - Point de Galle - point de vue - point d'honneur - Point du Jour - Pointe - Pointe à Pitre - Pointelin, Auguste Emmanuel - Pointer - pointere - Pointillisme - Points - Points douloureux - Poiré, Emanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken et Baand stadig bugter sig op og ned, frem
og tilbage i en Overflødighed af store og smaa
tilsyneladende tilfældige Slyngninger, forbundne
med blides med picots. Se Afb. 5. Art.
Kniplinger. — P. de Milan, se Milanesisk
Knipling. P. de Sedan er en syet
Rokokoknipling, hvis Mønster er saa rigt, at der kun er
Plads til meget lidt Bund, men derimod er
store Dele af selve Mønsteret fyldt med forsk.
skønne Grunde. P. de Venise (ital.: punto di
Venezia); den ældste P. de Venise er gros plat
de Venise ell. P. de Venise en relief. Den har
et pragtfuldt fortløbende Mønster, hvis Omrids
fremhæves af en særlig tyk Traad, ofte
udsmykket med picots. Enkelte Dele af Mønsteret
er ophøjede, idet der er lagt fl. Traade under,
og disse er saa oversyede med Knaphulssting.
Mønsterets forsk. Dele er enten hist og her
sammensyede, ell. de er forbundne med brides.
— P. de rose ell. Rosaline ligner meget gros
plat, men dens Mønstre er lettere, og der findes
langt mere Udsmykning uden for det egl.
Mønster, idet brides med picots, smaa Hjul og
Rosetter, spiller en fremtrædende Rolle. — P. de
Caroline, der er en point plat, virker mere ved
sin Helhed end ved selve Mønsteret, der
nærmest gør Indtryk af at bero paa
Tilfældigheder, kantet og ubehjælpsomt, som det er.
— P. de Venise à réseau er en Efterligning af
18. Aarhundredes Alençonknipling. Den har
sammenhængende Bund, hvis enkelte Huller
dog ikke ligger i lige Rækker paa tværs som i
Alençonkniplinger. I selve Mønsteret, der ikke
har nogen cordonnet, findes en Mangfoldighed
af forsk. skønne Grunde, f. Eks. Zig-zag-Grund
o. l. Se Afb. 2—3 i Art. Kniplinger.
R. H.
point d’argent, point de Suisses
[’pwæ-d-ar’зã-’pwæ-t-’syis] (fr.), uden Penge ingen
Schweizer ɔ: man naar intet uden Penge.
Ordsproget skriver sig fra Anvendelse af Schweizere
som Lejetropper.
Pointbroderi [po’æŋ-]. Med meget
tætliggende Kastesting er der syet gennem to Lag
Bobinet langs Mønsterets Omrids, hvorefter det
øverste Lag er bortklippet mellem de forsk. Dele
af Mønsteret, der altsaa fremtræder med dobbelt
Bobinet paa en Bund af enkelt Bobinet.
R. H.
Point coupé [’pwæ-ku’pe] (fr.) (ital. punto
tagliato) er et opr. venetiansk
Hvidsyningsarbejde fra 16. Aarh., men det varede dog ikke
længe, før man ogsaa i andre Lande f. Eks.
Frankrig og Flandern begyndte at sy det. Med
bestemte Mellemrum blev der af et Stykke
Lærred paa begge Leder udtrukket Traade,
hvorefter de tilbagestaaende Traade blev oversyet
med Knaphuls-, Kaste- ell. Stoppesting,
saaledes at der fremkom ens store aabne
Firkanter. I disse blev der saa udspændt Traade, der
dannede skraa Linier og Buer, som ligeledes
blev oversyet, og herimellem syedes saa smaa
Stjerner, Takker o. l. Allerede i Slutn. af Aarh.
blev man ked af det store Arbejde at tælle og
udtrække Traade, og man gik over til en anden
Fremgangsmaade ved Syningen af P. c., idet
Mønsteret blev tegnet paa et tyndt
gennemsigtigt Stof, der blev riet over paa Lærredet,
saaledes at Yder traadene i Firkanterne nøjagtig
dækkede hinanden. Mønsteret blev syet med
Knaphulssting, og alt overflødigt Stof
kortklippet, hvorefter alle Mønsterets smaa
Enkeltheder blev syet ud i Luften.
R. H.
Point de Dresde [’pwæ’dö-dræzd] er et
kniplingslignende Broderi fra 18. Aarh.
Mønsteret bestaar af stiliserede Blomster og
Rokokoornamenter.
R. H.
Point de Galle [pwæ-d-’gal], Galle, By
paa Ceylons Sydvestkyst, har (1921) 39100 Indb.
Byen bestaar af den europæiske Stad med
Citadel, flere Kirker og Moské samt de indfødtes
Stad, Pet. Havnen er ikke god, og P. har
derfor ikke kunnet hævde sin Stilling som
Anløbssted for Dampere til Østasien og Australien
over for Kolombo. Der udføres Kokosolie,
Kokostrævler, Te, Blymalm, Huder.
M. V.
point de vue [’pwæ-’d-vy], se point.
point d’honneur [’pwæ-d-å’nö.r], se point.
Point du Jour [’pwæ-dy-’зu.r], »Dagens
Frembrud«, Bydel i det sydvestlige Paris uden
for den gamle Fæstningsmur paa højre
Seinebred. Hører til Boulogne.
E. St.
Pointe [dansk po’æŋtə, fr. pwæ.t] (fr.), Spids,
Forbjerg; Brod, Tankebrod; det, det kommer
an paa i en Bemærkning, Fortælling etc., den
tilspidsede Mening.
Pointe à Pitre [’pwæ.t-a-’pitr], By paa den
fr. Ø Guadeloupe i Vestindien, har (1922) 27679
Indb. Byen lider ofte af Jordskælv. Havnen er
god. Der udføres Sukker, Kakao og Vanille.
M. V.
Pointelin [pwæ’tlæ], Auguste Emmanuel,
fr. Landskabsmaler, f. 4. Jan. 1844 i Arbois
(Jura). P. var først Lærer og gik forholdsvis
sent, 1866, over til Kunsten, som han rejste til
Paris for at uddanne sig i. Hans Billeder, med
Fjernsyn over vide Strækninger, i Olie og
Pastel, sikrer ham en Plads bl. Frankrigs
betydeligere Landskabsmalere; de minder ikke
sjælden om Corot’s Kunst og skildrer gerne P.’s
Fødeegn. I Luxembourg-Mus.: »Septemberaften«
og »Jurabjergene« m. m. Paa den fr. Udstilling
i Kbhvn 1888 saas »Morgen« og »Juradalen«. Et
Landskab i Göteborgs Mus.
A. Hk.
Pointer [’på^intə], se Hunde, S. 871.
pointere [poæŋ’te’rə] (fr.), stikke, pege paa,
understrege, udhæve.
Pointillisme [poæŋti’lismə] (fr.), en
malerisk Fremgangsmaade, der gaar ud paa at
paasætte Farverne ublandede, pletvis (au pointillé,
ɔ: udført med Punkter i St f. med Penselstrøg
og flydende Linier), Side om Side, saaledes at
man undlader at blande Farverne paa
Lærredet. Dette Princip, der følger Optikkens Love
og overlader det til Beskuerens Øje at »blande«
Farverne, som i deres ubrudte Lysstyrke giver
stærkere og mere umiddelbare Sanseindtryk, er
delvis gennemført i impressionistisk Kunst (se
Impressionister). Raffaelli’s
Fremgangsmaade: at fremstille Oliefarverne i tørre Stifter
og tegne med dem som i Pastelteknikken, er
paa sin Vis et Udslag af P. Ogsaa i ældre Kunst
finder man Tilløb til ell. udviklet P., saaledes
hos Chardin.
A. Hk.
Points [dansk po’æŋ, fr. pwæ], se Point.
Points douloureux [’pwæ-dulu’rø], ømme
Punkter i Forløbet af Nerven ved Neuralgi.
Poiré [pwa’re], Emanuel,
Karikaturtegner. Under det mindre kendte Navn P. skjuler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
